19-03-2008, 04:27 PM
Når man samler på ure (og alt muligt andet), er man nok nødt til at leve efter device: No regrets.
Men inspireret af et ur der er til salg her på siden, kunne jeg godt tænke mig at fortælle min historie om "The one that got away", og høre lidt om jeres erfaringer (hvis de ikke er for smertefulde)
. Årsagen er bl.a. også, at jeg ofte læser om dem af jer, der har meget svært ved at skille jer af med ure, mens andre lystigt handler uden at se sig tilbage (eller...??). Min historie har ihvertfald fået mig til at tage beslutningen om aldrig at sælge et kvalitetsur igen.
Anyway, for ca. 5 år siden arvede jeg en Rolex OysterQuartz i perfekt stand fra min far (komplet med ALT: boxe, papirer, kalender købskvittering, manual etc.) . På det tidspunkt var min interesse for ure kun spirende, men jeg vidste, at et rigtigt ur skulle være mekanisk. Så bortset fra at uret havde tilhørt min far, var jeg egentlig ikke interesseret i at beholde det. Så det blev skudt af til en københavnsk vintageurmager til kr. 5.500,-. I dag handles disse modeller med samme tilbehør for op til 25-30 K, og priserne ser ikke ud til at stoppe
Jeg lever i dag fint med det valg jeg traf, men har sådanne erfaringer fået andre til at holde fast i deres ure?
//Rune
Men inspireret af et ur der er til salg her på siden, kunne jeg godt tænke mig at fortælle min historie om "The one that got away", og høre lidt om jeres erfaringer (hvis de ikke er for smertefulde)
. Årsagen er bl.a. også, at jeg ofte læser om dem af jer, der har meget svært ved at skille jer af med ure, mens andre lystigt handler uden at se sig tilbage (eller...??). Min historie har ihvertfald fået mig til at tage beslutningen om aldrig at sælge et kvalitetsur igen.Anyway, for ca. 5 år siden arvede jeg en Rolex OysterQuartz i perfekt stand fra min far (komplet med ALT: boxe, papirer, kalender købskvittering, manual etc.) . På det tidspunkt var min interesse for ure kun spirende, men jeg vidste, at et rigtigt ur skulle være mekanisk. Så bortset fra at uret havde tilhørt min far, var jeg egentlig ikke interesseret i at beholde det. Så det blev skudt af til en københavnsk vintageurmager til kr. 5.500,-. I dag handles disse modeller med samme tilbehør for op til 25-30 K, og priserne ser ikke ud til at stoppe
Jeg lever i dag fint med det valg jeg traf, men har sådanne erfaringer fået andre til at holde fast i deres ure?
//Rune
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)