Jeg anklager....!
#21
Kunne du definere, hvad et "fint ur" er, Bro ?
De venligste hilsner, John
Svar
#22
@ Bro – Tak,
... for de smukke ord, og ligeledes ønsket om en glædelig jul herfra.

Jeg fornemmer en ny konstellation er på vej, med et såvel udtalt som et uudtalt gruppepres vedrørende fodtøjet.
Tilgiv mig, jeg er blot novice hvad angår den mere distingverede fodbeklædning.

Miseren opstod, da jeg netop havde fået uret på hånden. Jeg så betaget ned på håndleddet, og fik i samme sigtelinie øje på mine sko.
... og herre jemini! - I synsfeltet tonede et par sorte ECCO fodformede sko op, oven i købet med brune snørebånd.
(Ja jeg havde ikke andet, da de oprindelige knækkede.)

Men i hvert fald. Det var helt evident kikset; men ”Lloyd foranstaltningen” viste sig desværre utilstrækkelig. Icon_rolleyes
Der arbejdes på sagen Icon_e_wink

@ Peter.
Jeg vil sammenligne punktummet med de foreslåede brillanter.
Index brillanterne på din guld Rolex fortæller klart og tydeligt, hvortil vi er kommet.

Og tilsvarende gør punktummet det i en tekst; - Ja punktummet er vitterligt en juvel i den skriftlige fremstilling. - - - Og det er dog blot en lille bitte prik.

Det glæder mig, at du effektfuldt har taget punktummet i brug, som en effektiv ”lix dræber”.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#23
Geodoc Skrev:I synsfeltet tonede et par sorte ECCO fodformede sko op, oven i købet med brune snørebånd.
(Ja jeg havde ikke andet, da de oprindelige knækkede.)

Men i hvert fald. Det var helt evident kikset; men ”Lloyd foranstaltningen” viste sig desværre utilstrækkelig. Icon_rolleyes
Der arbejdes på sagen Icon_e_wink
Med venlig hilsen - Geodoc
Så slemme er Lloyd nu ikke -men i alle fald - tak for din poetiske tilgang til det hele Icon_e_biggrin
GOD JUL
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#24
Hø hø ....

Jeg bruger med stor fornøjelse Ecco, Puma, Lacoste og andre quarts-sko til mine Vintage ure!

vh baun
Svar
#25
Hej Geodoc

Ikke nok med at jeg laver for få punktummer, men nu mangler jeg også lidt guld, da mit brilliantur kun er guld stål.

Så hvad skal jeg nu købe for at få dig til at tabe kæben, ligesom da jeg kom med en Pam87. Icon_question

MVH Peter
İmage
Svar
#26
Hej Bro

Jeg kan godt følge dig, Lloyd sko er som Seiko, Churchs sko er som Omega når vi taler sko, og nu har jeg vist vovet mig ud i noget, som Baun er 100 gange bedre til at svare på, for han ved nemlig hvilke sko der passer til ethvert ur. Icon_e_smile

MVH Peter
İmage
Svar
#27
Se nu kom jeg til at skrive ”fint ur”, hvorefter Joepete stiller et af de mest uressentielle spørgsmål: ” Kunne du definere, hvad et "fint ur" er, Bro ? ”
Se det burde ikke være så svært. Historisk set er et ur et chronometer, der kan måle tiden så præcist som muligt under de givne forhold. D.v.s til lands, havs, i luften og i rummet. Men (og her kommer vi over i det essentielle og filosofiske) den snævre tekniske puritanske definition lader vi os jo som mennesker ikke nøje med. Hvad med emner som udseende, historie, prestige og image. Her er vi mennesker underlige. Vi vil både betale og går højt op i emner, der grundlæggende set intet har med den basale funktion at gøre. Så definitionen på et fint ur er tættere på at være: ”Et ur er en tidsmåler som netop ejeren finder glæde ved at eje ud fra ejerens præferencer og smag.” (Som I ved er der mange kostbare og prestigefulde ure, der måler tiden elendigt). Smagspræferencerne er subjektive og kan ikke falsificeres ud fra objektive kriterier.
Smag kan derimod diskuteres, kritiseres, hånes, drilles, nedsættes, ophøjes, vises, nørdes og forklares fordi smag kan grænse til lidenskab.
Joepetes spørgsmål er således essentielt af mange grunde. Bl.a. fordi den evne at glædes over ting ud fra irrationelle subjektive kriterier gør os enestående som mennesker i forhold til andre dyr. Og endnu vigtigere Joepetes spørgsmål er grundlaget for både vintageure.dk og brugerforummet Icon_e_biggrin

Endelig kan I få lov at se et ur, som jeg finder smukt (Cal 30T2 fra 1944). Klassisk!

İmage

Hilsen

Bro

P.S. Bauns ursmag er efter min mening betydeligt bedre end skosmag - men det er jo også subjektivt Icon_e_wink
Svar
#28
Bro Skrev:Se nu kom jeg til at skrive ”fint ur”, hvorefter Joepete stiller et af de mest uressentielle spørgsmål: ” Kunne du definere, hvad et "fint ur" er, Bro ? ”
Hilsen

Bro
Godt med hyggelig julelæsning med blomster i sproget, så tak Bro, og JA det er knagene mig da et fint ur. Er det hele vejen originalt? De der arabertal Omegaer er ikke så almindelige, men herlige. Må man gå ud fra 34 mm eller?

