11-10-2009, 03:58 PM
jamen mads vi er jo ganske enige omkring hvor JLC placerer sig i hierarkiet, såvel som deres tekniske formåen. Jeg fik blot den opfattelse af dit tidligere indlæg, at denne kompetence har man så tilegnet sig i løbet af de seneste 15-20 år, og det var sådan set det jeg kommenterede.
Angående det med komplikationsværker vil jeg dog gerne knytte et par bemærkninger. For det første er det mest af alt at betragte som et udstyrsstykke, - et udtryk for hvad en manufaktur er i stand til at fremstille.
Komplikationsure, eller endnu mindre Grand komplikationsure, er noget som en manufaktur, selv Patek og Lange, baserer sit daglige levebrød på. Dertil er klientellet vel for lille, - ikke mindst i disse dage. Men det er en fin biindtægt, samt manifesterer manufakturens hierarkiske placering. det er altså primært det prestigeskabende element som er drivkraften og bon´er op.
Og ganske rigtigt var det ikke meget man så fra JLC på den front i tidsintervallet du nævner. Det værk jeg smed billeder ind af stammer fra næsten 100 år tidligere, så jo man kunne selv dengang! Og så er der jo det finurlige med komplikationsværker, at de forudsætter et kompakt grundværk til at starte med, hvis ikke det endelige resultat skal have dimensioner a la Big Ben.
Og netop på det punkt har JLC altid været førende, hvilket over en drøj 100 års periode har skabt den teknologiske vidensbank de er i dag. En løsning, som den man ser i AP.2121, med roller jewels, hvor rotoren er monteret på en berylliumsring, som "svæver" over rullende lagerstene, er en typisk JLC løsning. Tourbillon i 3D, jamen hvem andre end JLC kunne finde på det? Og nu har JLC så også taget udfordringen op i grand komplikationsværker. 27 komplikationer og hvad små 1400 dele (husker ikke tallet præcist p.t.), men endnu mere imponerende har man barberet gevaldigt ned i proportionerne, i forhold til VC´s bud. Handsken er smidt!!! In your face PP, VC, AP, LANGE.
Jeg venter spændt på, hvem af disse er tåbelige nok til at tage udfordringen op, men skulle jeg pege på en værdig modstander ville det absolut være AP!! De har historisk set turdet ting, og skabt ting (deres 18 ligne lommeursværk fra 1925 på 1,38 mm er stadigvæk verdens tyndeste mekaniske urværk med traditionel brokonstruktion, samt ditto AP OL 9-ligne på armbåndssiden, som senere blev omdesignet af netop JLC til kal.2003, med samme propertioner), mens VC og PP synes mere tilbageholdende af frygt for deres ry(medløbere!! if you ask me). Bl.a. outhousedesign i Royal Oak serien, er en modig satsning i et ret puristisk dømmende geneve, samt de ultratynde værker i starten af forrige århundrede fremtil 70´erne. Synes faktisk jeg har læst et sted at AP omkring 1930 kun producerede én (1) sølle håndfuld værker/ure og var på randen af konkurs. What doesn´t kill you makes you stronger.
Men for at vende tilbage til JLC, så har der jo altid været "temaer" oppe i tiden i udviklingen af værker, så som det tyndeste, det mindste (med uden automatik), og indenfor de sidste år har begreber som gangreserve, tourbillonkomplikationen o.a. fyldt meget, og ligegyldigt hvad der har været oppe i tiden, så har JLC altid været forrest i feltet, eller ligefrem sat standarden for, hvad der er muligt.
Men netop deres formåen er samtidig deres akilleshæl i min optik, hvor mærkeligt det end måtte lyde. For forskellen i forhold til de 3 store er jo at man roder rundt i for meget, man har/havde ikke et entydigt produkt, og det amerikanskbaserede LeCoultre gjorde bestemt ikke tingene bedre. Heller ikke alle værker som JLC udviklede var horologiske perler, langt fra, og hvor PP,AP og VC udelukkende valgte af øverste hylde, så producerede JLC stort set det hele, ja, man ligefrem undlod selv at benytte de bedste kalibre, eks. kal.2121 og kal.2003, og kørte med omend kønne, knap så kønne kal.889 og kal.849, som alternativer.
Og i dag står JLC så i en lidt pudsig situation. Man har værktøjerne(gyrotourbillon, samt deres nye maxi-komplikation manifesterer vel dette), men har disse hævet JLC op til PP, AP og VC-niveau?
Nej, det har de ikke, for en flakket historie og så at sige et ben i hver lejr, vejer stadigvæk tungt i den forkerte retning.
Og egentlig burde JLC skrotte hele deres produktionslinie, pånær reversomodellen, men har istedet valgt at hæve niveauet, men man mindes jo konstant om tidligere tiders standard på selvsamme modeller, og tillægsnavnet "Master" klinger også hult i mine ører. Lidt master of seven over navnet??
Satser man benhårdt på et entydigt high end produkt, kan man godt matche de 3, men heritage tager tid og i mellemtiden giver man afkald på et andet marked, so what´s it gonna be?? Just my 5 cents!!
