Svar: 150
Tråde: 26
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2004
Jeg er for nylig begyndt at interessere mig for kvalitetsure. Min viden er dog langt fra (endnu) på højde med de fleste andre brugeres her på portalen. Derfor "indsamler" jeg viden og vurderinger fra div. bøger og andre entusiaster/samlere.
Jeg har et spørgsmål som nok vil få det fleste til at trække på smilebåndet...for der er nok ligeså mange meninger som brugere...men alligevel:
Er der et ur som man med rette kan kalde verdes bedste? Jeg tænker på det "rene" ur, dvs urværk, kasse, præcision, kvalitet - et ur som stadig er i verdensklasse når man piller elementer som design, guld/ædelsten, og snobeffekt fra?
Jeg vil sætte meget stor pris på at høre jeres meninger, gerne med en (kort?) begrundelse...
På forhånd tak,
Carsten
PS. egentlig ville jeg også have lavet en afstemning, men det kan jeg dælme ikke finde ud af...
•
bedste design?
bedste holdbarhed?
bedste gensalgsværdi?
bedste præcision?
bedste samlekvalitet?
bedste materialevalg?
etc, etc, etc...
Desuden:
Hvordan vil du definere "bedst"?
Hvordan vil du måle det?
Hvem skal bedømme?
Svar på disse spørgsmål, og du vil dels selv have fundet et svar og dels vil du have bedre mulighed for at andre kan svare.
Mvh Jacob H
•
Svar: 150
Tråde: 26
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2004
Som jeg skrev:
"Er der et ur som man med rette kan kalde verdes bedste? Jeg tænker på det "rene" ur, dvs urværk, kasse, præcision, kvalitet - et ur som stadig er i verdensklasse når man piller elementer som design, guld/ædelsten, og snobeffekt fra?"
....Spørgsmålet kan jeg ikke omformulere. Kan jeg deraf slutte at det er design og navn alene der gør forskellen mellem et ur til 5.000 kr. og et til 100.000? Tjah....guld og ædelsten kan man jo få for en brøkdel af priserne på varebørserne...så er det jo ikke noget under at de thailandske kopier er så populære. Der får man jo design og snobeffekt næsten gratis.....hehe
•
Svar: 418
Tråde: 57
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2004
Hej CFO
Min viden omkring kvalitets ure ligger også på det lave. Jeg har dog fået lidt erfaring med Rolex efter et par gode handler med bl.a. folk herfra vintageure <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> og har derfor en del Rolex, også til fruen, ( de får jo også kvalitetsvaner på ure ikke kun på undertøj)
Jeg håber ikke at jeg kaster med for meget mudder, men er du til kopi ure, så køb dig dog en CASIO G-SHOCK, der får du da for mindst 100kr ur, du kan dykke til bunden af opvaskebaljen se hvad er klokken og der er sikkert lys i uret så du også kan se det om natten.
/Claus
•
Svar: 303
Tråde: 20
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
Det Bedste ur er AP,GP,UJ,SA og PP ..
Og et CASIO G-SHOCK kan også være
et super Ur hvis man skal i krig eller andre sjove ting.
Men et kopi ur er kun godt til at være en dårlig original.
Mvh.
Kim.A.S.Ingvardson
•
CFO Skrev:Som jeg skrev:
"Er der et ur som man med rette kan kalde verdes bedste? Jeg tænker på det "rene" ur, dvs urværk, kasse, præcision, kvalitet - et ur som stadig er i verdensklasse når man piller elementer som design, guld/ædelsten, og snobeffekt fra?"
....Spørgsmålet kan jeg ikke omformulere. Kan jeg deraf slutte at det er design og navn alene der gør forskellen mellem et ur til 5.000 kr. og et til 100.000? Tjah....guld og ædelsten kan man jo få for en brøkdel af priserne på varebørserne...så er det jo ikke noget under at de thailandske kopier er så populære. Der får man jo design og snobeffekt næsten gratis.....hehe 
1) Hvorfor kan du ikke præcisere hvad du mener med bedst?
2) Dit spørgsmål kan ikke besvares før det er gjort "besvarbart". Det bedste du kan håbe på er vældige subjektive besvarelser i øst og vest, der måske og måske ikke giver dig det svar du gerne vil have.
3) Prøv at definere dine krav - det er den halve fornøjelse.
Mvh Jacob H
•
Svar: 461
Tråde: 62
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Jan 2012
Da jeg i sin tid købte mit første kvalitetsur, understregede ekspedienten, at jeg skulle vælge et ur, som jeg syntes var flot og en fryd for øjet. Fordi, som ekspedienten sagde: Du skal se på det hver dag.
Så verdens bedste ur skal i hvert fald være det, som du kan holde ud at se på - hver dag.
Dernæst mener jeg, at selve urværket, maskinen, er den væsentligstefaktor for kvaliteten af et ur. De bedste urværker laves bl.a. af IWC (cal 5001) og af Jaeger Le Coultre (cal. 899/2).
Endelig er der de lidt trivielle faktorer: Vandtæthed til velsagtens 100 meter, stødsikkerhed, gerne anti-magnetisk, let læselig urskive og nem justering af uret.
