Fødeårs-uret
#1
Som urnørd er det vel naturligt at se sig om efter et ur fra ens fødeår, og mit er netop landet. Et Seiko 7548-7000 fra 1981 (Det gode ved vintage Seiko er, at de er nemme at datere ud fra serienummeret).

Som dreng havde min stedfar samme model. Han brød sig ikke om at gå med uret på armen, så han havde altid selve urkassen i lommen, og der var et eller andet mytisk over det, når det en gang i mellem så dagens lys. Jeg gætter på, at det var med til at kickstarte interessen. Vi mistede desværre kontakten for mange år siden, og jeg fik aldrig spurgt mere ind til uret.

Den anden dag var jeg så heldig at finde et eksemplar på DBA fra netop 1981 i virkelig flot stand. For mig er det et ur, der tjekker rigtig mange bokse: Mærket, personlig historie, modellens historie (første quartz-diver fra Seiko og første med den ikoniske urkasse), design, stand, fødeårsuret, og altsammen for "kun" godt 2000,- Jeg synes, det viser meget godt at ægte urglæde ikke behøver at koste en formue.

Er der andre, der har jagtet uret fra sit fødeår?

M.v.h. Thomas

İmage

İmage

İmage
Svar
#2
Næh, jeg har ikke den store lyst til at skulle ud og finde et ur fra 1970.
[-]
  • TH
Svar
#3
Jeg har et rimelig afslappet forhold til det og har fra tid til anden overvejet det, men er aldrig rigtig kommet videre. 
Hvis jeg en dag skal have et, bliver det nok et Speedmaster.

Fedt med din historie i øvrigt og tillykke med købet  Icon_Up
[-]
  • TH
Svar
#4
jeg fik mit fødselsårs ur for et par år siden...
Jeg går ikke så meget med det som jeg gerne ville, men lige nu ligger det hos min lokale urmager til service, og så tror jeg på det måske skal bruges lidt mere..
(Bonus er at jeg selv får lov til at samle det efter rensning og smøring)  Icon_computer


Omega Genéve (1969)

İmage
[-]
  • doxa300, KOP, TH
Svar
#5
Fedt - tillykke med det. Jeg har selv kigget en del på et Speedy 145.022-69 med 220 fejlen på lynetten, men de billigste eksemplarer ligger på ca. 45K og et pænt fra 60K og op. Så hver eneste gang ender jeg med at tænke - Nej, jeg kommer alligevel ikke til at gå med det og at jeg hellere vil have et nyt ur til de penge :-). Men jeg har dog ikke helt opgivet tanken.
[-]
  • TH
Svar
#6
Tak  Icon_smil
Sådan en Geneve er også en klassiker, og fedt selv at være  nede i motorrummet.

Ja, en speedmaster er klart et oplagt bud, et ikon uanset årgang (men en må være nok for nu  Icon_smil ) For mig kunne en udfordring have været, at kvarts krigen rasede på sit højeste i start 80'erne, så udvalget er lidt blandet fra dengang
[-]
  • onkeldunkel
Svar
#7
Fedt opslag, TH! Kan godt forstå at du synes at dét her ur giver dig noget udover det sædvanlige.
Sjov detalje med din stedfar, som bedst kunne lide at have urkassen i lommen. Det minder jo så mest af alt om et lommeur, haha.
Jeg har selv et SEIKO SKX007 og jeg var ikke klar over at SEIKO tidligere havde lavet et så "look-a-like" ur, men med quartz. (Måske derfor jeg stadig har "Ur-novice" status her på siden, hehe). Nåh, man lære lidt hver dag.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig et ur fra 1989 (mit fødeår), men er helt blank på hvad det skulle være.
Iøvrigt, mener jeg at du har helt ret i, at ægte urglæde ikke behøver at koste en formue Icon_e_biggrin1

Tak for historien og held og lykke med det Icon_smil
Svar
#8
Takker

Personligt synes jeg, at Seiko er vejen frem, når vi snakker vintage fra 70´erne og 80´erne og pengepungen stadig skal være med. Hvis vi snakker et ur til dagligt brug, løber priserne hurtigt op, når man ser på de klassiske schweiziske brands og i regner vedligehold, i forhold til hvad man kan købe tilsvarende og nyere.
[-]
  • cfnissen, Madeno1
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)