Wabi sabi

[Mads Gjødesen]

Som jeg ser det er der flere aspekter i det. De fleste "almindelige" mennesker har ikke kendskab til ure og køber derfor nyt/nyere. De har en skræk for at ældre mekaniske ure er som gl. biler. Uholdbare og meget dyre at skrue i. Der er nu også lidt om snakken. Et gl. kronograf med Venus, Valjoux, ect. er ikke så robust og holdbart som et nyt 7750 baseret ur. Derfor er det kun kendere der køber vintage. Fordelen ved at værket er horologisk smukt skal opveje ulemperne ved den manglende driftssikkerhed. Bestemt ikke alle der har det sådan.

Et andet aspekt er designet. Jeg ville frygtelig gerne købe mere vintage men urene er simpelthen for små og "fesne" til at jeg får dem brugt. Jeg syntes et vintage IWC, Omega, JLC er rigtig lækkert, men det ville desværre bare ikke komme på armen. Jeg har flere gange haft fine vintage ure, men de bliver bare brugt alt for lidt

Om jeg så er forkvaklet wannabe, der har mainstream smag skal jeg lade være usagt. Jeg syntes et guld Daytona er fedt og designmæssigt er der intet der overgår et AP RO i mine øjne. Det er en smagssag. "Desværre" kan man ikke bare lave om på sin smag. Det ville da for mig være langt billigere, hvis jeg faldt for de billige vintage ure frem for vintage sports Rolex og AP.

I sidste ende køber man hvad man kan lide. For mig er det så en balancegang mellem udseende/design samt værket. Der findes flotte ure med 7750, men værket siger mig intet, så derfor køber jeg dem ikke. Der findes 33 mm dress PP/VC/AP med ekstremt flotte værker. Men designet tiltaler mig ikke så jeg køber dem ikke.

I sidste ende køber jeg noget der tiltaler mig både udvendigt og indvendigt. Så må det så koste det det gør.

/Mads