Som lovet - AP RO 15300ST
#1
Hej,

Jeg lovede jo at vende tilbage, når jeg fik uret (jf. tidligere tråd). I forvirringen glemte jeg dog at tage sammenligningsbilleder med Sub'en (Christian, du må vente til slutningen af november).

Efter længere tids tilløb med "substitut-erhvervelser" (nej, det var det jo ikke helt, men forstå mig ret) besluttede jeg mig endelig for et second hand AP RO 15300ST med hvid skive (kun brugt 2 måneder).

I nedenstående har jeg beskrevet de første indtryk...

Opfattelsen af design er jo i sagens natur individuelt. Klassisk/dress, sport/dykker eller tool? Rundt eller firkantet? Stort eller småt? Tykt eller tyndt? Den vurdering vil jeg lade være op til den enkelte - men jeg kan i hvert fald godt lide mit nye ur.

İmage

Ur og lænke er i stål, hhv. børstet, blankt og mat. Det føles robust, hvilket vægten medvirker hertil, uden uret dog er tungt.

Kassen med den ottekantede lynette og glasbagkasse er 39x16 mm, men diameteren føles større, mens højden føles mindre. De lige flader på forkasse og lynette er børstede, mens de skrå flader er blankpoleret. "Hornene" på bagkassen er matte.

İmage

Lynetten og bagkassen er boltet sammen. På lynetten ses de sekskantede hvidguldsskruer (der giver en flot farvekontrast til stålet), mens de runde bolte ses på bagkassen. Da det ikke er muligt at skrue en sekskantet skrue ned i et sekskantet hul (af samme størrelse), er dette løst ved at placere skruen og derefter skrue bolten på bagfra. Effekten er sekskantede skruer og runde bolte (faktisk er de udformet som patronhylstre).

Skiven (der fås i sort, blå og hvid) har et simpelt layout med dato og aflange timemarkeringer. Der er ingen markering ved "12" (hvor der står "AP") og "3" (pga. datoen). Dette bemærkes især i mørke.
Omtalte model er med centralsekundviser, hvilket giver et mere dynamisk udseende (modellen uden sekundviser er mere rolig og anonym, da der "ikke er nogen bevægelse").
Anskues datotallene lidt nærmere ses nogle fine detaljer omkring "enderne" på tallene. Hvor meget, disse detaljer spiller ind på helhedsindtrykket, er ikke umiddelbart til at vurdere.

İmage

Lænken føles utrolig lækker - på en gang robust og elegant. Kombinationen af skarpe og afrundede kanter harmonerer godt med kassen ("knækket" på hornene) og den ottekantede lynette. De udskiftelige led er skruet sammen. De forholdvis mange korte led gør, at lænken smyger sig elegant om håndleddet, men samtidig føles den stærk og solid.
Låsen er et standardkoncept men selvfølgelig i AP kvalitet. En detalje er, at foldeleddene består af bogstaverne "AP".

İmage

İmage

Værket, cal. 3120, kan beskues gennem glasbagkassen. Finish er eminent hele vejen rundt. Værket har efter sigende ca. 60 timers gangreserve, men jeg mangler stadig at teste dette.
Med 40 sten i et værk, der "blot" mønstrer dato og centralsekundviser, er der bestemt ikke sparet på den fløj.
Rotoren, der er bi-directional, fylder en tredjedel, hvorfor man kan se mere af værket. Rotoren er i 21kt guld (dette er vist mest af visuelle årsager, selvom guld giver et tungere legeme og dermed større moment). Den ekstra masse er sandsynligvis ikke en teknisk nødvendighed.
Værket er udstyret med balancebro og gyromax-balance. Jeg skal ikke her rode mig ud i et forsøg på at forklare konceptet bag og fordelene ved Gyromax-balancen (det vil jeg overlade til mere kompetente personer), men det er et alternativ til de mere almindelige tekniker til justering af fjedermedianen.

İmage

Indtrykket af kvalitet og finish er i topklasse. Fornemmelsen af materialernes forarbejdning, kanter og slibninger på kasse og lænke, dekorering af rotor og værkets finish er ypperligt.

Uret sidder fantastisk på armen. Designet er maskulint. Kvaliteten er sublim og kommer virkelig til sin ret, når man mærker uret med fingrene. Jeg har fået en keeper!

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#2
Tillykke med uret.

Det ser meget flot og velholdt ud.

Jeg har (endnu) ikke den helt store passion for AP. Måske det skyldes, at jeg endnu ikke har "set" dem med fingrene Icon_smil

Mvh.
İmage
El Primero...36.000 bph.
I've got Ball's of steel and titanium......
Svar
#3
Det er sgu da et ur.

Det er så flot - og unikt i sit udtryk, at det virkelig har noget at give urverdenen og sin ejer - Helt sin egen og fantastisk vellavet og designet.

At det så også har en super lækkert værk, som kommer helt til sin ret ved kigget gennem bagsiden gør det bare sublimt!

Hvad vejer den?

Problem: Gider man gå med andet når man har sådan en? Icon_razz

vh Baun
Svar
#4
Baun Skrev:Det er sgu da et ur.
Du er ikke så nem at snyde <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Baun Skrev:Hvad vejer den?
Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har ikke kunnet finde noget info på nettet, og den eneste vægt, jeg har i huset, vejer tydeligvis nogle kg for meget!

Men jeg læste på et tidspunkt, at 15300 føles næsten dobbelt så tung som 15202 (Jumbo, 106 g i stål).

Baun Skrev:Problem: Gider man gå med andet når man har sådan en? Icon_razz
Hehe, ure er jo lidt som kvinden. I starten er man ikke til at skille fra hinanden, men derefter nyder man jo variationen - det sporty look (Speedmaster/Sub), til kontoret (De Ville/Zenith Class), det naturlige (morgengrim? - urvalg mangler), det elegante (vintage 60'er 18kt Omega), hende, der kan tage fat (Certina DS/Sinn/Fortis), etc.
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#5
Tillykke. Jeg har det sådan med RO, at det er et ur jeg først syntes var noget jeg aldrig ville komme til at elske. Jeg havde det på samme måde med Panerai. Så ser man det i virkeligheden, og så begynder det langsomt men sikkert at tiltrææke mig. Jeg har kigget på en del RO'er, og jeg blev overrasket over, hvor tyndt det egentlig er. Og på trods af størrelsen er det alligevel meget 'massivt'. Et klasseur.

Med venlig hilsen
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#6
Et AP RO skal opleves "live" før man får et indtryk af kvaliteten. Om man kan lide designet er en individuel sag. Men kvaliteten og forarbejdningen vil de fleste falde for. Netop ref. 15300 er faktisk et af de få +60 k ure som giver imponerende meget ur for pengene. Tillykke med uret. Skulle du blive træt af det, kan jeg godt "lufte hunden" for dig Icon_e_wink Ref. 15300 er helt sikkert et ur jeg skal eje en dag når det rette tilbud melder sig Icon_cool

/Mads
Svar
#7
Tillykke... Du er hermed kommet på listen over folk jeg misunder! Icon_e_wink
Svar
#8
Hold k... hvor er det lækkert Stefan Icon_e_biggrin

Der er så mange lækre detaljer på uret - især lænken.

Flotte billeder + beskrivelse.

Jeg venter gerne på billeder af 15300 og sub sammen.
Med venlig hilsen

Christian
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)