07-04-2012, 08:30 PM
Min nyligt hjemkomne PAM 1 tabte nogle flere sekunder om dagen, end jeg var glad for. Derfor begyndte jeg at kigge lidt på nettet for at se, hvordan Unitas 6497-2 værket er skruet sammen. Det tog ikke mange minutter at opdage, at værket er meget enkelt opbygget, og således er reguleringen af uret styret af en regulator arm. Det er samme princip på Seikos 7S26 og 6R15 værker, og da jeg har lidt erfaring med at regulere disse værker, så tænkte jeg, at jeg også kunne forsøge mig med at regulere Panerais OP II værk. Panerai har lavet det så smart, at regulator armen er udstyret med en lang ”bagkrop”, som sidder oven på en fast ”flade” lige over fjederen. Der er altså hermed ikke, som ved Seikos værker, risiko for at komme til at rage ned i fjederen, og dermed ødelægge den, når værket reguleres. Smart lavet af Panerai, synes jeg, når nu man er til lidt gør-det-selv-ur-arbejde
Panerais bagkasse er fremstillet af et 12-kantet stykke stål, og skruet på med et bestemt stykke værktøj. Dette værktøj har jeg selvsagt ikke, så jeg fandt i stedet min lille bløde blå gummibold frem, og placerede uret på en lille skridsikker gummidug. Gennem anvendelse af disse ”værktøjer”, er der ingen fare for at ridse urkassen – stort plus, synes jeg.
Det primitive setup:

Ved at holde fast i urets kasse, imens jeg drejede med bolden, gik det forholdsvist let at afmontere bagkassen. Her er bagkassen skruet af:

Herefter tog jeg en tandstikker af træ (kan heller ikke ridse noget), hvor spidsen lige var fladet af, og så blev regulator armen rykket et lille bitte nyk med tandstikkeren. Her kan værket og regulator armen ses:

En let rengøring af urkassens bagside for at fjerne støv, og så på med bagkassen igen. Nu har jeg timet uret efter atomuret på nettet, og noterer i de næste dage resultaterne. Så må det vise sig, om jeg skal i gang igen, eller om jeg kan have lavet en ”regulate in one”.
I ønskes hermed ALLESAMMEN en god påske

De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)