I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>>
#35
Først og sidst: Dette indlæg er ikke for at provokere, pirre eller hælde benzin på bålet, men for at ”grave” lidt dybere i debatten.

Flere indlæg har spurgt til hvad der ved et Rolex giver value for money (vfm), hvor svaret ofte har været ting som kvalitet, design, mavefornemmelse osv. og det er ligeledes i samme omgang blevet påpeget at mange af disse ting er subjektive.

Men kan man ikke måle kvalitet på nogle konkrete punkter, så som præcision, slidtage, robusthed ved ydre påvirkninger som kulde/varme, slag/stød o.a., og så sammenligne det man får, med prisen man giver for uret?
Det mener jeg da godt man kan – til en vis grad.
Har et ur til 5 x prisen, også 5 x levetid ved samme forudsætninger (som service interval og hvad man bruger uret til)?
Holder uret til 5 x hårdere slag, 5 x større temperatur påvirkninger? Og er det kun hver 5. gang man skal justere tiden på det dyre ur?
Jeg mener godt man helt sagligt og objektivt kan måle og sammenligne nogle af disse ting.
Og det må vel høre ind under kvalitet, som nævnes af flere som en grund til vfm.

Ting der ikke kan måles på samme måde er ting som design og mavefornemmelse.
Men man kan jo godt prøve at forklare hvorfor man har den mavefornemmelse. Den kommer jo af nogle helt konkrete ting ved uret der giver en følelse hos bæreren (selv om ejeren ikke kan, eller vil, sætte ord på det).
Er det fx bevidstheden om at det er håndlavet, der giver en rar mave fornemmelse?
At det er et 35 år gammelt stykker mekanik, man bærer rundt på?
Er det fordi man godt kan lide at gå med noget der bare er (genkendeligt) dyrt?
Eller måske billigt – men stadig et godt køb?

Og hvad er det præcist ved designet på et Rolex Submariner eller SeaDweller man godt kan lide og som man synes adskiller det fra andre ligne ure (Omega Seamaster 2254.50.00, Seiko Automatic Scuba eller det viste Certina dykkerur). Eller som gør at man bedre kan lide nævnte Omega frem for Seiko og vice versa. Er det timemarkeringerne, viserne, kransen eller …

Der hvor jeg vil hen, og som Joepete måske også ville hen (med alle forbehold, jeg har ikke spurgt ham), er hvad der giver mavefornemmelsen, hvorfor er designet bedre (- end de andre ure), og hvorfor netop det er vfm for DIG.

En nævner også, at Rolex på mange (desværre) virker som en rød klud, men et faktum er vel at nogle også køber det fordi det er bling, pang og flash og lidt et blæreur, uden, netop at vide hvad de køber for pengene (kan måske kaldes omvendt vfm).
Nærværende forummedlemmer undtaget, naturligvis, som ved hvad de køber og hvad de vil have.

Jeg ønsker, af stor nysgerrighed og med henvisning til debat oplægget, value for money, blot at vide hvorfor. Sådan lidt mere præcist og konkret.
(Jeg er med på at overskriften hed “Hvilket ur…” og ikke hvorfor.)
”Get it – or move on” – eller ej. Emnet og argumenterne har vidst bare været nævnt så mange gange at de næsten skulle uddybes lidt.

Håber indlægget og spørgsmålene er forstået og bliver modtaget i den ånd de er sendt.

God dag og god uge til alle.


/J
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af Tukjær - 04-11-2011, 10:42 PM
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af Tukjær - 05-11-2011, 12:11 AM
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af Tukjær - 05-11-2011, 12:12 AM
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af Tukjær - 05-11-2011, 08:52 PM
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af Tukjær - 06-11-2011, 12:10 PM
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af Tidstager - 07-11-2011, 01:54 PM
Re: I hvilket ur får DU mest for dine penge >>>> - af OleBent - 23-11-2011, 07:38 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)