17-02-2012, 10:40 PM
makita Skrev:Billy the Kid var berygtetHvad "Geneva Seal" er på rygtebørsen skal jeg ikke gøre mig klog på, men blot påminde om at et kriterie for at indlevere værker til "Geneva Seal" kontrol er at de er fremstillede i Canton of Geneva. Audemars Piguet ligger i Canton of Vaud, nærmere Le Brassus og kan dermed ikke opnå "Geneva Seal". Dette beror ikke på kvaliteten, men er en ren geografisk forhindring. Foriøvrigt skal der tilføjes at PP nu har valgt at lancere deres egen kvalitetskontrol, da man mener at "Geneva Seal" er ved at være lidt udvandet, nok i kølvandet af at flere er kommet til og eksklusiviteten deraf er dalende. Audemars Piguets værker møder dog samtlige værkmæssige kriterier der stilles for at opnå et "geneva seal".
Køber mest vintage selv, så jeg kender ikke helt præcist til, hvordan nyprisudviklingen hos AP har været i forhold til deres konkurrenter, men helt på den lade side, rent værkmæssigt såvel som i nytænkning i kassematerialer, kan man næppe klandre AP for. Blandt andet deres nye lubriceringsfrie echappement ( [url]"http://www.tp178.com/wsw/ap_ne/ap_new_escapement.htm" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.tp178.com/wsw/ap_ne/ap_new_escapement.htm[/url] ) har jo nok kostet knaster i udvikling (43200 bph, - nice), og man bør jo ikke glemme at når der produceres så relativt få enheder, så vil det jo påvirke prisnivauet pr. enhed.
Selve værket baseret på JLC´s cal.889 fejler nu bestemt ikke noget, men du mener nok lagkagekonstruktionen med et seperat kronografmodul er at hoppe over hvor gærdet er lavest, enig!
AP bestemmer jo ikke hvem der køber deres produkter, men jo med modelnavne som Las Vegas Strip, bumble bee m.fl. og med en massiv kendispromovering med bl.a. Messi i stalden, så roder de jo nok rundt i for meget, som ikke har så meget med horologi at gøre
En objektiv konstatering (ikke vurdering?, men bastant konstatering!)og uden noget der bare ligner kildeanvisninger til nogen/noget der kan underbygge din konstatering?
Mon ikke du blot mener at du er neutral uden tilhørsforhold med eller imod AP i din vurdering?
Umiddelbart kan jeg på baggrund af dit indlæg konstatere, at du burde bruge din nattesøvn og fritid på noget mere konstruktivt end at få et surt opstød over det sidste i mit forrige indlæg.
Ja, jeg tog fejl med hensyn til Geneva Seal, det er jo naturligt at fejle. I den forbindelse vil jeg sige tak for at du rettede op på min vildfarelse. Dog har jeg alligevel en bemærkning i den forbindelse: der er en forskel mellem at kunne leve op til en standard og reelt gøre det i praksis.
Jeg forstår ikke dit ønske om kildehenvisninger, da de fleste brugere på div. ''urfora'' kender til snakken om lagkagekonstruktionen med et separat kronograf modul i deres kronografer fra ROO-linien. Desuden er de fleste folk også bekendt med at priserne på ure fra AP steg en pæn portion sidste år. Og ellers er det ikke just en hemmelighed, at AP hører blandt det foretrukne valg hos de mere ''specielle typer'' i vores moderne samfund.
Det kan bl.a. bekræftes ved købe et ugeblad og tage en søgning på Google. Kort sagt, jeg finder dit ønske om kildehenvisninger overflødigt, da de oplysninger er ''common knowledge'' blandt brugerne herinde. Og ellers kan du jo selv bruge din fritid på at give os nogle kildehenvisninger, når du mener at der et behov for det.
Hvad angår ''objektivt konstaterbart'', har jeg følgende at sige: når oplysninger kan blive bekræftet gennem billeder og div. artikler på internettet – så er der jo ikke tale om subjektive oplysninger. Dog er jeg enig i at min vurdering hvad angår ''value for money'' er baseret på en subjektiv holdning, men der findes flere personer som deler denne holdning.
Nytænkning i form af andre kassematerialer, siger du? I min vurdering er det ikke særligt nytænkende, at sælge uret i en anden ''skal'', den er idé er blevet brugt en del efterhånden. Skal vi tale rigtig nytænkning, bør vi snarere vende blikket mod firmaer som Jaeger LeCoultre, IWC og Greubel Forsey, jf. bl.a. deres seneste skud på stammen i år.
Og ellers vil jeg gerne tilføje, at jeg ikke synes godt om tonen i den sidste del af dit indlæg. I den forbindelse vil jeg gerne råde dig til at spille smart et andet sted, og lade vær med at ødelægge den ellers gode stemning herinde.

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)