El Primero spørgsmål

[baun]

Jeg har fulgt en debat på et amerikansk forum, hvor kvaliteten i Omegas gamle 500 - serie blev sammenlignet med det vi så kan kalde ETA-1120 serien.

Her var holdningerne delte og der var gode argumenter for at den ene eller anden serie var "bedst".

Jeg læste debatten med stor interresse og konkludere, (for mig selv) at de nye værker sagtens kan måle sig med de gamle på alle punkter undtagen på hvor mange mandetimer (håndværker arbejde) der ligger i værkene. Om dette er en kvalitet i sig kan diskuteres.

Personligt mener jeg kun det er en "objektiv kvalitet", hvis det giver sig udslag i en eller anden for for "synlig" og "målbar" kvalitet som fx finere finish eller graveringer eller?...

Men det synes faktisk ikke at være tilfældet. Jeg tror Omegas ETA-1120 serie er ligeså præcis, lige så robust, ligeså pæn i forarbejdning og lige så holdbar som den gamle 500 serie.

Hvad der gør 500 serien unik er selvfølgelig at den var fantastisk på det tidspunkt den blev lavet og på mange måder målestokken for andre Automatiske værker. Bla. antallet af Chronometercertificerede værker og værkets stabilitet og funktionalitet, var ikke en selvfølge i 50 og 60'erne.

Alene det at man kan diskutere om den er bedre eller ringe end de nye - her 50 år efter siger i grunden meget!

Idag er det knapt så imponerende at man kan fremstille bunkevis af værk der kan chronometercertificeres - selv de værk som ligger i Seiko 5 - kan vel i og for sig klare det!

Det er altså primært historien, "en subjektiv kvalitet" og håndværket der gør fx. de gamle Omegaer til noget særligt. Det er da skønt at bruge et ur som har sådan en historie og et så legendarisk værk!

Det samme gælder i mine øjne de andre mærker so lavede super værker for 30 - 40 - 50 år siden. Zenith, Eterne, Rolex og mange andre.

vh Baun