16-06-2016, 08:19 PM
Men lad os komme videre på ”turen”. Efter at have indtaget morgenmaden, pakket og tjekket ud blev vi afhentet på hotellet og kørt til Villeret hvor en del af Omegas produktion finder sted.
Ved ankomsten var det igen tid til wristshot.
Nu er vi nået til et punkt på turen, hvor vi fik den store rundvisning i selve produktionen og her måtte vi ikke fotografere, så det kan jeg ikke dele billeder af. Jeg kan dog sige at det var et imponerende syn at se hvor snorlige det hele fungerer og der er ikke et støvkorn at finde nogen steder. Jeg bemærkede f.eks. at der var en tekniker inde og reparere en produktionsmaskine og han bar simpelthen en støvsuger på ryggen imens han begav sig rundt i lokalet. En anden ting som er interessant, er hvor automatiseret selve produktionen er. Transportbånd rundt i hele det store lokale sørger for at alle værkerne kommer frem til de korrekte stationer på det korrekte tidspunkt og alle værkerne er selvfølgelig registreret med en NFC chip, således at der er 100% kontrol med alt. Ved hjælp af denne dataregistrering kan man senere i urets liv spore det hele vejen tilbage til personen der gjorde det ene eller andet, hvilket moment de enkelte skruer er spændt med i det konkrete ur, hvilken olie der er påført hvor og i hvilken mængde, samt meget mere. I øvrigt er der i de helt nye METAS certificerede ure også en chip i det plastikkort der følger med uret når det leveres, og ved at scanne denne chip med sin telefon, kan man se resultatet af certificeringen/testen direkte, men mere om det senere.
Produktionen var meget automatiseret, men der var alligevel stadig en del urmagere ved stationerne, så det er altså ikke robotter der alene bygger vores ure endnu. Den menneskelige faktor var stadig en stor del omend man (læs: jeg) absolut kan se en stor fordel ved robotter, idet de leverer nøjagtig det samme resultat hver gang, hvorimod mennesker som bekendt ikke er lige så pålidelige.
Efter gennemgangen af produktionen stoppede vi i et lokale hvor der sad en urmager ved en bænk og ventede på os. Nu var det tid til at prøve og samle en del af et ur, samt sørge for at smøre det korrekt. Og lad mig bare sige med det samme, at min respekt for urmagere lige fik et nøk mere, idet det var voldsomt svært at påføre smøremidlet det korrekte sted og i den korrekte mængde.
På det næste billede kan man se at urmageren viser et billede af et tandhjul, hvorpå der er afmærket fem smørepunkter med hvide prikker.
På de næste to billeder er jeg ved at påføre smøremidlet, hvilket forgår med en ”pistol” som doserer den korrekte mængde når der trykkes på en fodpedal (hvis altså man lige holder den rigtigt og kun trykker let en gang).
Vi prøvede alle og jeg snuppede lige et par billeder af ”Daily Watch” imens han var i gang med prøvelserne.
Efter denne oplevelse af at være komplet uduelig, blev det tid til lidt information om hvilke tanker der ligger bag de nye Master Chronometer værker/ure som er modstandsdygtige op til 15.000 Gauss og metoderne brugt til at opnå disse resultater, samt lidt om opbygningen af urene generelt.
Vi bevægede os rundt i et lokale med montre og der fulgte information med til hver enkelt. Jeg vil ikke bruge tid på at videregive disse informationer, da der i forvejen er masser på nettet om dette emne, men derimod bare dele mine (igen meget ringe) billeder.
Keramiske kasser og lynetter.
Sedna guld.
Skiver, visere, glas og kroner.
Så blev det tid til noget (efter min mening) interessant, nemlig effekten af magnetismen for os brugere. Vi kom til en prøvestand hvor man kunne placere uret, udsætte det for 2500 Gauss imens man filmede det og se resultatet før, under og efter. Årsagen til kameraet var, så vi kunne følge med i hele forløbet med måling før påvirkning af magnetisme og efter på en monitor monteret nede i bordet.
Det var en tre trins raket, hvor der først blev testet med et quartz ur, dernæst et standard mekanisk ur og til sidst Omegas nye Master Chronometer.
