Vurdering af kvalitet og finish
#1
Man læser tit at et eller andet ur har en fin kvalitet og finish til prisen...

Man læser også somme tider, at til en given pris kunne man forvente en bedre finish...

Os der kan lide ure ved godt, at kvalitet og finish på kasse og værk nemt kan flerdoble prisen.... især hvis det også hænger sammen med det rette mærke.

Lad mig være lidt polemisk...er forskellen på et vellavet ur til fx 20K og et vellavet ur til fx. 100K - ikke at sammenligne med forskellen på en flaske god rødvin til 150,00 kr og en til 750,00 kr. Ret udefinerbar og hvor selv experter ustanselig tager fejl i blindsmagninger.

Eller er der helt konkrete og målbare forskelle. Målbare tolerancer, slibninger hvor enhver håndværker kan se klar forskel, - altså hvor experter ikke kan tage fejl, selv om man ikke kan se "etiketten". Icon_question

vh Baun
Svar
#2
Hej Baun og tak for de pæne ord vedr. mine anmeldelser. Jeg gi'r dig ret at den med GP uret ikke er helt i top....se om ikke jeg får tid til at fin-tune den lidt en gang.

Jeg syntes at det er et interessant emne du har taget op og glæder mig meget til at høre de professionelles synspunkter. Jeg kan bidrage med et par erfaringer fra mine egne ure og hører også gerne fra andre om de har haft lign. "problemer".

1) Rolex Sub 16610 LV, købt fra ny i 2007 og vidersolgt i 2007! Uret købte jeg fordi at det stod som det ur jeg bare måtte have, Jeg var meget glad for det når jeg fremviste det til folk, men der var dog lige et par små finesser som gjorde at jeg ikke var helt tilfreds og dermed var i stand til at sælge uret igen. Nr. 1 var at man på foldelåsen (i åben tilstand) fandt en rustplet på en halv gange en halv cm. Denne kunne jeg pudse væk, men den efterlod et grimt mærke i stålet, som var det kommet fra en eller anden kemisk forbindelse. Nr. 2 var at selve kronen virkede som om at finishen bare ikke var i orden. En eller 2 af takkerne var meget skarpe og man mærkede det ved første berøring. Nr. 3 var egentlig den største skuffelse, nemlig selve kvaliteten af lænken. Den virker som om at man sidder med et Seiko i den bedre ende... bare ikke lækker! Når alt dette er sagt, så må jeg sige at selve værket gik fantastisk og du hører ikke rotoren dreje... det kører bare!
Dejligt ur ellers, måske har jeg bare været uheldig, men jeg føler at et mærke som Rolex ikke må give ejeren den slags bekymringer.

En anden ikke så smart detalje kan man læse mere om i min anmeldelse af Girard Perregaux 250GT TdF. Her er det lidt usmart at man vælger at placere en relativ normal str. krone så lavt at man beskadiger håndledet! Det er ikk' for smart og heller ikke at forvente ved et ur i denne prisklasse. GP i Schweitz havde ingen kommentarer.

Jeg har haft rigtig mange ure oh har indtil videre haft de bedste erfaringer med Baume et Mercier og Breitling. Jeg er vel nok heldig at jeg endnu ikke har haft råd til et PP elle JLC!

Philip Icon_cool
Svar
#3
Hej Baun.

Det er altid en fornøjelse at læse dine oplysende og ofte tankevækkende
indlæg.
Dit spørgsmål omk. empirisk detail-kvalitet er, uden selv at være fagmand, vistnok irrelevant, hvad angår nyere ure (-30 år) i kategorien
<10> 150.000. De er alle lavet på de samme maskiner,- polemisk sagt Icon_smil

Der kan naturligvis være store forskelle i kosmetiken, men hverken Côte de Geneve, blånerede skruer eller guldindlagte rubinlejer vil funktionelt
forbedre et givet urværk. Morsomt iøvrigt, at toldregler tidl. regulerede
antallet af "rubiner" i amerikanske importure.

Det er min opfattelse, at værk-design (ebauch) klart er den afgørende faktor i et ur' grundlæggende kvalitet.

Klassikere som Omega 5xx og 321, IWC 89, JLC 889 og Zenit 400 er ikke anerkendte p.g.a. deres givne finish, som jo kan variere ganske meget,
men fordi de er basalt effektive urværk,- godt design.

Så jeg ville tro, at en æstetisk anlagt urmager vil værdsætte design højere end den udførsel, der i mange år har være ganske mekanisk,-
nu med laser.

Hårde ord,- sorry.

Jeg er inkarneret VINTAGE-ur mand, så jeg slipper for en del bekymringer.
Mine ure HAR mekanisk holdt i 20-60 år, og holder forsat god tid.
Deres udvordes design har vist sig tidsløst, ja ofte ikonisk.

