Besøg hos Omega i Schweiz

[KimT]

Jeg har været så heldig at blive inviteret en tur til Schweiz for at besøge Omega og vil i den forbindelse gerne dele mine oplevelser med jer. For dem der kender til rejserapporterne vi tidligere har set herinde fra Claus (CFnissen), vil jeg starte med at undskylde for tre ting.

For det første er mine billeder i overordnet ringe kvalitet, idet jeg havde alt for travlt med at suge indtryk til mig og kombinationen af min gamle telefon og til tider ringe belysning gør ikke noget godt for kvaliteten. Dernæst har jeg heller ikke været nær så omhyggelig som Claus til at fotodokumentere alt, igen på grund af at min opmærksomhed var fokuseret på alle de flotte ure og oplevelserne der stod på stribe og ventede. Den tredje og sidste ting jeg på forkant undskylder for, er at jeg blev bombaderet med oplysninger henover de to dage besøget varede og idet det mest var en oplevelse for mig og ikke noget jeg som sådan havde tænkt mig at skrive om, så tog jeg ikke notater. Derfor vil denne beskrivelse ikke være voldsomt detaljeret, men mest lade billederne tale. Og hov, også lige en undskyldning for at det nok bliver lidt længere end mine normale indlæg.

Nå, men nok talen udenom – lad os komme til sagen.

Invitationen var kommet, planerne var lagt og jeg ankom til Kastrup lufthavn ca. kl. 06.00 søndag morgen hvor der blev fundet en parkeringsplads til bilen. Jeg er ved at være gammel og glemsom, så jeg tager altid et billede af hvor bilen står.



Efter det var på plads blev der låst af og jeg begav mig imod afrejsehallen hvor jeg skulle mødes med dem jeg skulle følges med på turen.  Selvfølgelig en anledning til et wristshot.



Godt ombord på flyet gav lige endnu en anledning til et wristshot og jeg kan lige så godt sige det med det samme, i kommer til at se mange billeder af mit vintage Omega Speedmaster. Både fordi jeg er vildt glad for det og fordi det var det ur jeg havde på armen under hele turen (når jeg selvfølgelig ikke prøvede andre ure).



På flyveren blev der selvfølgelig snakket ure og idet vi var på vej til Omega havde alle gæsterne (vi var 5 inkl. vores helt egen turguide Martin Issing som er Brandmanager for Omega i DK) selvfølgelig Omega ure på armen. Det betød at jeg allerede tidligt på turen blev udsat for den første fristelse, nemlig den ene deltagers DSOTM. Alle de gange jeg har haft dette i hånden eller på armen har jeg været solgt, men har altid holdt igen da jeg var forbeholden med hensyn til størrelsen. Lad os bare sige at jeg er blevet lidt mere åben for muligheden.







Vel ankommet til Zürich tog vi direkte med toget fra lufthavnen op på toppen af et bjerg hvor frokosten skulle indtages. Nem og hurtig måde at komme omkring i byen, især hvis man stiger af på den rigtige station. Men et uventet stop på en hyggelig lille togstation midt på et bjerg i Schweiz skal man ikke kimse af så længe selskabet er godt og endnu en mulighed for et billede byder sig. Wristshot blev taget og turguiden sørgede hurtigt for at få os på rette spor.





Som nævnt skulle vi have frokost i de flotte omgivelser og det betød et par hurtige billeder af udsigten, men endnu vigtigere,  en mulighed for at rode med de andres ure.





Martin Issings Globemaster Anual Calendar





Et par billeder af deltagernes ure.











Jeg var selvfølgelig ikke den eneste tosse der hele tiden tog wristshots og her er det manden bag Instagram profilen ”Daily Watch” som for dem der ikke er klar over det, er den største (læs: mest fulgte) ur-relaterede profil på Instagram med hele 1.9 mil. følgere.



