Sumo fanget i tolden trods betaling
#1
Hej med jer

Dette er mit første indlæg i dette forum.

Jeg har fulgt med i et godt stykke tid da jeg har ledt efter et nyt ur i lang tid.

For flere år siden havde jeg et Fossil som gik i stykker efter 3-4 år.

Nu skulle der ske noget da jeg savnede et ur og ikke mindst et ordentligt ur.

Efter at have læst op på tingene forelskede jeg mig i Seiko Sumo (Blumo). Jeg har aldrig set uret i virkeligheden men sprang på trods af det ud i det, og bestilte et hos Seiya den 25 Oktober.

Allerede den 27 Oktober ramte uret København og dermed den danske told. Dette var naturligvis forventet og jeg betalte told + moms samme dag jeg fik opkrævningen på brev.

Dette er nu 7 dage siden jeg betalte og jeg har ikke modtaget noget ur endnu.

To gange har jeg været i telefonisk kontakt med toldafdelingen og begge gange har de sagt at pakken er blevet plukket til afsendelse!? Men der er ikke sket mere. Ingen pakke, ingen ur.

Jeg ringer naturligvis til dem igen i morgen men mit spørgsmål går helt simpelt på hvad i herinde plejer at opleve med tolden?

Jeg antager at flere herinde har købt et eller flere ure i Japan og må have lidt erfaringer med toldbehandlingen i Kastrup.

Håber på lidt respons så jeg kan slappe lidt af. Jeg glæder mig til at se og opleve mit nye Sumo i "real life".

Jeg ser frem til at følge med herinde i fremtiden.

God aften

Jakob
Svar


Beskeder i denne tråd
Sumo fanget i tolden trods betaling - af Jake - 07-10-2014, 08:20 PM
Re: Sumo fanget i tolden trods betaling - af Jake - 07-10-2014, 11:10 PM
Re: Sumo fanget i tolden trods betaling - af bcmb - 16-10-2014, 04:26 PM
Re: Sumo fanget i tolden trods betaling - af khbk - 20-10-2014, 06:30 PM
Sumo fanget i tolden trods betaling - af obp666 - 21-10-2014, 11:54 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)