Jeg har selv en med araber tal - fra 7/7-1950 regnet videnskabeligt ud ved at tage numre i 1949 - 1950 og 1951, dele ud i dage, og nå frem til 9/7-1950 som det videnskabelige svar, og da de i 1950 sikkert arbejdede lidt hurtigt i begyndelsen af året, så rykker det datoen til 7/7-1950 hvor jeg blev født Icon_redface
İmage
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#29
Tak skæbne – Bro. Der løb da godt nok ”blæk i pennen” Icon_e_wink
… flot og interessant indlæg, der ud fra en snærende definition er aldeles Off Topic.

Her giver vi ikke en døjt i snærende definitioner.
Citat:den snævre tekniske puritanske definition lader vi os jo som mennesker ikke nøje med
Det var jo også mig selv, der anbragte kernen, udenom hvilken vi nu ser nogle mere holdningsprægede indlæg udkrystallisere sig.

Citat:Så definitionen på et fint ur er tættere på at være: ”Et ur er en tidsmåler som netop ejeren finder glæde ved at eje ud fra ejerens præferencer og smag.”
… i overensstemmelse med den citerede definition, er det fine ure i viser (Bro & Hannover).
Det er jo ure, der siger: ”Jeg er et ur! – Og det er jeg go’ til”.
Et enkelt og behersket formsprog, og med den legendariske 30T2, der under observatorie konkurrencerne satte langt ”finere” ure til vægs.

Men citatet giver mig anledning til lidt selvransagelse om mine ur anskaffelser i 2009.
Man kunne også kalde det en konflikt, eller modsætningsforhold, mellem min rationelle og irrationelle side.
Rationelt er der intet, der taler for anskaffelsen af SPM Enamel LE uret.
På den irrationelle side er der masser. Sjældent har et ur talt så tydeligt til min barnlige besidderglæde.

Det er et ur, der med det svenske udtryk ”Torta på torta” (kage på kage) - i den grad er overdrevet.
De ædle materialer og den ædle teknik indsat i det designmæssige forlæg: Den robuste Speedmaster, er en dyb selvmodsigelse.

… ingen tvivl om, at uret er blevet ”mit fine ur”, og vil blive reserveret til særlige anledninger og højdepunkter i tilværelsen.
Sådanne anledninger kan jo karakteriseres med det gammeldags udtryk ”…. iført stiveste puds”, der netop beskriver, at deltagerne gør sig umage, og derved bidrager til at løfte begivenheden.
At disse bestræbelser kan ”kamme over” og udvikle sig til ”en konkurrence om hvem der kan iføre sig flest påfuglefjer” ….er jo en anden sag.

Mine ur anskaffelser i 2009 har ikke entydigt været præget af stringens; men også af:
”Nej! – hvor er den sjov”, eller,
”Hvor er den smuk”.
I forhold til hvad jeg troede var en veldefineret samler linie, har der været nogle ”skæverter”.

Det begyndte ellers så godt. I januar dumpede en Speedmaster 125 ned i samlingen
İmage
Et stort og massivt ur, der både er Ω’s 125 års jubilæumsur; men også varsler nogle af de kaliber eksperimenter, der skulle få fatale konsekvenser for Ω’s ry.

Hen over sommeren landede en Flightmaster 145.0036 med kaliber 911.
İmage
Også et ur, der må siges, at ligge indenfor den afstukne kurs, eller den valgte retning i samlingen.

Dernæst fulgte en Constellation TimeComputerIII
İmage
… en af ”de skæve”, der landede som følge af et attraktivt tilbud, og fordi den er sjov, i al sin ”kiksethed”.

Senere fulgte en Seamaster200
İmage
… atter en af ”de skæve” i forhold til samlingens oprindelige linie.
Men et ur, der tiltaler mig og som jeg finder smukt.
I hvert fald er den en værdig repræsentant for Ω’s samarbejde med Gerald Genta, hvis karakteristiske formsprog lyser ud af uret.

Tilbage til de nyproducerede ure, blev det til en Speedmaster Alaska Project.
İmage
Selvom det er en nyudgivelse, i form af en limiteret edition fra 2008, har den god samklang med samlingens oprindelige linie.

En af de sidst tilkomne er Speedmaster Enamel Limited Edition.
İmage
Det er, som sagt et ur, der ved sit ophav og overflod af ædle materialer og smuk teknik, overvældede mig så meget, at jeg bare måtte ha’ det.

Og det er sandelig blevet til nok en erhvervelse. Den længe eftertragtede og, i hvert fald af mig meget beundrede: Constellation Marine Chronometer.
İmage
…. et kvarts ur, og det er i hvert fald ikke ”fint”; men en fantastisk repræsentant for Ω’a ræsonnement, ”Kvarts ure er en realitet, og lad os så vise hvordan, når tingene skal gøres ordentligt”.

”De skæve eksistenser” har bragt lidt ”støj” på en tidligere så veldefineret linie.
Det var gennem længere tid hensigten, at centrere om Speedmaster efter 1968, og med en idé om at samle hele ”Mark” serien.

Imidlertid har jeg med beskæmmelse konstateret, at hver gang jeg har haft en Speedmaster MarkIII i hånden, - så har jeg kun kunnet sige, ”Hvor er det dog akavet, toptungt og ubekvemt”.
Et ur der ganske vist ville komplettere samlingen; men umuligt ville få håndledstid.

I den henseende er jeg en dårlig samler, for jeg er så barnlig, at jeg vil opleve urene på håndleddet. Det er der, de siger mig mest.

Den rigtige samler ville jo sige, ”Det drejer sig om hele striben; eller ingenting” – og det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at sige!

…. bliver spændende, hvad 2010 bringer.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#30
Et fint ur?

Fint i modsætning til groft. Et fint ur er et ordentlig lavet, pænt og nydeligt Dress ur. Det behøver ikke koste mere end 1000 kr (måske mindre), men det er "ordentlig" lavet uden dikedarer og fis. Icon_e_wink

vh Baun
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)