Efter frokosten vendte vi igen næsen mod Zürich centrum med toget og undervejs fik jeg øje på en fin grøn refleksion i Martins ur som jeg lige måtte prøve at fange.



Efter nogen tid i Zürich dukkede der en bil op for at køre os til hotellet, hvor vi skulle tilbringe resten af dagen. Godt installeret på bagsædet var der lige tid til et enkelt billede da vi kørte forbi et velkendt logo og ellers en lille lur.





Frisk udsovet ankom vi så til Neuchâtel hvor hotellet vi skulle overnatte på befandt sig. Hotel Palafitte er et fantastisk sted, som man tydeligt kan se henvender sig til ur-branchen og i øvrigt også er ejet af en af grupperne hvis ikke jeg har misforstået det. Udefra vejen/indgangen gør det ikke meget væsen  af sig, men når man ser værelserne, indvendig som udvendig er man ikke tvivl om at man er kommet til et virkelig lækkert sted. Her dukkede der så lige en udfordring op for mig idet jeg kun nåede at tage to billeder fra balkonen, hvorefter jeg tabte min telefon i – skal vi bare kalde det noget vand. Det betød at den døde og resten af søndagen er der så ikke flere billeder fra.

Mere information om hotellet kan ses her http://www.palafitte.ch/fr/accueil.html





Da jeg ellers var kommet mig over det voldsomme ubehag ved at miste min telefon (man er vel afhængig) og havde lånt en anden så jeg kunne informere hustruen om at jeg ikke var til at få fat i, kunne jeg igen komme tilbage til at nyde turen. Middagen blev indtaget på hotel Palafittes restaurant og det endte med en super hyggelig aften med fantastisk mad og drikke samt en masse røverhistorier.

Da det endelig blev sengetid forsøgte jeg at tænde min telefon uden held, men bestemte mig alligevel for at sætte den til ladning og se hvad der skete. Husk på, at uden den var alle billederne op til nu mistet og endnu værre, jeg kunne ikke tage flere når vi nåede frem til det som hele turen handlede om, nemlig urene. Den begyndte ikke at lade, men jeg lod stikket side i og gik i seng.

Næste morgen var heldet alligevel med mig idet telefonen startede op og fungerede fuldstændig uden nogen form for tegn på gårsdagens ”begivenheder” Det betød at der var mulighed for at snuppe lidt billeder rundt på hotellet, men ikke før dagen blev startet med en (meget hurtig) dukkert i søen sammen med de andre, hvilket var vanvittigt koldt, men som vi blev enige om – en frisk start på dagen. Så på med morgenkåben, ud og hoppe i søen, hurtigt op igen, et varmt bad, og så rundt og tage lidt billeder af omgivelserne.





















På selve hotellet var der i øvrigt også montre med ure udstillet.











Jeg håber i øvrigt i bærer over med mig, da vi på nuværende tidspunkt kun er ca. 25 % inde i min fortælling hvis vi ser på antal af billeder.

[KimT]

Men lad os komme videre på ”turen”. Efter at have indtaget morgenmaden, pakket og tjekket ud blev vi afhentet på hotellet og kørt til Villeret hvor en del af Omegas produktion finder sted.



Ved ankomsten var det igen tid til wristshot.



Nu er vi nået til et punkt på turen, hvor vi fik den store rundvisning i selve produktionen og her måtte vi ikke fotografere, så det kan jeg ikke dele billeder af. Jeg kan dog sige at det var et imponerende syn at se hvor snorlige det hele fungerer og der er ikke et støvkorn at finde nogen steder. Jeg bemærkede f.eks. at der var en tekniker inde og reparere en produktionsmaskine og han bar simpelthen en støvsuger på ryggen imens han begav sig rundt i lokalet. En anden ting som er interessant, er hvor automatiseret selve produktionen er. Transportbånd rundt i hele det store lokale sørger for at alle værkerne kommer frem til de korrekte stationer på det korrekte tidspunkt og alle værkerne er selvfølgelig registreret med en NFC chip, således at der er 100% kontrol med alt. Ved hjælp af denne dataregistrering kan man senere i urets liv spore det hele vejen tilbage til personen der gjorde det ene eller andet, hvilket moment de enkelte skruer er spændt med i det konkrete ur, hvilken olie der er påført hvor og i hvilken mængde, samt meget mere. I øvrigt er der i de helt nye METAS certificerede ure også en chip i det plastikkort der følger med uret når det leveres, og ved at scanne denne chip med sin telefon, kan man se resultatet af certificeringen/testen direkte, men mere om det senere.