Quartz uret var der ikke så meget at sige til. Målingen viste at det gik helt præcist og idet det blev påvirket med de 2500 Gauss stoppede det, for lystigt at tikke videre igen med samme præcision når påvirkningen blev fjernet igen.
Mere interessant blev det idet der blev placeret et mekanisk ur uden nogen særlig beskyttelse imod magnetisme på udstyret.
Målingen af urets præcision før påvirkning.
Placering af uret for påvirkning af 2500 Gauss.
Som det så ud på monitoren.
Resultatet efter påvirkningen.
Så nåede vi til det nye Globemaster med Master Chronometer værk.
Før
Under
Efter
Alt i alt et spændende foredrag om magnetisme og dens påvirkning af ure.
Efter dette var det igen tid til en køretur i vores minibus - med en chauffør klædt i Omega tøj og selvfølgelig med et Speedmaster om armen - som denne gang ledte os til Biel hvor Omega har deres hovedkvarter. Her skulle vi nu have en ”hands on” session med alle de nyeste ure lige fra serie modeller til mere specielle limiterede versioner. Vi kom ind af døren og det første jeg lagde mærke til var væguret, et Planet Ocean som selv Arnold S. ikke ville kunne bære.
Dernæst måtte jeg lige tjekke montren med ure, der stod placeret ved receptionen.
Og til sidst have lidt at drikke, imens jeg iførte mig et gæsteskilt.
Nu kommer der en masse billeder med ure og jeg vil ikke skrive tekst til de enkelte billeder, så er der nogle spørgsmål, stiller i dem bare i tråden og så skal jeg svare efter bedste evne.
Til dette ur (OMEGA GREY SIDE Of THE MOON METEORITE) var historien om det meteor som faldt ned i Namibia kaldet Gibion for mange år siden temmelig interessant. En del af denne meteor bruges nu til skiven i uret og kan her ses i de forskellige produktionstrin. Det første er netop skåret ud, det næste er syrebehandlet for at få strukturen frem og så den videre forarbejdning der giver de unikke skiver.
Dette ur har efter min mening en fed detalje, nemlig Buzz Aldrins fodspor på månen i månefasen for at markere de første skridt taget med et Speedmaster på armen. Det kan normalt kun ses med en lup og her er et par forstørrede billeder (fra bunden af en præsentationsbakke).
Ved ankomsten var det igen tid til wristshot.
Nu er vi nået til et punkt på turen, hvor vi fik den store rundvisning i selve produktionen og her måtte vi ikke fotografere, så det kan jeg ikke dele billeder af. Jeg kan dog sige at det var et imponerende syn at se hvor snorlige det hele fungerer og der er ikke et støvkorn at finde nogen steder. Jeg bemærkede f.eks. at der var en tekniker inde og reparere en produktionsmaskine og han bar simpelthen en støvsuger på ryggen imens han begav sig rundt i lokalet. En anden ting som er interessant, er hvor automatiseret selve produktionen er. Transportbånd rundt i hele det store lokale sørger for at alle værkerne kommer frem til de korrekte stationer på det korrekte tidspunkt og alle værkerne er selvfølgelig registreret med en NFC chip, således at der er 100% kontrol med alt. Ved hjælp af denne dataregistrering kan man senere i urets liv spore det hele vejen tilbage til personen der gjorde det ene eller andet, hvilket moment de enkelte skruer er spændt med i det konkrete ur, hvilken olie der er påført hvor og i hvilken mængde, samt meget mere. I øvrigt er der i de helt nye METAS certificerede ure også en chip i det plastikkort der følger med uret når det leveres, og ved at scanne denne chip med sin telefon, kan man se resultatet af certificeringen/testen direkte, men mere om det senere.
Produktionen var meget automatiseret, men der var alligevel stadig en del urmagere ved stationerne, så det er altså ikke robotter der alene bygger vores ure endnu. Den menneskelige faktor var stadig en stor del omend man (læs: jeg) absolut kan se en stor fordel ved robotter, idet de leverer nøjagtig det samme resultat hver gang, hvorimod mennesker som bekendt ikke er lige så pålidelige.
Efter gennemgangen af produktionen stoppede vi i et lokale hvor der sad en urmager ved en bænk og ventede på os. Nu var det tid til at prøve og samle en del af et ur, samt sørge for at smøre det korrekt. Og lad mig bare sige med det samme, at min respekt for urmagere lige fik et nøk mere, idet det var voldsomt svært at påføre smøremidlet det korrekte sted og i den korrekte mængde.
