03-11-2009, 01:15 PM
"Det er en INVESTERING, skat" - er det ikke den vi bruger overfor konen når der er noget (dyrt) vi rigtig gerne vil have??? <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Med mindre man lever helt eller delvist af at handle med ure, nye såvel som vintage, så er ure generelt en rigtig dårlig investering.
Alting er jo relativt - så i investeringssammenhænge bruger man normalt en referencerente for at afgøre om en investering er god eller dårlig. Hvis du for 20 år siden købte et ur til 25k og samtidig købte for 25k 20-årige obligationer - så vil du i 99,99% af tilfældene opleve at uret har været en endog RIGTIG dårlig investering. Undtagelsen (0,01%) er hvis du har været heldig at få fat på et ur som EFTERFØLGENDE viser sig at være helt særligt - enten i kraft af efterfølgende begivenheder (måneuret?) - eller fordi uret har siddet på hånden af en berømt person og dermed er blevet "kult" - (Daytona?)
Jeg plejer at bruge eksemplet med Shelby Mustang ("Eleanor", i ved) - i 60'erne en relativ billig og lidt primitiv sportsvogn. Idag en ubetalelig klassiker.
Selv hvis man er blandt de heldige (eller dygtige
) 0,01% kræves det som regel også at uret er i god original stand, dvs meget lidt brugt, så man kan ikke engang få meget fornøjelse af sin investering før sliddet på uret mindsker værdien betragteligt.
Jeg så et måneur fra '65 til salg i dk til ca 35k. Selv det ville have været en dårlig investering at købe dengang hvis man sammenligner med hvad man ellers kunne have investeret i - aktier/obligationer f.eks....
Der hvor ordet "investering" kommer ind i mit hovede er investeringen i livskvalitet og glæden ved at eje og bruge et fint ur. På trods af afskrivninger vil uret stadig være et fint ur den dag man stiller træskoene og barnebarnet skal arve det. I barnebarnets øjne måske endnu finere end et nyt! Se DET er en god investering!
Med mindre man lever helt eller delvist af at handle med ure, nye såvel som vintage, så er ure generelt en rigtig dårlig investering.
Alting er jo relativt - så i investeringssammenhænge bruger man normalt en referencerente for at afgøre om en investering er god eller dårlig. Hvis du for 20 år siden købte et ur til 25k og samtidig købte for 25k 20-årige obligationer - så vil du i 99,99% af tilfældene opleve at uret har været en endog RIGTIG dårlig investering. Undtagelsen (0,01%) er hvis du har været heldig at få fat på et ur som EFTERFØLGENDE viser sig at være helt særligt - enten i kraft af efterfølgende begivenheder (måneuret?) - eller fordi uret har siddet på hånden af en berømt person og dermed er blevet "kult" - (Daytona?)
Jeg plejer at bruge eksemplet med Shelby Mustang ("Eleanor", i ved) - i 60'erne en relativ billig og lidt primitiv sportsvogn. Idag en ubetalelig klassiker.
Selv hvis man er blandt de heldige (eller dygtige
) 0,01% kræves det som regel også at uret er i god original stand, dvs meget lidt brugt, så man kan ikke engang få meget fornøjelse af sin investering før sliddet på uret mindsker værdien betragteligt.Jeg så et måneur fra '65 til salg i dk til ca 35k. Selv det ville have været en dårlig investering at købe dengang hvis man sammenligner med hvad man ellers kunne have investeret i - aktier/obligationer f.eks....
Der hvor ordet "investering" kommer ind i mit hovede er investeringen i livskvalitet og glæden ved at eje og bruge et fint ur. På trods af afskrivninger vil uret stadig være et fint ur den dag man stiller træskoene og barnebarnet skal arve det. I barnebarnets øjne måske endnu finere end et nyt! Se DET er en god investering!
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)