Angående det med komplikationsværker vil jeg dog gerne knytte et par bemærkninger. For det første er det mest af alt at betragte som et udstyrsstykke, - et udtryk for hvad en manufaktur er i stand til at fremstille.
Komplikationsure, eller endnu mindre Grand komplikationsure, er noget som en manufaktur, selv Patek og Lange, baserer sit daglige levebrød på. Dertil er klientellet vel for lille, - ikke mindst i disse dage. Men det er en fin biindtægt, samt manifesterer manufakturens hierarkiske placering. det er altså primært det prestigeskabende element som er drivkraften og bon´er op.
Og ganske rigtigt var det ikke meget man så fra JLC på den front i tidsintervallet du nævner. Det værk jeg smed billeder ind af stammer fra næsten 100 år tidligere, så jo man kunne selv dengang! Og så er der jo det finurlige med komplikationsværker, at de forudsætter et kompakt grundværk til at starte med, hvis ikke det endelige resultat skal have dimensioner a la Big Ben.
Og netop på det punkt har JLC altid været førende, hvilket over en drøj 100 års periode har skabt den teknologiske vidensbank de er i dag. En løsning, som den man ser i AP.2121, med roller jewels, hvor rotoren er monteret på en berylliumsring, som "svæver" over rullende lagerstene, er en typisk JLC løsning. Tourbillon i 3D, jamen hvem andre end JLC kunne finde på det? Og nu har JLC så også taget udfordringen op i grand komplikationsværker. 27 komplikationer og hvad små 1400 dele (husker ikke tallet præcist p.t.), men endnu mere imponerende har man barberet gevaldigt ned i proportionerne, i forhold til VC´s bud. Handsken er smidt!!! In your face PP, VC, AP, LANGE.
Jeg venter spændt på, hvem af disse er tåbelige nok til at tage udfordringen op, men skulle jeg pege på en værdig modstander ville det absolut være AP!! De har historisk set turdet ting, og skabt ting (deres 18 ligne lommeursværk fra 1925 på 1,38 mm er stadigvæk verdens tyndeste mekaniske urværk med traditionel brokonstruktion, samt ditto AP OL 9-ligne på armbåndssiden, som senere blev omdesignet af netop JLC til kal.2003, med samme propertioner), mens VC og PP synes mere tilbageholdende af frygt for deres ry(medløbere!! if you ask me). Bl.a. outhousedesign i Royal Oak serien, er en modig satsning i et ret puristisk dømmende geneve, samt de ultratynde værker i starten af forrige århundrede fremtil 70´erne. Synes faktisk jeg har læst et sted at AP omkring 1930 kun producerede én (1) sølle håndfuld værker/ure og var på randen af konkurs. What doesn´t kill you makes you stronger.
Men for at vende tilbage til JLC, så har der jo altid været "temaer" oppe i tiden i udviklingen af værker, så som det tyndeste, det mindste (med uden automatik), og indenfor de sidste år har begreber som gangreserve, tourbillonkomplikationen o.a. fyldt meget, og ligegyldigt hvad der har været oppe i tiden, så har JLC altid været forrest i feltet, eller ligefrem sat standarden for, hvad der er muligt.
Men netop deres formåen er samtidig deres akilleshæl i min optik, hvor mærkeligt det end måtte lyde. For forskellen i forhold til de 3 store er jo at man roder rundt i for meget, man har/havde ikke et entydigt produkt, og det amerikanskbaserede LeCoultre gjorde bestemt ikke tingene bedre. Heller ikke alle værker som JLC udviklede var horologiske perler, langt fra, og hvor PP,AP og VC udelukkende valgte af øverste hylde, så producerede JLC stort set det hele, ja, man ligefrem undlod selv at benytte de bedste kalibre, eks. kal.2121 og kal.2003, og kørte med omend kønne, knap så kønne kal.889 og kal.849, som alternativer.
Og i dag står JLC så i en lidt pudsig situation. Man har værktøjerne(gyrotourbillon, samt deres nye maxi-komplikation manifesterer vel dette), men har disse hævet JLC op til PP, AP og VC-niveau?
Nej, det har de ikke, for en flakket historie og så at sige et ben i hver lejr, vejer stadigvæk tungt i den forkerte retning.
Og egentlig burde JLC skrotte hele deres produktionslinie, pånær reversomodellen, men har istedet valgt at hæve niveauet, men man mindes jo konstant om tidligere tiders standard på selvsamme modeller, og tillægsnavnet "Master" klinger også hult i mine ører. Lidt master of seven over navnet??
Satser man benhårdt på et entydigt high end produkt, kan man godt matche de 3, men heritage tager tid og i mellemtiden giver man afkald på et andet marked, so what´s it gonna be?? Just my 5 cents!!
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Det giver prestige i hirakiet. Glem ALT om value for money her. Kan potentielle købere se at det billigste ur fra en producent koster 100 k er mærket i hans øjne finere end det der har mange ure i 40-60 k klassen. Det er kun os nørder der kigger på værker og hvad vi får for væres kr.