Hvilke Vintage ure er de bedste?

[baun]

Bro Skrev:Først - tak for et godt forum. Jeg nyder virkelig at læse alle de gode, vidende og sjove indlæg. Her på det seneste har jeg læst om, hvad man associerer forskellige urmærker med. Hvad der er i top 5 og 10, hvad der er dyrt og hvad der var i top 10 i 1965. Selvom det bliver nævnt, at det er religiøst og diskussionerne er nytteløse er jeg ikke enig. Man lærer noget og ser nye argumenter. Willys stil er også lige til at trække på smilebåndet af <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> To børnehavepiger kan være overordentlig søde, mens de højlydt diskurterer om rød eller gul er den smukkeste farve

Min overskrift er: Hvilke vintageure er de bedste? Det må selvfølgeligt både uddybes og afgrænses. Lad os sige vintage dressure fra 1945-1965 og lad mig stille 3 spørgsmål:
1) Hvilke urmærker holder bedst og går mindst i stykker. D.v.s. hvor stor er sandsynligheden for at et ur fra perioden er slidt op?
2) Hvilke urmærker har den bedste service med reservedele etc. (Kender mest omega, der jo er forbavsende god)
3) Hvilke urmærker klarer sig bedst ved almindeligt brug. Her tænker jeg på, at mange skiver er ødelagt af lys, fugt og støv. Her må være nogle, der er bedre end andre. Yderlige må der være forskel på den mekaniske bestandighed overfor slid, ridser etc.

Så spørgsmålet er egentligt: hvilke mærker er lettest at holde kørende og i brug i 100 år?

Hilsen

Bro

Det er næsten som om du har designet spørgsmålet til at svare Omege!

Men vi må vist være forsigtige. Personligt kender jeg jo faktisk ikke de andre mærker så godt.

Jørgen Krognos, Bo Mølbak og Peter Halse må sammen med de andre urmagere herinde være de rette til at svare på dit spørgsmål. Jeg vil nøjes med at svare på hvordan jeg ser Omega klare sig .


Omegas 30 mm værker (De manuelle) er ganske simpelthen geniale når det handler om holdbarhed og præsision. De kan næsten altid repareres. Hvis man ikke kan få nye dele, er der jo så mange på markedet at man kan reparere med dele fra brugte værk. Jeg har ejet omkring 40 af disse og endnu ikke haft en der ikke kunne reddes. Slidt op! Jeg kan i hvert fald sige at der er mange der efter de første 50 år står som nye.
Stort set det samme kan man sige om Omegas 5xx serie (de automatiske).
Det eneste område hvor jeg har hørt om problemer er de gamle hammer automater. Disse er mere sårbare og reservedele er ikke helt så lette at skaffe. Dog findes også disse jo i meget stort tal brugte på markedet.

Omtalte værk udgør vel 90% af Omegas værker fra perioden i herreure.

Kasserne er generelt af god kvalitet og over gennemsnit vandtætte – men igen jeg kender mest Omega.

Skiverne har formentlig svingende holdbarhed alt efter periode og underleverandør. Man ser mange fine og velbevarede skiver på gamle Omegaer, men også mange der er skadet på forskellig vis. Fugt er den største synder, men også lys og smuds kan skade en skive. Jeg tror ikke Omega er værre eller bedre end andre når det handler om holdbarhed på skiven. Mht. renovering kan man jo altid få en Omega skive lavet, men det kan man formentlig med alle mærker.

Vh Baun