Men ja Baun,- der er en langt højere verden, startende med guldtyngede rotorer, tourbillion'er og meteroit-skiver.

V.h.
Jacob
" I like to watch "
Svar
#4
Jeg mener ikke at ure er som rødvin. På ure er der heldigvis ofte en langt tydeligere sammenhæng mellem pris og finish/kvalitet.

Rødvin er en svær definerbar størrelse hvor personlig smag i høj grad afgør om vinen er pengene værd eller ej. På ure er det noget lettere at vurdere. Godt håndværk er en meget håndgribelig størrelse der ikke fornægter sig.

Jeg vil til enhver tid påstå at en prof. urmager (eller jeg selv for den sags skyld) kan vurdere om et ur koster 20 eller 100 k. Som Jacob skriver ligger den fordyrende proces fortrinsvis i værket og heldigvis er der ingen af de kendte manufakturer, der i dag forsøger at sælge 20 k ure for 100 k.

Om prisforskellen så står mål med det ekstra tilførte håndværk er en anden snak. Snakker vi value for money er vi inde på en helt anden snak. Med det samme man smider over 3-4.000 kr. for et ur, vil jeg mene at price/value faktoren er faldende, hvis vi holder fokus på funktionaliteten.

Et Rolex til ca. 35 k er i min terminologi mellemklassen. Derfor er der på visse områder også "sparet" i forhold til high-end klassen, hvor vi taler ure til +60-70 k. De sidste detaljer er de dyreste og dem der koster. Det er her urmagerne bruger mange ekstra timer og hvor maskinerne ikke kan gøre arbejdet.

/Mads
Svar
#5
Uha, så er der kvalitetsdebat igen Icon_e_biggrin

"Evnen til at opfylde kundes behov" - i udgangspunktet til lavest mulige pris (indtil der hvor "dyrt er godt").

Hvis man (blot) er interesseret i præcision, tid, temperatur, højdemålere, stopur/lap time, etc, etc, ja, så skal man have et digitalur.

Designkvalitet dækker vel over funktionelt/minimalistisk design, stabilitets-/holdbarhedsdesign, vedligeholdelsesdesign, æstetisk design, etc. - hver med sine krav.

Glem ikke branding/flashværdi.

Dertil kommer graveringer (som vel hører ind under æstetikken) og slibninger (som delvis påvirker holdbarheden grundet ændringen i metalstrukturen).

Men hvad med materialekvalitet? Her tænker jeg ikke på f.eks. guldrotor, som hovedsageligt kan lægges ind under æstetikken, selvom det også påvirker holdbarheden, men derimod valg af metaller/legeringer, forarbejdningsmetoder, etc.

Så spørgsmålet er, hvad man vægter højest.

5k kontra 20k - eller 100k - man får forskellig kvalitet, men om det er pengene værd - tjaaa, det er det samme med bolig, bil, fødevarer, etc. Det er et prioriteringsspørgsmål.

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#6
Mads Gjødesen Skrev:Jeg mener ikke at ure er som rødvin. På ure er der heldigvis ofte en langt tydeligere sammenhæng mellem pris og finish/kvalitet.

Rødvin er en svær definerbar størrelse hvor personlig smag i høj grad afgør om vinen er pengene værd eller ej. På ure er det noget lettere at vurdere. Godt håndværk er en meget håndgribelig størrelse der ikke fornægter sig.

Jeg vil til enhver tid påstå at en prof. urmager (eller jeg selv for den sags skyld) kan vurdere om et ur koster 20 eller 100 k. Som Jacob skriver ligger den fordyrende proces fortrinsvis i værket og heldigvis er der ingen af de kendte manufakturer, der i dag forsøger at sælge 20 k ure for 100 k.

Om prisforskellen så står mål med det ekstra tilførte håndværk er en anden snak. Snakker vi value for money er vi inde på en helt anden snak. Med det samme man smider over 3-4.000 kr. for et ur, vil jeg mene at price/value faktoren er faldende, hvis vi holder fokus på funktionaliteten.

Et Rolex til ca. 35 k er i min terminologi mellemklassen. Derfor er der på visse områder også "sparet" i forhold til high-end klassen, hvor vi taler ure til +60-70 k. De sidste detaljer er de dyreste og dem der koster. Det er her urmagerne bruger mange ekstra timer og hvor maskinerne ikke kan gøre arbejdet.

/Mads

En hurtig (og måske lidt fræk) konklusion er så¨, at på kasse og lænke er der ikke den store forskel på den rent faktuelle kvalitet (altså ikke smag og design) men der er stor forskel på værket!

Hvis vi skiller det ad, er det så sådan, at på kasse og lænke er det som med rødvin - hvorimod kvalitet på værket kendes på hvor mange mandetimer der er anvendt?

