04-07-2016, 10:44 AM

Omega Marine Chronometer ST 398.0836, kaliber 1511 (&1516)
- har en smart detalje; i virkeligheden for at kompensere for en anden "usmart" detalje.
Mange ure har sekundstop, dvs. at sekundviseren stopper når kronen trækkes et trin ud, for at stille viserne.
Marine Chronometerets nøjagtighed er så stor, at sekundviseren ikke skal stoppe, f.eks. i forbindelse med justering af dato.
Det vil være helt ødelæggende for eventuel gangstatistik, da uret afviger mindre end ±12 sek/år.
I stedet er MC indrettet således, at når kronen trækkes eet klik ud, så:
# Tikker sekund og minutviser uforstyrret videre.
# Med kronen i denne stilling, kan man dreje timeviseren alene, f.eks. 24 timer frem ved justering af dato.
Med andre ord, MC har ikke "quick set" af dato.
Man må dreje timeviseren et helt døgn fremad/tilbage for at øge/mindske datoen med 1.
Til gengæld letter det justering i forbindelse med ændring af sommer/standard-tid.
Men når timeviseren har været frigjort fra minutviseren, og er drejet 24 timer fremad...
... hvordan genetableres visernes indbyrdes "sync"? - Det er her det smarte findes, nøjere illustreret på nedenstående foto.

Nederst på billedet ses et lille messing hjul, med 3 blanke metalliske felter.
Dette er magnetkoblingshjulet mellem minut-og timeviser.
Så når man har "spolet en dato frem", skal man ikke bekymre sig om at huske vinklen mellem time-og minutviseren.
Man sætter timeviseren "sådan nogenlunde", trykker kronen ind, hvorefter timeviseren "svupper i sync" med korrekt vinkel i forhold til timeviseren.
Smart - I al det tilsyneladende usmarte.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)