15-01-2008, 09:54 PM
Hej Gooman
Spændende spørgsmål, som jeg ikke tror du skal være bange for at folk ikke har lyst til at svare på.
Jeg starter ihvertfald gerne.
Jeg købte faktisk mit første "rigtige ur", et brugt Omega Speedmaster Proffesional fordi jeg havde vundet i Lotto. 50 K til deling mellem min far og jeg. Så det syntes jeg dengang skulle fejres med det ur jeg havde drømt om i mange år.
Som almindelig lønslave, vil jeg give dig ret i at man jo ikke bare kan købe løs. Jeg undrer mig også over de der kan købe dusinvis af ure i 50-100 K klassen, men de har vel bare muligheden og pengene må man tro (og håbe).
En del sælger nok også en del ure, mange af dem jeg har mødt skifter meget ud i samlingen, inklusiv mig selv.
Ellers kan jeg sige at det er almindelig prioritering, jeg sparer nok på andre ting, eller lever med ikke at have så meget i banken som der kunne have været hvis det ikke havde været for urkøbene. Når det er sagt så er min investering til at overse. Køber primært vintage Omega, og det behøver ikke koste en formue. Og håbet er jo altid at jeg har købt til en pris, hvor jeg kan få ihvertfald en del af investeringen hjem igen, hvis salg bliver nødvendigt.
Spændende at høre andres overvejelser og "gameplans".
Spændende spørgsmål, som jeg ikke tror du skal være bange for at folk ikke har lyst til at svare på.
Jeg starter ihvertfald gerne.
Jeg købte faktisk mit første "rigtige ur", et brugt Omega Speedmaster Proffesional fordi jeg havde vundet i Lotto. 50 K til deling mellem min far og jeg. Så det syntes jeg dengang skulle fejres med det ur jeg havde drømt om i mange år.
Som almindelig lønslave, vil jeg give dig ret i at man jo ikke bare kan købe løs. Jeg undrer mig også over de der kan købe dusinvis af ure i 50-100 K klassen, men de har vel bare muligheden og pengene må man tro (og håbe).
En del sælger nok også en del ure, mange af dem jeg har mødt skifter meget ud i samlingen, inklusiv mig selv.
Ellers kan jeg sige at det er almindelig prioritering, jeg sparer nok på andre ting, eller lever med ikke at have så meget i banken som der kunne have været hvis det ikke havde været for urkøbene. Når det er sagt så er min investering til at overse. Køber primært vintage Omega, og det behøver ikke koste en formue. Og håbet er jo altid at jeg har købt til en pris, hvor jeg kan få ihvertfald en del af investeringen hjem igen, hvis salg bliver nødvendigt.
Spændende at høre andres overvejelser og "gameplans".
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)