Produktionen var meget automatiseret, men der var alligevel stadig en del urmagere ved stationerne, så det er altså ikke robotter der alene bygger vores ure endnu. Den menneskelige faktor var stadig en stor del omend man (læs: jeg) absolut kan se en stor fordel ved robotter, idet de leverer nøjagtig det samme resultat hver gang, hvorimod mennesker som bekendt ikke er lige så pålidelige.

Efter gennemgangen af produktionen stoppede vi i et lokale hvor der sad en urmager ved en bænk og ventede på os. Nu var det tid til at prøve og samle en del af et ur, samt sørge for at smøre det korrekt. Og lad mig bare sige med det samme, at min respekt for urmagere lige fik et nøk mere, idet det var voldsomt svært at påføre smøremidlet det korrekte sted og i den korrekte mængde.









På det næste billede kan man se at urmageren viser et billede af et tandhjul, hvorpå der er afmærket fem smørepunkter med hvide prikker.





På de næste to billeder er jeg ved at påføre smøremidlet, hvilket forgår med en ”pistol” som doserer den korrekte mængde når der trykkes på en fodpedal (hvis altså man lige holder den rigtigt og kun trykker let en gang).





Vi prøvede alle og jeg snuppede lige et par billeder af ”Daily Watch” imens han var i gang med prøvelserne.





Efter denne oplevelse af at være komplet uduelig, blev det tid til lidt information om hvilke tanker der ligger bag de nye Master Chronometer værker/ure som er modstandsdygtige op til 15.000 Gauss og metoderne brugt til at opnå disse resultater, samt lidt om opbygningen af urene generelt.

Vi bevægede os rundt i et lokale med montre og der fulgte information med til hver enkelt. Jeg vil ikke bruge tid på at videregive disse informationer, da der i forvejen er masser på nettet om dette emne, men derimod bare dele mine (igen meget ringe) billeder.























Keramiske kasser og lynetter.







Sedna guld.



Skiver, visere, glas og kroner.







Så blev det tid til noget (efter min mening) interessant, nemlig effekten af magnetismen for os brugere. Vi kom til en prøvestand hvor man kunne placere uret, udsætte det for 2500 Gauss imens man filmede det og se resultatet før, under og efter. Årsagen til kameraet var, så vi kunne følge med i hele forløbet med måling før påvirkning af magnetisme og efter på en monitor monteret nede i bordet.



Det var en tre trins raket, hvor der først blev testet med et quartz ur, dernæst et standard mekanisk ur og til sidst Omegas nye Master Chronometer.
Quartz uret var der ikke så meget at sige til. Målingen viste at det gik helt præcist og idet det blev påvirket med de 2500 Gauss stoppede det, for lystigt at tikke videre igen med samme præcision når påvirkningen blev fjernet igen.



Mere interessant blev det idet der blev placeret et mekanisk ur uden nogen særlig beskyttelse imod magnetisme på udstyret.

Målingen af urets præcision før påvirkning.



Placering af uret for påvirkning af 2500 Gauss.



Som det så ud på monitoren.



Resultatet efter påvirkningen.



Så nåede vi til det nye Globemaster med Master Chronometer værk.

Før



Under



Efter



Alt i alt et spændende foredrag om magnetisme og dens påvirkning af ure.

