14-03-2009, 01:27 PM
jamen hvem siger at panerai ikke er value for money? Og som mads videre uddyber med "good" value for money, så må der ditto findes "bad" value for money. Hvad der er good eller bad value for money er dog efter min bedste opfattelse en subjektiv vurdering.
Jeg er som sådan ikke uenig i mads´ kriterier, og ville også opprioritere de "kvaliteter"/"values" eller hvad man nu måtte kalde dem, hvis det var mig beskåret at købe ure i samme prisklasse som mads, men at sige at resten af "values" er objekt for subjektiv vurdering synes jeg er forkert.
Det er ikke smag og behag om et B&O anlæg designmæssigt er mere finurligt end en spolebåndoptager, rørforstærker, og hvad der ellers findes af optimale lydbilledsapparater i hi-fi-verdenen. B&O anlægget ER designmæssigt kønnere, på trods af at inkarnerede hi-fi entusiaster ligefrem ville påstå det omvendte, der har kærligheden det med at gøre blind. Men på lydsiden kan B&O IKKE følge trop. Hi-fi købere har dog forskellige kriterier, og for mange er anlægget også en genstand man skal se på hver eneste dag og designet kommer derfor til at spille en lige så vigtig rolle som lydbilledet (DENNE HOLDNING ER OGHSÅ BERETTIGET). Det er nu ikke sådan at forstå at et B&O ikke kan lyde godt, men for samme mønter får man et langt flottere lydbillede, hvis udseendet ikke spiller en rolle.
Det jeg ville frem til var, at en helt og holdent objektiv vurdering af et ur, var at medbringe ALLE values(også dem som man synes er irrelevante i forhold til ens egen kriterier), for ellers er sammenligningen jo ikke objektiv længere. Ser man bort fra designelementet og status symbol o.a. ved et B&O anlæg(som er dens forcer) vil det jo altid fremstå som taberen.
Ser vi på eksempelvis en AP-urkasse kontra en TH-urkasse, så er begge vel undergået et basis trin som udfræsning. Dette trin kræver jo en maskinopsætning. Maskinopsætningens omkostninger fordeles så givetvis ud på forventet produktionstal, så før nogen egentlig finishering af urkassen, så koster AP-urkassen vel 10-20 gange så meget i rå tilstand, men er den det værd? er den value, at uret er væsentligt mere unikt uden dog på den konto at være decideret bedre, nogen good value for money? Det er en subjektiv vurdering!!
Det korte af det lange er vel at der findes en god forklaring på hvorfor urene omtrent koster som de gør, og at den strategi som manufakturen vælger også på et tidspunkt kommer til at tegne billedet af det pågældende brand.
At TH har store omkostninger omkring reklame ved de største sportsbegivenheder, og ligeledes omkostninger omkring konstant fornyelse af urenes design, er der vel ikke tvivl om. Konsekvensen er så at mange opfatter TH som dynamiske ure for dynamiske mennesker.
Både Seamasteren og Speedmasteren er jo fantastiske og flotte/holdbare design, men de er jo nærmest uforandrede de sidste 40-50 år, og på et tidspunkt kan det jo heller ikke undre at mange ligesom ønsker noget andet. Omega kan i hvertfald ikke have samme omkostninger til fabrikation af råkasse, så lidt ekstra lir på finisheringen er vel ikke noget der vælter økonomien. Men ingen tvivl om at Omega nok er det optimale køb, hvis ønskerne til uret er de som mads fremførte. På de punkter kan et TH jo ikke følge med.
For mig personligt er alle elementer/kvaliteter/values dog interessante, og beroende på hvilket prisleje jeg købte et ur i, ville prioriteringerne følge. De såkaldte "utroligt value for money"-ure lurer dog ikke mig. Det kan godt være at finish/værk/lænke osv. har en ok standard, men de er oftest i min optik mængdeure, hvor der er sparet på design/originalitet-siden, og de har de svært ved at løbe fra. Enkelte er direkte plagiater af bl.a. Rolex-design.
Jeg er som sådan ikke uenig i mads´ kriterier, og ville også opprioritere de "kvaliteter"/"values" eller hvad man nu måtte kalde dem, hvis det var mig beskåret at købe ure i samme prisklasse som mads, men at sige at resten af "values" er objekt for subjektiv vurdering synes jeg er forkert.
Det er ikke smag og behag om et B&O anlæg designmæssigt er mere finurligt end en spolebåndoptager, rørforstærker, og hvad der ellers findes af optimale lydbilledsapparater i hi-fi-verdenen. B&O anlægget ER designmæssigt kønnere, på trods af at inkarnerede hi-fi entusiaster ligefrem ville påstå det omvendte, der har kærligheden det med at gøre blind. Men på lydsiden kan B&O IKKE følge trop. Hi-fi købere har dog forskellige kriterier, og for mange er anlægget også en genstand man skal se på hver eneste dag og designet kommer derfor til at spille en lige så vigtig rolle som lydbilledet (DENNE HOLDNING ER OGHSÅ BERETTIGET). Det er nu ikke sådan at forstå at et B&O ikke kan lyde godt, men for samme mønter får man et langt flottere lydbillede, hvis udseendet ikke spiller en rolle.
Det jeg ville frem til var, at en helt og holdent objektiv vurdering af et ur, var at medbringe ALLE values(også dem som man synes er irrelevante i forhold til ens egen kriterier), for ellers er sammenligningen jo ikke objektiv længere. Ser man bort fra designelementet og status symbol o.a. ved et B&O anlæg(som er dens forcer) vil det jo altid fremstå som taberen.
Ser vi på eksempelvis en AP-urkasse kontra en TH-urkasse, så er begge vel undergået et basis trin som udfræsning. Dette trin kræver jo en maskinopsætning. Maskinopsætningens omkostninger fordeles så givetvis ud på forventet produktionstal, så før nogen egentlig finishering af urkassen, så koster AP-urkassen vel 10-20 gange så meget i rå tilstand, men er den det værd? er den value, at uret er væsentligt mere unikt uden dog på den konto at være decideret bedre, nogen good value for money? Det er en subjektiv vurdering!!
Det korte af det lange er vel at der findes en god forklaring på hvorfor urene omtrent koster som de gør, og at den strategi som manufakturen vælger også på et tidspunkt kommer til at tegne billedet af det pågældende brand.
At TH har store omkostninger omkring reklame ved de største sportsbegivenheder, og ligeledes omkostninger omkring konstant fornyelse af urenes design, er der vel ikke tvivl om. Konsekvensen er så at mange opfatter TH som dynamiske ure for dynamiske mennesker.
Både Seamasteren og Speedmasteren er jo fantastiske og flotte/holdbare design, men de er jo nærmest uforandrede de sidste 40-50 år, og på et tidspunkt kan det jo heller ikke undre at mange ligesom ønsker noget andet. Omega kan i hvertfald ikke have samme omkostninger til fabrikation af råkasse, så lidt ekstra lir på finisheringen er vel ikke noget der vælter økonomien. Men ingen tvivl om at Omega nok er det optimale køb, hvis ønskerne til uret er de som mads fremførte. På de punkter kan et TH jo ikke følge med.
For mig personligt er alle elementer/kvaliteter/values dog interessante, og beroende på hvilket prisleje jeg købte et ur i, ville prioriteringerne følge. De såkaldte "utroligt value for money"-ure lurer dog ikke mig. Det kan godt være at finish/værk/lænke osv. har en ok standard, men de er oftest i min optik mængdeure, hvor der er sparet på design/originalitet-siden, og de har de svært ved at løbe fra. Enkelte er direkte plagiater af bl.a. Rolex-design.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)