19-03-2009, 11:42 AM
Citat:Præcision vs. nøjagtighed!
Nu har der de sidste par dage været en del indlæg, hvor folk har omtalt deres ur som værende meget "pæcist", når det går feks. +2 sek. pr. dag. Nu er det her jo faktisk allerede et lidt nørdet forum (i bedste mening), så jeg synes, det er passende at få styr på udtryk som "præcision" og "nøjagtighed".
Nøjagtighed er en målbar afstand fra en reference værdi (feks. ens urs afvigelse i sek. pr. dag fra "den rigtige tid").
Præcision siger noget om spredningen af måleresultater.
Et ur der konsekvens går +20 sek. pr. dag er således meget PRÆCIST. Det er dog ikke så nøjagtigt, idet det vinder 20 sek. pr. dag.
Et ur der går -10 sek. én dag og +10 sek. næste dag er ikke særligt præcist. Det er heller ikke så nøjagtigt, hvis man måler det hver enkel dag. Til gengæld er det meget nøjagtigt, hvis man foretager målingen på dag 2, for så er urer jo "spot on".
Så man kan faktisk ikke konkludere, at et ur går "præcist", hvis man efter 5 dage ser, at det går +1 sek. Så er det mere korrekt at sige, at uret går nøjagtigt, idet vi kun foretager én måling. Præcisionen kender vi ikke til. Den kan være meget dårligt (hvis det taber 30 sek. en dag og vinder 40 sek. næste dag for så igen at tabe 10 sek. følgende dag osv.). Præcisionen kan også være god, hvis uret hver dag vinder 0,2 sek.
Man kan således have et ur der er ganske nøjagtigt...uden dog at være præcist.
Man kan også have et ur, der er ganske præcist...uden at være nøjagtigt.
Gav det mening...eller var det bare volapyk?
Mvh.
Jeg vil bestemt også tilslutte mig denne betragtning. Det giver jo liv til gode minder fra fysiklokalet i gymnasiet
Personligt syntes jeg nu det er interessant at følge med i om mit ur går præcist så jeg kan stille det til at gå nøjagtigt. Det er vel også derfor man på de fleste ure kan stoppe sekundviseren
Jeg har tidligere haft et Omega Seamaster 300 M Chronometer Americas Cup (25945000) det gik meget præcist (sådan som jeg brugte det) under + 1 sek om dagen. For mig var det en tilfredsstillelse at det kunne gå nøjagtigt.
Min JLC Master Calendar (min nuværende ur som jeg bruger dagligt) går også præcist, det vinder dog tid ca. 2-3 sek om dagen. Jeg har dog fundet ud af at jeg kan få uret til at gå meget nøjagtigt hvis jeg ligger uret på glasset 6 dagen i ugen og på kronen en dag om ugen. Det betyder selvfølgelig at uret ikke er indstillet (kalibreret) helt præcist (eller er den nøjagtigt i denne sammenhæng???
Men det er stadigvæk så lidt at det ikke er noget jeg gider få gjort noget ved, men for mig var det var det bare en glæde at få uret til at gå helt nøjagtigt.
Det leder mig videre til problemer om indstilling af månefase, men det bliver i et nyt indlæg
Ulrik
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)