Antiquorum, Omegamania mv.

[CFO]

Hvordan kan det være at priserne meget ofte ligger langt over vurderingen.... og endnu mere mærkeligt ... væsentlig over markedspris. Virker umiddelbart lidt spøjst at købe et ur DYRT på aukton når man ofte kan finde et mage til meget billigere på det "åbne" marked.

KAN det være at urene er det værd de bliver solgt for - m.a.o. - tager jeg fejl når jeg tror urene kan købes billigere andetsteds - eller er køberne på disse auktioner ramt af stille vanvid? Og i sidstnævnte tilfælde - bliver de snøret?

[Mads Gjødesen]

Når det kommer til meget dyre vintage ure fra Rolex, Patek, VC, Panerai osv. vil mange velhavende samlere, som ikke er nørd-eksperter, gerne give en høj pris for sikkerheden og garantien for originaliteten. Udadtil har auktionshusene et meget godt renomme, så derfor bydes priserne ofte langt op netop fordi køberen er mere tryg, end når han køber privat. Desuden er man sikker på at modtage varen.

At købe et vintage ur til 2-300.000 kr. privat kræver at man virkelig ved noget om tingene. Det behøver man ikke på auktioner. Så disse ekstremt velhavende samlere som ikke ved alverden om ure kan så trygt handle her.

Det er den eneste grund jeg kan se til at priserne er det højere på auktion end privat.

Om de bliver snørret er jo en personlig vurdering. De kender sikkert markedsprisen men er så villige til at smide 20-40 % ekstra for at få sikkerheden med. Jeg kunne aldrig drømme om at købe på auktioner, men jeg hører jo også til bland menig mand, hvor penge trods alt ikke hænger på træerne.

/Mads

/Mads

[LFlex]

Hvis alt andet er lige (hvilket det sjældent er) så bør hammerslagsprisen (før købers salær) på en auktion max ligge på privatsalgsprisen+sælgergebyr.
Hvis hammerslagsprisen ligger over det, giver det ikke mening for sælgere at sælge privat - og en fornuftig sælger ville indlevere sit ur på auktion. - Altså hvorfor sælge privat når man kan få mere for uret ved at indlevere til auktion?

Hvis man observerer at priserne afviger markant fra ovenstående logik, bør man nok stille spørgsmålet om alt foregår efter bogen.

mvh
Niels

[baun]

Det er vel det samme som at nogen går ind i en urforretning og betaler den pris de forlanger for det ur han vil have. De spørger ikke efter rabat, men ønsker et sprit nyt ur, en god betjening og betaler prisen!

Andre går i samme butik og får 15-30% rabat på samme ur og samme betjening.

Andre igen går på Grey market og finder samme ur til en endnu bedre pris.

Sådan er det vel også med Vintageure. Du kan købe dem i fine butikker eller fine auktioner i store byer til een pris. I nydelige butikker i andre byer lidt billigere - eller på Vintageure.dk - lidt billigere - og billigst på en ikke eksklusiv (lidt snusket) auktion, hvor revl og krat sælges. Samme sted som samme købere sælger ure, som de ikke vil være bekendt at sælge på anden vis!

Man kan være heldig og dygtig - eller man kan være uheldig og udygtig, men skal man være sikker og ikke selv ved hvad det handler om, henvender man sig i en pæn butik eller en til en "pæn person", med et pænt ry - og køber sig et pænt ur der. Ikke nødvendigvis det billigste valg, men betydelig mere sikkert end Lauritz.com

vh Baun

[Krestian]

Jeg tror ikke man kan sige køber bliver snydt. Køber vil jo ikke byde mere for en vare end denne er værd for ham. At vare sælges til priser landt over vurderingen kan skyldes flere ting:

- Vurderingen er for lav
- To, eller flere, købere "konkurrerer" med hinanden om varen

Der er sikkert flere faktorer, som spiller ind, men jeg har ikke lige min lærerbog i mikroøkonomi ved hånden.

Samtidigt giver disse auktioner en form for sikkerhedfor køber, et emne som Mads beskrev udemærket.

Men når alt kommer til alt: Jeg tvivler på folk er blevet snydt, selvom nogle af varerne måske var dyrt købt.

Mvh

Krestian

[GTwatch]

Og så er det sikkert prestige i at købe fra netop DEN auktion. Og som nævnt er en del af køberne sikkert ligeglade med nogle hundrede tusinder fra eller til - bare de havde en fornøjelig tur til NY.