Designet, udsmykningen og lænken spiller jo også en væsentlig rolle - men jeg synes ikke, at disse faktorer er med til at definere selve urets kvalitet.
Så: Verdens bedste ur er efter min vurdering det ur med den bedste maskine og med trivialfaktorerne på plads.
Forsigtigt vil jeg anføre IWC Ingenieur ref. 3521, der har et JLC cal. 899/2. Jeg er den lykkelige ejer af et sådant ur, og Næhhh hvor er jeg glad for det!
Venligst
Stefan Garvig
•
Stefan Garvig Skrev:......Dernæst mener jeg, at selve urværket, maskinen, er den væsentligstefaktor for kvaliteten af et ur. De bedste urværker laves bl.a. af IWC (cal 5001) og af Jaeger Le Coultre (cal. 899/2).
Så: Verdens bedste ur er efter min vurdering det ur med den bedste maskine og med trivialfaktorerne på plads.
Venligst
Stefan Garvig
Hvad er det bedste urværk? Hvad er det, som gør det til det bedste? Og bedste til hvad? Er det det mest komplicerede?, det som tager længst tid at lave?, det mest præcise?, det mindste?, det største? etc. etc. etc.
På samme måde: hvad er den bedste bil? eller blot: er Volkswagen bedre end Volvo?!?!?!?
Mvh Jacob H
•
Svar: 5,259
Tråde: 72
Modtaget Likes: 1 i 1 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
For at et mekanisk urværk (uden komplikationer på nær dato) kan betegnes som noget særligt er følgende faktorer vigtig for mig:
-Værkets fysiske dimensioner (tykkelsen, som er den mest "prestigefyldte" dimension)
-Pålidelighed/præcision. Holder det denne præcision efter service?
-Robusthed
-Levetid
-Finish/forarbejdning
-Værkets konstruktion/opbygning. Er det simpelt at servicere og let at få til at gå præcist.
-Værkets historie
-(prisen!)
Faktum er at de fleste af dagens automatikværker kan klare COSC-testen. Produktionen af ebauche fra ETA er toptrimmet, og med vore dages CAD-teknologi er det en relativ smal sag at fremstille præcise urværker. Jeg ved ikke hvor mange værker af Fortis, Omega, Breitling, ect. som dumper COSC-testen, men det er med sikkerhed meget få. I mine øjne trænger denne test til en kraftig opdatering. Måske også derfor at testen ikke længere regnes for noget blandt de finere producenter, som benytter deres egne tests. Eksempelvis JLC´s 1000 timers test på Master-serien, som får COSC-testen til at ligne en spejderudflugt. COSC-testen er nok mere traditionsbundet end egentlig nødvendig. Hvor mange af Rolex Sub 14060 er måske upræcise fordi netop denne model ikke COSC-testes?
Vacheron Constantin har droppet COSC-testen på deres nye Overseas model. Den gl. model var testet. Mit gæt er at testen viste sig at være overflødig og blot var en dyr ekstra omkostning til et stykke papir.
Stefan har fat i et par af mine favoritter, som bestemt hører hjemme blandt de bedste værker. Koncentrerer vi os om nutidige værker som stadig produceres er JLC 889/2 måske det værk, som pt. tager førstepladsen, hvis prisen også tages i betragtning. Dets udbredelse er næsten skræmmende når man kigger i sportsurenes high-end klasse. Dette er nok ikke uden grund. Ærgerligt at IWC ikke længere benytter værket.
Andre værker som kunne komme i betragtning er PP 330 SC, Zenith Elite, FP 1150 og sidst men ikke mindst AP 2121.
Jeg har vist rost AP 2121 tilstrækkeligt i tidligere poster, så det vil jeg undlade at gøre i denne. Dette værk er i mine øjne det som score højest i ovenstående kriterier.
Hvordan man vælger at "pakke" værket ind er en smagssag.
Kigger man udelukkende på urets fysiske formåen skal man holde sig langt fra mekaniske ure og købe et Casio G-Shock. Det tager selv de ondeste skrald med et smil....
Heldigvis er det ikke altid fornuften der råder....
Mads Gjødesen
•
Svar: 19
Tråde: 5
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Nov 2004
Godt skrevet, og i øvrigt i tråd med hvad der skrives her:
[url]"http://www.chronometrie.com/eta2824/eta2824.html">http://www.chronometrie.com/eta2824/eta2824.html[/url]
Man skal ikke købe et mekanisk ur hvis man går voldsomt op i præcision - de fleste børneure til 100,-er sikkert bedre på det punkt. Og helt ærligt, de fleste af os kan nok leve med et minuts afvigelse om ugen.
Jeg vil gerne have et mekanisk ur (igen) fordi jeg synes det er sjovere - så nu er sporten at finde det bedste (stil, materialer, værk) til mit budget. For tiden er en af favoritterne "Speedbird II", se [url]"http://www.timefactors.com/speedbird.htm">http://www.timefactors.com/speedbird.htm[/url]
Det lader til at være meget ur for pengene. Bliver iøvrigt lavet hos Zeno
/Martin
•
|