Er det løbet af med mig - vintage Longines Sub Seconds ?
#9
Så ankom mit Tradera-køb, en Longines af ældre dato og med lille sekundviser.

Det viste sig, at være i en ganske pæn stand i forhold til den beskedne købesum. Skiven har en del patina, der dog er fordelt på en måde, så skiven (når den ikke ses under lup) ser jævn brun/gylden ud ........... det kan sagtens gå an på armen og giver egentlig uret en egen charme. Det er jo tydeligt, at det ikke er et nyt ur.

Måske kan skiven renses og timemarkeringerne og viserne kan poleres op - men spørgsmålet er, om det er udgiften værd, hvilket jeg tvivler på. Uret trænger til et nyt glas, eller at få det gamle poleret - det må komme med tiden eller evt. i forbindelse med et forsøg på at rense skiven.

Kassen er i pæn stand uden de store hakker, men har selvfølgelig normale spor efter brug i forhold til alderen. Bagkassen er en "press on" type og værket ser næsten ud, som den dag det forlod fabrikken. Selv skruernes kærve er pæne og uden større skader, så mekanisk er uret i orden. Det bliver spændende, at se hvor præcist det går henover de næste dage.

Lænken som uret kom med, er egentlig i ganske pæn stand, men passer overhovedet ikke til uret - jeg ved ikke engang, om den er original, men tvivler stærkt. Så den måtte vige pladsen for en pæn sort Hirsh læderrem med "lizard-præg".

Et par data:

Ref. nr. 6273_9 (kan ikke finde oplysninger herom)
Cal. 12.68Z manual wind, 40 timers gangreserve, 18.000 beats pr. minute (ifølge Ranfft)
Serial nr. 956XXXX, hvilket ifølge dwndlers link daterer urværket til omkring 1954


Og her følger så "et par" billeder:

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Er det løbet af med mig - vintage Longines Sub Seconds ? - af pbr - 13-01-2012, 08:04 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)