Prisforskel baseret på vintage IWC kalibrer
#9
dwndler Skrev:Kan nogen af Jeg sige noget mere om værket eller dets popularitet og evt. værdi af uret i nuværende stand.

Det mest succesfulde håndoptrukne IWC værk er cal 89. Det blev fremstillet fra 1946 til i hvert fald 1974, nogle mener måske helt frem i 1980'erne. Fra 1946-74 er værket lavet i over 220.000 eksemplarer.
Læs evt om det her:
http://www.timezone.com/library/comartic...4786093750

Der var brug for mindre og tyndere værker og derfor udviklede IWC cal. 401, 402 og 403.

Et cal 89 værk måler 26,5 mm i diameter og er 4,4 mm tykt. Til sammenligning er cal. 402 kun 23,4 mm og 3,2 mm. Ifølge IWC blev cal. 402 produceret i 19.800 eksemplarer fra 1966-71.

Cal. 40x modellerne er ikke så efterspurgte som cal. 89 udgaverne. De er ofte mindre (f.eks. 33 mm ligesom din), og cal 89 er et historisk værk, som enhver IWC samler bør eje. Det samme kan ikke siges om 40x-værkerne.

Hvis jeg skal gætte på en pris, vil jeg sige 4-5000 kr.

Programmet "Date Your IWC" er glimrende og bygger på oplysninger fra Tölke-King's berømte bog om IWC fra 1986.

Jens-Kristian
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Prisforskel baseret på vintage IWC kalibrer - af jk_phpbb3_import15746 - 29-11-2009, 11:44 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)