Jeg synes det stemmer fint overens med hvad jeg selv kan konstatere. Jeg kan nemt få et ur i hånden fx. en Chronograf til ca 15 K, som jeg synes i kvalitet nemt matcher langt dyrere ure, men så har jeg jo netop ikke kigget nærmere på værket. jeg er 100% sikker på at jeg aldrig ville kunne blindvurdere ure over ca 10 K - måske endda 5 K....

En vanskelig test at lave men det kunne være morsomt.

vh Baun
Svar
#7
Baun Skrev:En hurtig (og måske lidt fræk) konklusion er så¨, at på kasse og lænke er der ikke den store forskel på den rent faktuelle kvalitet (altså ikke smag og design) men der er stor forskel på værket!

Hvis vi skiller det ad, er det så sådan, at på kasse og lænke er det som med rødvin - hvorimod kvalitet på værket kendes på hvor mange mandetimer der er anvendt?

Nej så enkelt er det nu heller ikke. Der er også forskel på kasser og lænker, men dog ikke i samme omfang som på værket. Der er forskel på om man fræser/drejer en klassisk rund kasse som efterfølgende kun blank poleres (som man kender det fra gl. dress ure), eller om man fræser en kasse som AP Royal Oak.

Et Royal Oak er nok umiddelbart det ur jeg kender hvor man får den bedste fornemmelse af at det er top kvalitet det man står med uden at kunne se værket. Selv ikke kyndige siger "hold da op det er flot lavet" når de får det i hånden.

Men tager man et PP Calatrava uden glasbagkasse, som i bund og grund umiddelbart ikke syner af meget, er det svært at imponere folk. Nok er finishen i top, men der er ikke lige umiddelbart detaljer som adskiller uret fra et Omega Deville Icon_e_wink Her ligger de ekstra kr. i værket.

Det samme gør sig gældende for lænken. Tager man en Blancpain x71 feks. er man ikke i tvivl om at det er en klasse lænke man står med og produktionsprocessen på denne lænke overgår nok de flestes fantasi. Der er forskel på om ledene alle er fræset ud og mat/blank poleret og skruet sammen, eller om hele skidtet bare et trykt sammen med stifter, har cola-dåse lås, og så total rundpoleret. Kvalitet fornægtet sig ikke...

/Mads
Svar
#8
Dette indlæg kunne også lægges i tråden under anmeldelser, men i grunden er det jo præcis diskusionenen om kvalitet og finish!

Egentlig tror jeg nok spørgsmålet: "kan man købe et ordentligt mekanisk ur til 2-3000 kr" var ment som et sprit nyt ur. Og Mads konklusion er altså at det kan man godt.

Konklusionen var vist, at man ligesågodt kan købe et til 3K, som et visse andre til 5-10K.

Mon ikke samme situation vil gøre sig gældende hvis man under søgte ure til fx. 15K - der vil man også kunne finde ure der helt matcher andre ure til 30K - hvis man udelukkende ser på Kvalitet, finish, forarbejdning af værk, kasse og lænke/rem. Det tror jeg!

Men for det første kan man ikke se bort fra design og for det andet kan man heller ikke se bort fra image, brand, prestige, gensalgsværdi og mange andre ting, som er ligeså relevante paremetre som det mere konkrete kvaliteter selvom de er langt mindre hånderlige og målbare - og altid vil være subjektive! Derfor bliver konklusionen også delvis forkert.

Jeg vil tro at for alle dyre ure (i min verden ure over 10 K) ligger mere end 50% af prisen i sidstnævnte elementer. Det er derfor folk gladeligt betaler 50% mere for en Omega end for en Certina der ellers er sammemlignelig på alle punkter. Nuvel lænken kan være mere lækker på Omegaen, men så er der vel noget andet på Certinaen som er bedre end på Omegaen.

Når vi taler om Vintageure mener jeg det er fuldstændig det samme. Find seks gode gedigne Guld dresure fra 60'erne fra firmaerne:

Certina - 4K
Longines - 6K
Omega - 8K
Zenith - 5K
IWC - 12K
JLC - 12K

Alle ure i mint condition og alle ca 35 mm i diameter og alle bare et ur med dato. Alligevel er der stor prisforskel - som mest skyldes mærkets værdi og langt mindre kan forklares med egentlig kvalitetsforskel!

Herudover kan man finde masser af ukendte mærker i samme kvalitet til 2-3 K....

Jeg ville virkelig ønske man kunne lave en "blindsmagning på ure" for at teste dette spørgsmål.

vh Baun
Svar
#9
Jamen Baun... Nogen betaler gladeligt 4k for et tilfældigt quartz CK, DKNY eller D&G - og man kan få et smukt, smukt, smukt Omega, Certina, Tissot, Eterna, etc. fra da du var ung for færre penge. Jeg forstår det ikke...

Det viser bare, at kvalitet ikke kun er håndværk... Icon_rolleyes

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)