07-01-2025, 11:25 AM
(07-01-2025, 09:57 AM)ultoman Skrev: Jeg er helt enig i at der er ganske få brands der kva deres utrolige stærke brands (Rolex, PP og vel tildels også Omega) er mindre udsatte.
Det er vel kun de tre brands som ikke urinteresseret kan nævne på gaden.
Jeg har selv JLC og jeg mindes ikke at have mødt en ikle urinteresseret der kendte dette mærke.
Jeg synes så også at de har sovet i timen, for gennem de sidste rigtig gode år for branchen har de jo ikke været blege for at hæve deres priser langt over inflationen, uden at bruge tilsværende ressourcer på markedsføring/positionering på deres brand, hvilket jo nu hvor der det bliver svært, betyder de står et udsat sted.
Det bliver spændende at følge, men også frygtsomt for en JLC fan som jeg.
Sent from my iPhone using Tapatalk
Jeg er jo også kæmpe-JLC fan - og også bekymret for om de kan finde en ny vej frem. De får nu Jerome Lambert tilbage som CEO, som i sin sidste periode skabte nye urmodeller (Master Compressor, Amvox, Extreme Lab, Navy Seals osv.), som ikke kun var i den dyre ende og som handlede om andet end diamanter og nye farver på skiverne. Men, tiderne har ændret sig - både med omkostningerne, men så sandelig også i hvordan man rammer forbrugerne - og hvilke forbrugere man kan/vil ramme. Det er ikke nogen nem opgave.
Er det stadig nok at lave spændende horologi eller skal man også kunne spille med på f.eks. hype og ure som investeringsobjekter for at blive set og hørt? Og hvor er smertepunktet mht. balancen mellem pris og 'perceived value'?
Og så er det jo ikke en branche, hvor man bare skifter kurs fra dag til dag. Den er ikke helt så langsigtet som skovbrug, som jeg også er involveret i. Der tager man nogle gange beslutninger, som kun ens efterkommere vil se resultatet af.
Det er jo ikke kun JLC, der slås med den slags. De fleste af de etablerede mærker har samme problem - og så er der jo dukket uendelige mængder af independents/mikro-brands op.
Alt i alt, spændende tider forude.
Claus

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)