På det næste billede kan man se at urmageren viser et billede af et tandhjul, hvorpå der er afmærket fem smørepunkter med hvide prikker.
På de næste to billeder er jeg ved at påføre smøremidlet, hvilket forgår med en ”pistol” som doserer den korrekte mængde når der trykkes på en fodpedal (hvis altså man lige holder den rigtigt og kun trykker let en gang).
Vi prøvede alle og jeg snuppede lige et par billeder af ”Daily Watch” imens han var i gang med prøvelserne.
Efter denne oplevelse af at være komplet uduelig, blev det tid til lidt information om hvilke tanker der ligger bag de nye Master Chronometer værker/ure som er modstandsdygtige op til 15.000 Gauss og metoderne brugt til at opnå disse resultater, samt lidt om opbygningen af urene generelt.
Vi bevægede os rundt i et lokale med montre og der fulgte information med til hver enkelt. Jeg vil ikke bruge tid på at videregive disse informationer, da der i forvejen er masser på nettet om dette emne, men derimod bare dele mine (igen meget ringe) billeder.
Keramiske kasser og lynetter.
Sedna guld.
Skiver, visere, glas og kroner.
Så blev det tid til noget (efter min mening) interessant, nemlig effekten af magnetismen for os brugere. Vi kom til en prøvestand hvor man kunne placere uret, udsætte det for 2500 Gauss imens man filmede det og se resultatet før, under og efter. Årsagen til kameraet var, så vi kunne følge med i hele forløbet med måling før påvirkning af magnetisme og efter på en monitor monteret nede i bordet.
Det var en tre trins raket, hvor der først blev testet med et quartz ur, dernæst et standard mekanisk ur og til sidst Omegas nye Master Chronometer.
Quartz uret var der ikke så meget at sige til. Målingen viste at det gik helt præcist og idet det blev påvirket med de 2500 Gauss stoppede det, for lystigt at tikke videre igen med samme præcision når påvirkningen blev fjernet igen.
Mere interessant blev det idet der blev placeret et mekanisk ur uden nogen særlig beskyttelse imod magnetisme på udstyret.
Målingen af urets præcision før påvirkning.
Placering af uret for påvirkning af 2500 Gauss.
Som det så ud på monitoren.
Resultatet efter påvirkningen.
Så nåede vi til det nye Globemaster med Master Chronometer værk.
Før
Under
Efter
Alt i alt et spændende foredrag om magnetisme og dens påvirkning af ure.
Efter dette var det igen tid til en køretur i vores minibus - med en chauffør klædt i Omega tøj og selvfølgelig med et Speedmaster om armen - som denne gang ledte os til Biel hvor Omega har deres hovedkvarter. Her skulle vi nu have en ”hands on” session med alle de nyeste ure lige fra serie modeller til mere specielle limiterede versioner. Vi kom ind af døren og det første jeg lagde mærke til var væguret, et Planet Ocean som selv Arnold S. ikke ville kunne bære.
Dernæst måtte jeg lige tjekke montren med ure, der stod placeret ved receptionen.
Og til sidst have lidt at drikke, imens jeg iførte mig et gæsteskilt.
Nu kommer der en masse billeder med ure og jeg vil ikke skrive tekst til de enkelte billeder, så er der nogle spørgsmål, stiller i dem bare i tråden og så skal jeg svare efter bedste evne.
Til dette ur (OMEGA GREY SIDE Of THE MOON METEORITE) var historien om det meteor som faldt ned i Namibia kaldet Gibion for mange år siden temmelig interessant. En del af denne meteor bruges nu til skiven i uret og kan her ses i de forskellige produktionstrin. Det første er netop skåret ud, det næste er syrebehandlet for at få strukturen frem og så den videre forarbejdning der giver de unikke skiver.
Dette ur har efter min mening en fed detalje, nemlig Buzz Aldrins fodspor på månen i månefasen for at markere de første skridt taget med et Speedmaster på armen. Det kan normalt kun ses med en lup og her er et par forstørrede billeder (fra bunden af en præsentationsbakke).
Mvh. KimT Tjek min Instagram ved at klikke her
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)