Efter dette var det igen tid til en køretur i vores minibus - med en chauffør klædt i Omega tøj og selvfølgelig med et Speedmaster om armen - som denne gang ledte os til Biel hvor Omega har deres hovedkvarter. Her skulle vi nu have en ”hands on” session med alle de nyeste ure lige fra serie modeller til mere specielle limiterede versioner. Vi kom ind af døren og det første jeg lagde mærke til var væguret, et Planet Ocean som selv Arnold S. ikke ville kunne bære.



Dernæst måtte jeg lige tjekke montren med ure, der stod placeret ved receptionen.



Og til sidst have lidt at drikke, imens jeg iførte mig et gæsteskilt.



Nu kommer der en masse billeder med ure og jeg vil ikke skrive tekst til de enkelte billeder, så er der nogle spørgsmål, stiller i dem bare i tråden og så skal jeg svare efter bedste evne.

































Til dette ur (OMEGA GREY SIDE Of THE MOON METEORITE) var historien om det meteor som faldt ned i Namibia kaldet Gibion for mange år siden temmelig interessant. En del af denne meteor bruges nu til skiven i uret og kan her ses i de forskellige produktionstrin. Det første er netop skåret ud, det næste er syrebehandlet for at få strukturen frem og så den videre forarbejdning der giver de unikke skiver.

















Dette ur har efter min mening en fed detalje, nemlig Buzz Aldrins fodspor på månen i månefasen for at markere de første skridt taget med et Speedmaster på armen. Det kan normalt kun ses med en lup og her er et par forstørrede billeder (fra bunden af en præsentationsbakke).

[KimT]

Efter præsentationen og tid til at befamle alle urene, blev det frokosttid i Omega reasturanten, hvor vi rigtig blev forkælet (igen). Så det blev til en ”velfortjent” pause inden vi skulle besøge deres museum – noget jeg glædede mig meget til.









Så kom vi ind på museet, hvor vi blev taget imod af en UTROLIG entusiastisk museumsdirektør. Det kan ikke beskrives hvor dedikeret og behagelig fortæller vi her blev udsat for og som gav os den store tur rundt, med de dertilhørende historier. FANTASTISK oplevelse….

Igen kommer der en stak billeder i ringe kvalitet, men mit fokus var på fortællingen og ikke så meget andet. Der blev lagt ud med bænken hvor det hele begyndte og så begav vi os op gennem tiden frem til historien om hvorledes Omega endte med at blive en del af NASA´s standardudstyr og selvfølgelig med en masse små afstikkere undervejs.







































































































































Puha, det bliver et langt indlæg det her, men bare rolig, du er nu nået ca. 85 % igennem.

[KimT]

Efter museumsbesøget var næste stop på vejen et besøg i METAS laboratoriet placeret i Omegas hovedkvarter. Det er stedet der huser lokalerne hvor Omega tester deres ure efter de kriterier der er lavet af METAS samt METAS egne uafhængige lokaler hvor de hele tiden overvåger og tester om Omega lever op til det der kræves for at kunne certificere urene.

Inden vi går i gang med en forholdsvis kort billedtur af laboratoriet er det værd at nævne – for dem der ikke er klar over det – at Omega i samarbejde med METAS har lavet strengere krav til præcisionen af urene ift. det mere kendte COSC

De to forskellige certificeringer er som følger:
COSC: -4 til +6 sekunder pr. døgn
METAS: 0 til +5 sekunder pr. døgn

Skulle der være nogen der ikke er klar over hvad METAS er, så er det det Schweiziske meteorologiske institut som også er et certificerings institut for alt der skal måle præcist lige fra ure, over alkoholmålere og fartkontroller til benzinstandere etc.

Der kan læses meget mere om METAS på deres hjemmeside her http://www.metas.ch/metas/en/home.html

For at komme inde på selve laboratoriet, måtte vi først iføre os en kittel og fodbeskyttelse.







Dernæst fik vi en rundtur bag de lukkede døre og en god beskrivelse af hvordan urene testes.



