Jeg anklager....!

[Geodoc]

Tak skæbne – Bro. Der løb da godt nok ”blæk i pennen”
… flot og interessant indlæg, der ud fra en snærende definition er aldeles Off Topic.

Her giver vi ikke en døjt i snærende definitioner.

Citat:den snævre tekniske puritanske definition lader vi os jo som mennesker ikke nøje med

Det var jo også mig selv, der anbragte kernen, udenom hvilken vi nu ser nogle mere holdningsprægede indlæg udkrystallisere sig.

Citat:Så definitionen på et fint ur er tættere på at være: ”Et ur er en tidsmåler som netop ejeren finder glæde ved at eje ud fra ejerens præferencer og smag.”

… i overensstemmelse med den citerede definition, er det fine ure i viser (Bro & Hannover).
Det er jo ure, der siger: ”Jeg er et ur! – Og det er jeg go’ til”.
Et enkelt og behersket formsprog, og med den legendariske 30T2, der under observatorie konkurrencerne satte langt ”finere” ure til vægs.

Men citatet giver mig anledning til lidt selvransagelse om mine ur anskaffelser i 2009.
Man kunne også kalde det en konflikt, eller modsætningsforhold, mellem min rationelle og irrationelle side.
Rationelt er der intet, der taler for anskaffelsen af SPM Enamel LE uret.
På den irrationelle side er der masser. Sjældent har et ur talt så tydeligt til min barnlige besidderglæde.

Det er et ur, der med det svenske udtryk ”Torta på torta” (kage på kage) - i den grad er overdrevet.
De ædle materialer og den ædle teknik indsat i det designmæssige forlæg: Den robuste Speedmaster, er en dyb selvmodsigelse.

… ingen tvivl om, at uret er blevet ”mit fine ur”, og vil blive reserveret til særlige anledninger og højdepunkter i tilværelsen.
Sådanne anledninger kan jo karakteriseres med det gammeldags udtryk ”…. iført stiveste puds”, der netop beskriver, at deltagerne gør sig umage, og derved bidrager til at løfte begivenheden.
At disse bestræbelser kan ”kamme over” og udvikle sig til ”en konkurrence om hvem der kan iføre sig flest påfuglefjer” ….er jo en anden sag.

Mine ur anskaffelser i 2009 har ikke entydigt været præget af stringens; men også af:
”Nej! – hvor er den sjov”, eller,
”Hvor er den smuk”.
I forhold til hvad jeg troede var en veldefineret samler linie, har der været nogle ”skæverter”.

Det begyndte ellers så godt. I januar dumpede en Speedmaster 125 ned i samlingen

Et stort og massivt ur, der både er Ω’s 125 års jubilæumsur; men også varsler nogle af de kaliber eksperimenter, der skulle få fatale konsekvenser for Ω’s ry.

Hen over sommeren landede en Flightmaster 145.0036 med kaliber 911.

Også et ur, der må siges, at ligge indenfor den afstukne kurs, eller den valgte retning i samlingen.

Dernæst fulgte en Constellation TimeComputerIII

… en af ”de skæve”, der landede som følge af et attraktivt tilbud, og fordi den er sjov, i al sin ”kiksethed”.

Senere fulgte en Seamaster200

… atter en af ”de skæve” i forhold til samlingens oprindelige linie.
Men et ur, der tiltaler mig og som jeg finder smukt.
I hvert fald er den en værdig repræsentant for Ω’s samarbejde med Gerald Genta, hvis karakteristiske formsprog lyser ud af uret.

Tilbage til de nyproducerede ure, blev det til en Speedmaster Alaska Project.

Selvom det er en nyudgivelse, i form af en limiteret edition fra 2008, har den god samklang med samlingens oprindelige linie.

En af de sidst tilkomne er Speedmaster Enamel Limited Edition.

Det er, som sagt et ur, der ved sit ophav og overflod af ædle materialer og smuk teknik, overvældede mig så meget, at jeg bare måtte ha’ det.

Og det er sandelig blevet til nok en erhvervelse. Den længe eftertragtede og, i hvert fald af mig meget beundrede: Constellation Marine Chronometer.

…. et kvarts ur, og det er i hvert fald ikke ”fint”; men en fantastisk repræsentant for Ω’a ræsonnement, ”Kvarts ure er en realitet, og lad os så vise hvordan, når tingene skal gøres ordentligt”.

”De skæve eksistenser” har bragt lidt ”støj” på en tidligere så veldefineret linie.
Det var gennem længere tid hensigten, at centrere om Speedmaster efter 1968, og med en idé om at samle hele ”Mark” serien.

Imidlertid har jeg med beskæmmelse konstateret, at hver gang jeg har haft en Speedmaster MarkIII i hånden, - så har jeg kun kunnet sige, ”Hvor er det dog akavet, toptungt og ubekvemt”.
Et ur der ganske vist ville komplettere samlingen; men umuligt ville få håndledstid.

I den henseende er jeg en dårlig samler, for jeg er så barnlig, at jeg vil opleve urene på håndleddet. Det er der, de siger mig mest.

Den rigtige samler ville jo sige, ”Det drejer sig om hele striben; eller ingenting” – og det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at sige!

…. bliver spændende, hvad 2010 bringer.

Med venlig hilsen - Geodoc