03-04-2012, 11:55 PM
Baun har helt ret i de tre hovedtyper.
Lagkagen som er et almindeligt værk, hvorpå der er sat en modul - meget ofte fra Dubois Depraz. Du vil finde ganske mange - baseret på ETA 2892-2 med modul. Ofte fungerer de fint, men reperation af modulet betaler sig generelt ikke. De fleste skifter enten hele DD modulet, eller hele værket, eller kalder uret dødt hvis noget går galt. Det er dog bestemt ikke hovedreglen at det sker, men problemer kan være så simple som viserfriktion - og så kan man være på den. Ofte vil disse ikke nødvendigvis hedde noget med 2892, men få eget kaliber nummer af den fabrik der bruger dem, og det kan forvirre.
Knaststyrede som kom stærkt ind i billedet omkring 1950 og frem salgsmæssigt - type valjoux 7733 - landeron 48/148 og idag - naturligvis valjuoux 7750 (eta 7750)
De tidlige typer fra valjoux og Landeron i hovedsagen, gav mulighed for at producere sportskronografer i stort tal i årene 1960-1975 (som hovedår) til priser hvor i princippet "alle kunne være med". Helt som med modulkronografer vil disse ikke nødvendigvis hedde noget med f.eks. valjoux00 7750, men få eget kaliber nummer af den fabrik der bruger dem, og det kan forvirre. (i glas bagside maskiner vil rotoren også oftest ha navn efter den fabrik der har købt og indsat værket)
Det er dyrere at få serviceret en kolonnehjulsmaskine end de andre. Omega gik netop fra 321 til 861 for at holde byggeomkostninger og service omkostninger nede.
Kolonnehjuls kronografer, som er blandt de tidlige - helt tilbage til 1900 og før i lommeure - hvor kolonnen står for regulering af start og stop. Sidstnævnte regnes for den horologisk fineste løsning, men alle tre løsninger kan naturligvis fungere fint.
Den ældste automatiske kolonnehjulskalibre er Zeniths El Primero - Helt samtidigt kom Seiko (ikke kolonne og som jeg husker det kun en subdial) og Tag Heuer med modulopbygget automatik kronograf i samarbejde med Buren (basis var deres værk med minirotor), Hammilton (forretningspartner) og Depraz (leverede modulet).
En del nye kolonnehjulsværker ser dagens lys disse år, som inhouse maskiner. Lækkert at en del fabrikker vil være med i det segment igen. Der er generelt en klart prisforskel på modulopbyggede (lagkager), de billigere knaststyrede og de oftest dyrere kolonnehjulsmaskiner.
vh
Lagkagen som er et almindeligt værk, hvorpå der er sat en modul - meget ofte fra Dubois Depraz. Du vil finde ganske mange - baseret på ETA 2892-2 med modul. Ofte fungerer de fint, men reperation af modulet betaler sig generelt ikke. De fleste skifter enten hele DD modulet, eller hele værket, eller kalder uret dødt hvis noget går galt. Det er dog bestemt ikke hovedreglen at det sker, men problemer kan være så simple som viserfriktion - og så kan man være på den. Ofte vil disse ikke nødvendigvis hedde noget med 2892, men få eget kaliber nummer af den fabrik der bruger dem, og det kan forvirre.
Knaststyrede som kom stærkt ind i billedet omkring 1950 og frem salgsmæssigt - type valjoux 7733 - landeron 48/148 og idag - naturligvis valjuoux 7750 (eta 7750)
De tidlige typer fra valjoux og Landeron i hovedsagen, gav mulighed for at producere sportskronografer i stort tal i årene 1960-1975 (som hovedår) til priser hvor i princippet "alle kunne være med". Helt som med modulkronografer vil disse ikke nødvendigvis hedde noget med f.eks. valjoux00 7750, men få eget kaliber nummer af den fabrik der bruger dem, og det kan forvirre. (i glas bagside maskiner vil rotoren også oftest ha navn efter den fabrik der har købt og indsat værket)
Det er dyrere at få serviceret en kolonnehjulsmaskine end de andre. Omega gik netop fra 321 til 861 for at holde byggeomkostninger og service omkostninger nede.
Kolonnehjuls kronografer, som er blandt de tidlige - helt tilbage til 1900 og før i lommeure - hvor kolonnen står for regulering af start og stop. Sidstnævnte regnes for den horologisk fineste løsning, men alle tre løsninger kan naturligvis fungere fint.
Den ældste automatiske kolonnehjulskalibre er Zeniths El Primero - Helt samtidigt kom Seiko (ikke kolonne og som jeg husker det kun en subdial) og Tag Heuer med modulopbygget automatik kronograf i samarbejde med Buren (basis var deres værk med minirotor), Hammilton (forretningspartner) og Depraz (leverede modulet).
En del nye kolonnehjulsværker ser dagens lys disse år, som inhouse maskiner. Lækkert at en del fabrikker vil være med i det segment igen. Der er generelt en klart prisforskel på modulopbyggede (lagkager), de billigere knaststyrede og de oftest dyrere kolonnehjulsmaskiner.
vh
Mvh. John - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)