[LFlex]

Hvad er det for noget vrøvl!? Premissen er iflg. CFO at folk betaler meget mere på de nævnte auktioner, end et tilsvarende ur ville koste i almindeligt privatsalg.
Hvis man accepterer denne premis (jeg ved dog ikke om det er korrekt) -, så kan man kun konkluderer at enten er der fusk med i spillet, eller også er folk dumme.

[Krestian]

Jeg tror ikke folk er dumme. Der kan være mange årsager til at folk er villige til at betale mere end markedsprisen. Og hvis en oliesheik bruger 100.000 kr mere på et ord end højst nødvendigt tror jeg ikke det påvirker hans privatøkonomi.

Jeg har læst flere indlæg her på forumet hvor folk virker villige til at betale lidt ekstra for at få et ur fra deres fødselsår, eksempelvis. Ergo er dette noget som skaber værdi for en given køber. som GTWatch er inde på kan der være noget prestige i at købe sit ur på en given auktion. At de kan finde uret x antal tusinde kroner billigere gør ingen forskel for dem. Samtidigt kommer Mads G med nogle meget gode argumenter vedr. sikkerhed, uden tvivl endnu en faktor som kan gøre uret mere værdifuldt.

At Omega selv bød på nogle varer under omegamania, er jo ikke forbudt. Personligt finder jeg det pokkers uetisk, men det er blot min menning.

- Krestian

[baun]

LFlex Skrev:Hvad er det for noget vrøvl!? Premissen er iflg. CFO at folk betaler meget mere på de nævnte auktioner, end et tilsvarende ur ville koste i almindeligt privatsalg.
Hvis man accepterer denne premis (jeg ved dog ikke om det er korrekt) -, så kan man kun konkluderer at enten er der fusk med i spillet, eller også er folk dumme.

Det er en kendt sag at folk betaler en forskellig pris for samme vare i forskellige situationer.

En håndlavet jagtkniv koster mere på i en jagtforretning i Kbh. end i en lille jagtforretning i provinsen. Noget mindre på en jagtmesse. Mindre igen over internet dirrekte hos producenten og mindst på Vorbasse marked hvor ham der tog restlageret sælger ud!

Sådan er det med mange varer incl. ure. Lad mig give et eksempel:

Jeg køber et ur på Lauritz for 3K.... senere på dagen sælger jeg det ur Jørgen Krognos for 4K - og dagen efter sælger Jørgen uret til en kunde for 6K.....

Det sker hele tiden .... og det ur kan meget vel ende på en "Fin auktion" og blive solgt for 10 K.

Hvorfor købte Jørgens kunde ikke på Lauritz? Det kan der jo være mange grunde til, men den væsentlige er vel risiko og tid til at finde og følge auktionen.

Hvorfor sælger jeg til Jørgen istedet for Jørgens Kunde. Ja, det er jo klart nok. Jørgens kunde ville formentlig aldrig finde mig og mit ur, men kender Jørgens butik.

Sådan kan man blive ved. Fakta er, at der betales vidt forskellige priser for præcis samme ur afhængig af køber, sælger, sted, risiko, prestige, mulighed og mange, mange andre ting.

Det er vel principielt netop dette alle "handlene" lever af. De tilfører ikke varen nogen værdi, men køber et sted og sælger at andet!

vh Baun

[Mads Gjødesen]

Er helt enig med Baun og hans vurdering af hvad sælger kan forlange. På Antiquorum taler vi så ure til halve og hele mio. De velhavende (uvidende) samlere har ikke ressourcer eller evner til at handle med private sælgere (som Baun) og købe disse meget dyre ure direkte af ham. Der er for mange ricisi og besvær. Hos auktionerne kan de byde i sikkerhed og få en velbeskrevet vare. Det betyder meget når man feks. køber samler ure hvor markedet er oversvømmet af redials, Frankensteins, fakes, osv. Et Rolex sub ref. 16610 koster ca. 22-23 k. Står der Comex på skiven er prisen over det 10 dobbelte. Jeg ville heller ikke turde købe et Comex uden at have sikkerhed for, at der ikke var tale om en fake. Den sikkerhed har man generelt hos auktionshusene (dog med et par smuttere i mente ). Har man penge nok er 50-70 k ekstra ikke det afgørende bare man ved uret er originalt.

/Mads