I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>>

[KimT]

JK Skrev:Jeg får mest glæde ud af mit AP 15300, og derfor er det valget i denne sammenhæng.
JK

Det kan jeg godt forstå.
SÅ fedt

[KimT]

Len Skrev:...........og købt for en pris hvor jeg vist ikke ser ud til at tabe noget hvis jeg skulle finde på sælge det igen.

Nu ved jeg jo ikke hvad du har givet for det.
Men med den stigning de har taget i den senere tid, er det vist ikke den værste "urforretning"

[hannover_dk]

KlausM - jeg er enig - dine argumenter holder helt. Har man start kapitalen og medregner salgsværdien til slut - er Rolex et godt svar i tråden -
Har man ikke - så ligger der ret god "value for money" i Seiko og som også i mange af de små mikromærker med ETA i maven
Det er vel lidt to forskellige svar, som begge ud fra deres udgangpunkt er helt korrekte
vh

[Hans Jørgen]

Så måske vi kan blive enige om, at svaret afhænger af ens egne præferencer og formåen, og at ens eget valg ikke nødvændigvis er det samme som andres.

Skal value for money gøres op i gensalgsværdi? Måske, men hvis det er tilfældet, blev der ikke solgt mange Armani/Gucci etc ure (misforstå mig ikke, jeg har aldrig ejet sådanne). Omvendt kan vi ikke alle få råd til en PP advanced research variant, eller noget andet ultradyrt der sandsynligvis ikke falder i pris..
Jeg tror måske vi snarere skal prøve at forså hinandens forskellige udgangspunkt, end forsøge at overbevise om at Rolex er for dyrt...
Det selvom tråden her virkelig har fået karakter
Ville jeg selv vælge Rolex.. Ja, igen og igen. Men ikke kun. Jeg er ikke kun til et brand. Fordi man vælger Rolex, kan man også godt vælge Omega, eller Vacheron Constantin eller...

Mit eget valg...tja, en simpel AP RO 5402 serie A..

[Tidstager]

Først og sidst: Dette indlæg er ikke for at provokere, pirre eller hælde benzin på bålet, men for at ”grave” lidt dybere i debatten.

Flere indlæg har spurgt til hvad der ved et Rolex giver value for money (vfm), hvor svaret ofte har været ting som kvalitet, design, mavefornemmelse osv. og det er ligeledes i samme omgang blevet påpeget at mange af disse ting er subjektive.

Men kan man ikke måle kvalitet på nogle konkrete punkter, så som præcision, slidtage, robusthed ved ydre påvirkninger som kulde/varme, slag/stød o.a., og så sammenligne det man får, med prisen man giver for uret?
Det mener jeg da godt man kan – til en vis grad.
Har et ur til 5 x prisen, også 5 x levetid ved samme forudsætninger (som service interval og hvad man bruger uret til)?
Holder uret til 5 x hårdere slag, 5 x større temperatur påvirkninger? Og er det kun hver 5. gang man skal justere tiden på det dyre ur?
Jeg mener godt man helt sagligt og objektivt kan måle og sammenligne nogle af disse ting.
Og det må vel høre ind under kvalitet, som nævnes af flere som en grund til vfm.

Ting der ikke kan måles på samme måde er ting som design og mavefornemmelse.
Men man kan jo godt prøve at forklare hvorfor man har den mavefornemmelse. Den kommer jo af nogle helt konkrete ting ved uret der giver en følelse hos bæreren (selv om ejeren ikke kan, eller vil, sætte ord på det).
Er det fx bevidstheden om at det er håndlavet, der giver en rar mave fornemmelse?
At det er et 35 år gammelt stykker mekanik, man bærer rundt på?
Er det fordi man godt kan lide at gå med noget der bare er (genkendeligt) dyrt?
Eller måske billigt – men stadig et godt køb?

Og hvad er det præcist ved designet på et Rolex Submariner eller SeaDweller man godt kan lide og som man synes adskiller det fra andre ligne ure (Omega Seamaster 2254.50.00, Seiko Automatic Scuba eller det viste Certina dykkerur). Eller som gør at man bedre kan lide nævnte Omega frem for Seiko og vice versa. Er det timemarkeringerne, viserne, kransen eller …

Der hvor jeg vil hen, og som Joepete måske også ville hen (med alle forbehold, jeg har ikke spurgt ham), er hvad der giver mavefornemmelsen, hvorfor er designet bedre (- end de andre ure), og hvorfor netop det er vfm for DIG.