Maskinen der tester til 15.000 Gauss (de havde to). I dag er det rimelig manuelt, men de er ved at bygge en ny bygning hvor de får større lokaler og mulighed for at automatisere hele processen vedr. test og certificering. På den måde vil de fremadrettet kunne certificere alle de ure der sælges og ikke kun en del som i dag.



Et af METAS lokaler hvor der tages stikprøver fra produktion og testes. (billedet er taget gennem en glasrude, da der ikke var adgang).


Og så kommer vi til noget pinligt, men jeg fik simpelthen ikke taget flere billeder, da jeg havde travlt med at lytte til hvad ham der fortalte havde at sige. Jeg har dog taget et par videoer af en kæmpe watchwinder de brugte som jeg fandt meget sjov og er du på Instagram kan det ses på min profil @kimtad

Vil du gerne læse mere om METAS certificeringen eller Omegas produktion (som vi ikke måtte fotografere) er denne artikel fra Watch Insider rigtig fin.
http://www.watch-insider.com/news/what-i...ification/

Sidst, men ikke mindst skulle vi besøge Atelier Toubillion, som er stedet hvor Omegas helt specielle ure bliver til. Vi er jo alle klar over at Omega laver flotte solide ure på et fint niveau, men måske er det ikke alle der er klar over at de også har en High End afdeling, hvor der virkelig laves kunst.

Vi startede i en præsentations lokale hvor den unge svenske urmager der har ansvaret for denne udviklingsafdeling/værksted kom med en bakke fyldt med skelleterede og Tourbillon ure, for derefter at bevæge os op og se deres værksted. Jeg har tidligere set billeder af nogle af disse ure og ikke rigtig været imponeret, men når det kommer på armen bliver man, eller det gjorde jeg i hvert fald helt bjergtaget og det var ikke sjovt at levere dem tilbage igen. Igen, så var jeg helt væk her og mine billeder er direkte pinlige.

Tourbillon ure































Skelleteret DeVille Vision





Sidst men ikke mindst dukkede der et (af 12 producerede) Omega Tourbillon ur fra 1947 op og tilmed det første armbåndsur med tourbillon nogensinde. Behøver jeg at sige man var lidt bekymret for at tabe det, eller det var man sådan set generelt da de fleste ure med Tourbillon havde en listepris på den ”forkerte” side af en million.





Nå, men alt godt kommer til en ende og vi måtte trætte og fulde af indtryk begive os ud til den afventende Omega klædte chauffør for at sætte kurs mod Geneve lufthavn. Det blev lige til en lille lur i bilen, to billeder og lidt mad i lufthavnen samt gennemgang af ur-butikkerne, før vi lettede med fyldte maver og oplevelser man kan leve højt på i et stykke tid.





Klarede du dig helt "herned" vil jeg gerne takke dig for at bruge tid på at læse mit spæde forsøg på en rejseberetning, samt håbe at du viser overbærenhed mht. kvaliteten på billederne - TAK

[Joepete]

TAK for det SUPER FEDE indlæg

[Jens]

HURRA for en skøn rejsebeskrivelse! Fine billeder og fortælling!
Tak for det. 
Lader virkelig til, at der var kød på med alt hvad man kan ønske sig af nørderi og pilleri og information og forkælelse.
Fedt!
Jens

[Geodoc]

Totalt i orden - Der var ikke eet billede for meget - TAK

Med venlig hilsen - Geodoc

[Avantismo]

Tak for en skøn gennemgang af jeres tur. 

Det kunne jeg godt tænkte mig at prøve en dag..

[jk]

Ingen grund til at undskylde. Det er en fin reportage, som jeg siger tak for! Der er ingen tvivl om, at Omega laver fornemme ure til en rigtig fornuftig pris.
JK

[T.Hansen]

Super fed gennemgang Kim, næsten som at være der selv - billeder fortæller ofte mere end ord :up:

Sendt fra min HTC One max med Tapatalk