Morfar

[TioMalo]

Torben - fantastisk læsning ! Det stillede spørgsmål forklarer ganske fint, hvordan industriel design og markedsføring reflekterer i vores opfattelser...
Jeg tror at Omegas image (imageproblem ?) har meget at gøre med den uheldige 70´ene til medio 80´ene periode, man ville genskabe det hele, droppede de klassiske modeller - bortset fra Speedmasteren - og stoppede brugen af inhouse værker.
Omega havde aldrig plads helt på den samme hylde, de "rigtige" luksusmærker var bænket på. Det var den opnåelige dyrt ur for den lille mand - bare tænk om de utallige "morfars Omega´s" man har næsten i hver familie. At gøre sammenligningen nemt, der findes vist ikke så mange "morfars Rolex´s" i de små hjemme.
Men før quartzkrisen gjorde det ikke så meget - Omegas luksusmodeller solgte og urets image var baseret på præcision og god kvalitet som Torben skriver og viser. Begrebet "luksus" var kun et meget lille fåtals eje dengang.
Når mærket ikke havde den her solid ankring i luksussegmentet, (og måske ville det også have gået den samme vej MED en mere solid luksus-tilknytning), røvede designeksperimenterne mærket dens gamle købere som var meget konservative - som det nu er for købere for alle ure i prisklassen 10K + > . Samtidigt var de nye eksprimenter alt for dyre for dem som måske ville ellers synes om dem.
Andre meningsdannere var - som de altid er - urnørterne. Der var mindre af slagsen den gang, men de var der. At mærket droppede sine inhouseværker var i deres sinde et skridt mod "billigt masseproduktion" og et ufejbarligt tegn om generelt nedgang og dette glad budskab blev bragt videre af conoisseure.
Uanset hvad, hele hulabaloon på 70´ene og de beslutninger, Omega tog dengang, var med at garantere at køberne var skræmt langt væk.
Min far var bestemt en Omega (Constellation) mand men når han mistede sit ur på en fisketur på 70´ene, sagde han at han ikke ville så meget som overveje at købe en ny Omega - pga. mærkelige designs og urværkerne som ikke mere var deres egne.
Somehow, Omega havde sit navn og den fantastisk logo fra græske alfabet tilbage. Stort set alt andet skulle bygges op fra scratch.
At det så er lykkedes at gå videre og ombygge mærkets renomé på 90´ene og at den er under konstant forbedring med den nye inhouse kaliber, relanceringer af gamle hits (PloProf osv.), vil det stadigvæg tage et - par årtier (eller mere), før Omega har fået sin status som "luksus for folket" genetableret.
Det med "morfar" er nu meget forståeligt: Når mærkets klassikere er fra 50´ene og 60´ene og uden fortsat produktion, vil det kaste "morfar" over hele mærket. personligt synes jeg at det er charmerende men kan godt forstå at en person med 20 - 30 år mindre på bagagen opfatter sagen på en mindre charmerende måde.
Havde Omega holdt fast i inhouse og fortsat med deres klassiske modeller (med moderat udvikling) over quartzkrisen, er jeg villigt at tro at mærket stod idag som en réelt konkurrent for Rolex, hvis Datejust er af forældret design, men som opfattes som "klassiker" pga. at modellen aldrig har været væk fra produktionen siden 1945... (jeg vil absolut ikke på andre moder stille de her to mærker for sammenligning eller contra hinanden her - det har vi læst nok af her på forumet... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Men - kan man lide mærket, modellerne og historien, er det ikke ret ligegyldigt hvad "folk" synes om omdømmen ?

John

PS. Naturligtvis er folks opfattelse (den med "morfar") baseret på en generalisering og så hjælper det ikke at Omega har relanceret en gammel outreret sportsmodel (som jeg iøvrigt synes om meget)...
Og kontinuitet skaber man ikke ved at skrotte nogle af rimmeligt godt sælgende modeller som har iøvrigt været nørdternes kæledække (Seamaster 300m - ref. 2254.50.00 )...