En nævner også, at Rolex på mange (desværre) virker som en rød klud, men et faktum er vel at nogle også køber det fordi det er bling, pang og flash og lidt et blæreur, uden, netop at vide hvad de køber for pengene (kan måske kaldes omvendt vfm).
Nærværende forummedlemmer undtaget, naturligvis, som ved hvad de køber og hvad de vil have.

Jeg ønsker, af stor nysgerrighed og med henvisning til debat oplægget, value for money, blot at vide hvorfor. Sådan lidt mere præcist og konkret.
(Jeg er med på at overskriften hed “Hvilket ur…” og ikke hvorfor.)
”Get it – or move on” – eller ej. Emnet og argumenterne har vidst bare været nævnt så mange gange at de næsten skulle uddybes lidt.

Håber indlægget og spørgsmålene er forstået og bliver modtaget i den ånd de er sendt.

God dag og god uge til alle.


/J

[KimT]

Jeg vil prøve at svare, selv om at jeg egentligt synes det er svært.
Nedenstående er mine subjektive holdninger/meninger.

Det som mine ure giver mig, består af flere ting (ikke i prioriteret rækkefølge)

1. Det kunstværk som jeg føler, at et ur er.
Tanken om det indre mekaniske vindunder er meget interesant.
Jeg har på ingen måde teknisk indsigt i hvordan det hele fungerer, men det er bare utrolig fasinerende for mig.
Det er jo nærmest levende.

2. Designet. Det er vigtigt at et ur tiltaler mig visuelt.
Jeg ville aldrig købe et ur som ikke var mig mht. størrelse, farvekombinationer, materialer, komplikationer osv.
Samtidig er det også vigtigt for mig, at det passer til resten af mit udseende og stil (eller mangel derpå )
Jeg er nået dertil at hvis der er et ur, der er nemt at fravælge i kassen, så må det videre.
Jeg er bruger, ikke samler.

3. Genkendelighed. Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke har noget imod at mine ure sender signaler.
Jeg vælger ur efter lejligheden og f.eks. et Rolex kan fravælges, hvis uret ikke ønskes bemærket.
I nogle arbejdssituationer kan et "for dyrt" ur virke uheldigt på mine kunder.
Andre gange synes jeg det er helt i orden, at folk kan se at det er et "bedre" ur.
Jeg tror at de fleste der deler vores interesse, et eller andet sted dybt inde, godt kan lide dette aspekt.

4. Socialt samværd og fællesskab. Jeg får meget ud af mine ure på dette plan.
Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker igennem denne hobby, som jeg er rigtig glad for.
Og min deltagelse på dette forum (og andre) er en stor del af min interesse for ure, som jeg ikke ville være foruden.

5. Gensalgsværdi spiller også en rolle.
Aldrig når jeg køber det, for nyindkøbet er ALTID en keeper <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Det er først senere at det spiller ind
Men det er helt klart en kæmpe fordel for min interesse for ure, at de er så værdifaste, som de er.

6. Følelsen som jeg nogle gange taler om (og som er nævnt flere gange i denne tråd) er meget svær at forklare.
Men det er det, der sker når jeg spænder uret om håndleddet.
En umiddelbar følelse af glæde og spænding og et lille sug i maven.....så er det, det rigtige ur
(egentligt lidt skræmmende, når det trods alt "kun" er ure vi taler om)

Jeg ved faktisk ikke om det ovenstående i virkeligheden forklarer noget som helst og jeg har sikkert glemt en masse, men det er mine umiddelbare tanker.

[KimT]

Hov, jeg glemte lige noget

Tidstager Skrev:Men kan man ikke måle kvalitet på nogle konkrete punkter, så som præcision, slidtage, robusthed ved ydre påvirkninger som kulde/varme, slag/stød o.a., og så sammenligne det man får, med prisen man giver for uret?
Det mener jeg da godt man kan – til en vis grad.
Har et ur til 5 x prisen, også 5 x levetid ved samme forudsætninger (som service interval og hvad man bruger uret til)?
Holder uret til 5 x hårdere slag, 5 x større temperatur påvirkninger? Og er det kun hver 5. gang man skal justere tiden på det dyre ur?
Jeg mener godt man helt sagligt og objektivt kan måle og sammenligne nogle af disse ting.
Og det må vel høre ind under kvalitet, som nævnes af flere som en grund til vfm.

