Laco forhandler i storkbh.?
#1
Hej Urentusiaster.

Normalt plejer man at kunne google sig til det meste, men her har jeg ramt en mur.
Jeg håber derfor er der er nogen venlige sjæle som kan hjælpe.

Jeg er blevet småforelsket i Laco's navigatørure.
Jeg har ikke tidligere gået med ure, mest fordi jeg selv syntes at jeg har et stort håndled så de ure jeg i årenes løb har prøvet, har set fesne ud.
Men nu skal det være - og det virker som om Laco's ure er et godt sted at begynde.
Fordi jeg ikke har særlig stor erfaring med ure, så har jeg behov for at prøve urene på og sammenligne størrelser osv.

Mine google søgninger på Laco forhandlere giver mig kun fairtime i Randers. Det er ikke i nabolaget.
Er der derfor nogen som er bekendt med urbutikker i storkøbenhavn som forhandler Laco ure?
Svar
#2
Jeg tror at fairtime er den eneste forhandler af mærket.
Hvis du går ind til en urmager og prøver ure i størrelserne 39 mm og 45 mm, så har du en nogenlunde idé om urets størrelse.
Svar
#3
(10-07-2018, 08:32 PM)Stenstrup Skrev: Jeg tror at fairtime er den eneste forhandler af mærket.
Hvis du går ind til en urmager og prøver ure i størrelserne 39 mm og 45 mm, så har du en nogenlunde idé om urets størrelse.

Tusind tak for svar.

Jeg må ind og prøve noget der ligner og se om jeg kan sjusse mig frem til hvad der dur.
Hvis du har forslag til mærker eller modeller som ville være gode i den henseende, ville det være fedt!
Svar
#4
Køb et Steinhart i 47 mm. CT-Watches har til tider et par til salg. Ellers yder Steinhart super service og hurtig levering. Prisen for et i 47 mm er omkring 3.000 kr. De har masser af modeller og kvaliteten til prisen er i top. Du får ikke den samme historie som Laco, men meget ur for pengene.
Svar
#5
(11-07-2018, 09:18 AM)Appleboy Skrev: Køb et Steinhart i 47 mm. CT-Watches har til tider et par til salg. Ellers yder Steinhart super service og hurtig levering. Prisen for et i 47 mm er omkring 3.000 kr. De har masser af modeller og kvaliteten til prisen er i top. Du får ikke den samme historie som Laco, men meget ur for pengene.

Tak for tippet. Jeg tjekker det ud!
Svar
#6
Jeg vil tro at alle urmagere har 39 mm. ure, og Seiko Astron er 45 mm så sådan en model er fin at prøve. Der er dog mange flere ure i 36 - 40 mm. størrelse end i 45 - 47 mm. størrelse.
Svar
#7
Jeg bliver altså lige nødt til at komme lidt malurt i bægeret her i sommervarmen.  Både Steinhart og Laco sælger ure i den billige ende, især når man tager i betragtning, at de anvender ETA værker.  En af grundene til, at de kan det, er, at de hovedsageligt baserer sig på internethandel, så de ikke skal have store lagre i forretninger på dyre adresser.  Men den forretning, du så måtte vælge at gå ind til, for at finde ud af om et ur, der minder om Laco og har den størrelse, du er interesseret i, har altså netop en forretning, der skal betales, og et lager af ure, der skal forrentes.  Og de kan altså ikke leve af, at man bare går ind og prøver om 47mm er det rigtige; de lever af, at nogen faktisk køber der.  

Men mon ikke en af urforum's brugere, som bor i nærheden af dig, har et 47mm Laco, som du kan prøve?  Det kunne blive til en hyggesnak, og du kan efterfølgende købe det på Laco's hjemmeside.  

Og nu jer er igang mod brokkeriet, så lad mig lige om Steinhart udtrykke min store skepsis over, at de bl.a. laver ure, der på behændig vis har et design, der er urimeligt tæt på Rolex.  Det samme kunne siges om f.eks. Marcello C.  Det er helt i modsætning til f.eks. Sinn, der også har internettet som primær salgskanal, men som virkelig har deres eget design.

/Bjørn.
[-]
  • 116520, andreas, Larsb
Svar
#8
(11-07-2018, 09:23 PM)Stenstrup Skrev: Jeg vil tro at alle urmagere har 39 mm. ure, og Seiko Astron er 45 mm så sådan en model er fin at prøve. Der er dog mange flere ure i 36 - 40 mm. størrelse end i 45 - 47 mm. størrelse.

Tak for forslagene.

(12-07-2018, 11:32 AM)bjorn_e58 Skrev: Jeg bliver altså lige nødt til at komme lidt malurt i bægeret her i sommervarmen.  Både Steinhart og Laco sælger ure i den billige ende, især når man tager i betragtning, at de anvender ETA værker.  En af grundene til, at de kan det, er, at de hovedsageligt baserer sig på internethandel, så de ikke skal have store lagre i forretninger på dyre adresser.  Men den forretning, du så måtte vælge at gå ind til, for at finde ud af om et ur, der minder om Laco og har den størrelse, du er interesseret i, har altså netop en forretning, der skal betales, og et lager af ure, der skal forrentes.  Og de kan altså ikke leve af, at man bare går ind og prøver om 47mm er det rigtige; de lever af, at nogen faktisk køber der.  

Men mon ikke en af urforum's brugere, som bor i nærheden af dig, har et 47mm Laco, som du kan prøve?  Det kunne blive til en hyggesnak, og du kan efterfølgende købe det på Laco's hjemmeside.  

Og nu jer er igang mod brokkeriet, så lad mig lige om Steinhart udtrykke min store skepsis over, at de bl.a. laver ure, der på behændig vis har et design, der er urimeligt tæt på Rolex.  Det samme kunne siges om f.eks. Marcello C.  Det er helt i modsætning til f.eks. Sinn, der også har internettet som primær salgskanal, men som virkelig har deres eget design.

/Bjørn.

Tak for dit indspark Bjørn.
Jeg tror vi er meget enige og lad mig med det samme sige, at jeg ville være parat til at betale en præmie for at købe det ur i en butik, hvor man så netop har muligheden for at prøve varen og få god og kyndig råd og vejledning.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)