Man går da med sine ure.....

[Miwes]

Lad os blot fillosoferer lidt over det at samle på ure.

Når det gælder armbåndsure, som vi reelt ikke har brug for mere, da de fleste har en mobiltelefon med sig, eller sidder ved en computer, hvor den præcise tid kan aflæses. Så er nødvendigheden af at bære et ur for at se tiden, ikke mere det samme.

Brugen af ure som vi kender det, burde jo så ændre sig og nærmest være på vej ud, men det er ikke tilfældet, nærmest tværtimod, hvor mange ur-producenter taler om stigningen i salget af ure trods den ovenstående mulighed. Det vil vel sige noget om at vi har lyst til at bære et ur ud fra flere betragtninger, hvor nogle bruger det som et ur skal bruges, nemlig til at læse tiden og andre bruger det som en form for udsmykning der sender en signalværdi.

Der er jo også den mulighed at vores trang til at eje noget smukt, som kun findes i begrænset antal, kan spille ind og ikke mindst er det at eje noget som har en historie, der kan betyder noget, så der er mange vinkler på den sag. At man samler på noget der kan bæres, betyder jo ikke at vi så skal bære det, men det er nok for os at det ligger i sin lille kasse og tages frem ved særlige lejligheder.

Mange der går med ure og som har en lidenskab for det, bruger jo et mekanisk ur, der jo ikke er særlig nøjagtigt, men det betyder mindre, når blot det er indenfor hvad uret burde kunne overholde, så er vi glade og tilfredse. Selv er jeg "nøgen" uden et ur på håndledet...det synes min hjerne i hvert fald og jeg kan finde på at gå tilbage for at hente mit ur, blot fordi jeg SKAL have et ur på håndledet hver dag.

De helt unge mennesker ses ofte uden et ur og når jeg tager snakken med dem på skolen hvor jeg arbejder, så forklare de ofte at de ikke har brug for et ur, og skulle de endelig have et ur på, så blev det kun hvis de skulle i byen, altså et smykke af en slags. De selv samme unge, har når jeg har mødt dem senere i livet, et ur hængende om håndledet og nysgerrig som jeg er, har jeg spurgt hvordan det kunne være og forklaringen er ofte at de har arvet et ur eller blot synes de nu at det er helt naturligt at eje et ur og det er jo mandens smykke som de siger...egentlig ikke noget jeg har brug for, men det må du endelig ikke sige til min kone

Når jeg hører om de ret store og dyre samlinger der findes hos en del herinde, så burde man jo undre sig over, hvordan har man brug for så mange ure og går de overhovedet med dem, men det synes jeg et eller andet sted er helt normalt, altså det at samle på noget og om man bruger det eller blot har det liggende som noget der glæder en, synes jeg rigtig godt om. Hvordan jeg selv ville have det med en større ursamling er meget afhængig af om det er highend ure eller blot de mere almindelige ure, som jeg faktisk har haft en større samling af. Her oplevede jeg at det ikke sagde mig noget, men forærede og solgte de ure jeg havde samlet sammen og går nu efter et enkelt drømme ur, som vil tilfredsstille mig, hvilket også har noget med det økonomiske at gøre. Havde jeg en stor samling af highend ure, som var tænkt i investerings øjemed, så ville de blot ligge i en boks og jeg ville helt klart ikke gå med dem...aahhh! måske lige bortset fra et par stykker

Hurra for vores samler gen....

Vh. Michael