Selvfølgelig kan man det og var det ikke det Nasa gjorde, da de valgte Speedmasteren til deres missioner?
Men det var jo det subjektive, denne tråd omhandlede, så derfor snakkes der så meget om følelser og personlige holdninger.

[Mads Gjødesen]

Skulle man 100 % gå efter hvilke ure der objektivt gav mest ur for pengene ville ingen jo købe noget til over 2-3.000 kr. Det ville da blive slemt kedeligt Jeg er godt klar over at Rolex, AP, PP, og andet i den lidt dyrere ende ikke giver top value for money, men jeg vil gerne betale for flot håndværk og god historie. Iøvrigt er det også det billigste på den lange bane. Jeg hentede et "plain" Rolex Sub 14060 (den uden dato) i går hos en kunde. Uret var købt hos dansk forhandler i 2009 til 27.000 kr. Kvitteringen fik jeg med. Dette ur lister jeg til salg for ca. 31-32.000 kr. brugt. Uden at afsløre hvad jeg gav, kan jeg oplyse at sælger var ganske godt tilfreds med at han valgte et Rolex dengang i 2009, i stedet for et Maurice Lacroix, Omega, TH, ect. som han også kunne have købt Havde han købt et brugt 14060 dengang for ca. 20 k, havde han tjent en god skilling, men nu endte han så med at have haft stort set gratis nyt Rolex ur i 2 år Det er sgu da ikke så dumt...

/Mads

[baun]

• Value for Money - Værdi for pengene
  Det bedste køb til pengene - best buy
  Bedste ur for mig
  Bedste investering
  Mit bedste køb

Nu er det jo Jesper der har startet tråden og har dermed (til en vis grad ) retten til at definere hvad man skal forstå ved begrebet - i hvert fald i denne tråd.

Men mange spændende vinkler kommer der på urkøbet.

Apropos at Rolex (og Omega) kan virke som en rød klud på nogen - og hvorfor dette sker har jeg en teori.

Jeg tror det sker når et mærke "overprises". Altså at man berømmer det for kvaliteter (også kvaliteter som de fleste ikke mener det har) fuldstændig unuanceret - det er bare bedst på alle punkter. Ord som fanatiker og religiøsitet knytter sig til personer, som i den grad er optaget af et brand at al objektivitet og sund fornuft går fløjten - og det er nok det der virker som en rød klud på andre.

Men det er mere kompliceret end som så. Der er nemlig kort afstand imellem at kunne gøre det samme og blive opfattet positivt. En person der er passioneret og facineret af et urmærke lider formentlig også af samme sygdom (som før nævnt) men nu kaldes det positivt for: "Kærlighed gør blind" og man behandler personen lidt overbærende og med et smil når han "overpriser" sit mærke.

Om man havner i den ene kategori eller den anden, tror jeg afhænger af 3 faktorer:

• Den termonologi man benytter sig af
  Hvor groft man "overpriser"
  og om man, når man "overpriser" sit eget brand, devaluerer andre brands

Det er ofte Omega og Rolex der bliver en "rød klud" for andre - og vi der priser eller overpriser disse brands, kan så tænke lidt over hvorfor det sker.

Men jeg husker da et par situationer hvor et par mærker efter umanerlig meget "overprisning", har virket som en rød klud på mig (Oris og JLC). Oris sagde mig intet på forhånd mens JLC bestemt var et meget respektablelt mærke på alle måder i mit hoved, men på et tidspunkt blev jeg altså lidt træt af at høre denne "overprisning" - og jeg havde umanerlig svært ved ikke at give igen ved at angribe svaghederne hos disse mærker - og det kommer der altså sjældent noget godt ud af.

vh baun

[AndersC]

Jeg er en af dem som 'går lidt til og fra' ønsket om et Rolex ur. Der hersker jo ingen som helst tvivl om kvaliteten og det tæller hos mig.
Jeg forstår dog ikke helt det med at Rolex holder så god en gensalgsværdi Da prisen på et nyt Rolex ur samtidig er steget voldsomt (næsten absurt meget) falder den tese da lidt til jorden Ideen er fin, HVIS man ikke skal ud og købe et nyt Rolex ur Som der skrives i tidl. indlæg af Mads G. 'at have haft stort set gratis nyt Rolex ur i 2 år ' forudsætter at den pågældende ikke skal erhverve sig et nyt Rolex, for så er prisen jo tilsvarende steget!!
Men som sagt skulle det ikke undre mig, om jeg en dag blev ejer af et Rolex ur