31-12-2021, 04:58 PM
Jeg har længe haft denne tekst "Bare en flok Rolex - plus det løse" i min signatur, og de, som kender mig ved, at det passer sådan nogenlunde. Lad mig prøve at fortælle, hvad der har gjort, at det netop er e så meget Rolex, som det er. Ikke fordi jeg har noget som helst ønske om at omvende skeptikerne, men snarere for at fortælle, at en Rolex interesse sagtens kan være andet end "cafe-opmærksomhed". Når det komme til stykket er den cafe-opmærksomhed alligevel heller ikke særlig stor, det er stort set kun folk med Rolex på armen, der henvender sig til hinanden, og faktisk ofte får en god sludder. Og ja, ja - man møder selvfølgelig også dem, der bekræfter fordommene.
Nuvel, inden jeg overhovedet kommer ind på mine Rolex, så lad mig starte med starten. Da jeg som barn en gang i tresserne lærte klokken at kende, og i hvert fald senest, da jeg begyndte i skole, var det dette ur, der var min trofaste følgesvend:
Jeg husker mangen en morgen, hvor jeg inden kl. 7 radioavisen lyttede til frk. klokken og stillede uret helt præcist. Det vandt eller tabte vist nok omkring ½ min om dagen, og jeg ville være sikker på, at uret gik rigtigt. Såvidt jeg husker var det ikke nyt, da jeg fik det; min far har vist også gået med det. Til min konfirmation fik jeg et dykkerur, som blev utæt efter få år - tænk hvis de nærige onkler og tanter havde købt et Rolex! Uret ovenfor kom på armen igen, og tjente mig godt med den daglige stillen indtil jeg jeg fyldte atten - eller måske var det da jeg blev student - hvor jeg fik noget helt nyt og fantastisk, der kun afveg nogle få sekunder per år:
Det ur tjente mig godt i mange år. Hustru og børn kom til, og langsomt begyndte interessen for at får et "rigtigt" ur at vokse, og jeg blev overbevist om, at det skulle være et Rolex. Jeg kan egentlig ikke forklare helt hvorfor; det var hverken en James Bond effekt eller en cafe-opmærksomhed, men måske var det fordi jeg var overbevist om, at netop Rolex kunne klare det, som mit konfirmationsur ikke havde kunnet, nemlig at holde vand ude. Jeg har altid været glad for vand, svømme, snorkle og jeg dykkede også en overgang. Der gik mange år, før det med Rolex blev til virkelighed, idet jeg købte en GMT-II, som også passede godt med mit job med mange rejser rundt i verden. Senere kom en Sea Dweller til, men begge disser er nu solgt. SD'en blev solgt i en byttehandel (hos Jan Kirk, der helt oprindeligt startede vintageure.dk, der senere blev til urforum.dk, som så smeltede sammen med urdebatten.dk), og dette kom så ind:
Sammen med min GMT, der var med sort lynette, havde jeg så to, der havde noget forskelligt udtryk, og alligevel var klassiske Rolex'er. Et Rolex helt i guld havde længe stået på min ønskeseddel, med en forventning om, at det nok skulle være en day-date, men et perfekt timet besøg i en forretning, hvor de netop havde fået et ind, gjorde at det blev denne, der opfyldt gulddrømmen:
Nu bliver jeg så lidt i tvivl om rækkefølgen og omstændighederne, for der har også varet andre ure inde og ude, men jeg var efterhånden blevet ret glad for at have ure, der kunne bruges til en hurtig tidtagning med drejelig lynette, og samtidig ville jeg også garne have noget, der var lidt mindre. Så jeg fandt en "turn-o-graph" på en engelsk hjemmeside, hvor jeg tror jeg overrumplede dem, med hurtigt at give et bud i telefonen. En uges tid eller to senere, leverede posten så denne:
Den tager jeg stadig jævnligt på, når det skal være lidt mere diskret. Størrelsen passer mig egentlig godt, og som jeg nok ikke er ene om, bliver det mere interessant at gå med guld-ure, når man kommer op i alderen, så derfor købte jeg også denne på et tidspunkt:
Gennem mine mange rejser sad jeg også jævnligt i en flyvemaskine, og der så jeg ret tilfældigt en grøn sub (hulk), som jeg blev overbevist om, at jeg også skulle have. Jeg var for længst holdt op med at købe nye ure, så det var bare at vente, indtil der dukkede en op, som jeg kunne få fingrene i. Jeg kom aldrig rigtig til at bryde mig om den første grønne sub (kermit), men denne her fandt jeg på sin vis dejligt synlig:
Det betød jo, at mit udvalg af ure med drejekrans til hurtig tidstagning var blevet noget større, hvilket jeg som sagt rigtig godt kan lide. For nogle år tilbage havde jeg mødt "willy" (som også stadig skriver i ny og nær herinde), hvor han bar en Yacht Master. Den var med blå skive og vist nok den nyeste model, men mødet havde alligevel sat noget i mig om, at en YM også godt måtte være i min samling. Samtidig var jeg holdt op med at rejse, så min første GMT-II blev ikke brugt så meget mere, og jeg benyttede chancen for at udnytte den latterlige prisstigning på dem, til at få byttet til denne her plus lidt penge på urkontoen!
De penge - plus lidt til - blev dog hurtigt omsat, da jeg måtte erkende, at jeg aldrig skulle have solgt min Sea Dweller. Så derfor måtte en ny (ja, ja, brugt) til:
Med et hurtigt overblik ser min "flok Rolex" således nu sådan ud:
Øverste række bliver skiftet i en uregelmæssig rytme, og er vel dem, der ofte kaldes "daglig beater". Alle med drejelig lynette og alle kommer jævnligt med i vandet. Nederste række er dem, jeg bruger ind i mellem til en eller anden særlig lejlighed. Nederst til højre er det hustruens mid-size YM.
Og så det løse....
Ved en rund fødselsdag forærede min hustru mig denne, som stadig jævnligt kommer op af kassen, når det med et kende den helt præcise tid ikke er så afgørende. Man lærer faktisk ganske hurtigt at aflæse tiden:
Og på et tidspunkt, hvor jeg lod mig lokke i fordærv, fik jeg anskaffet mig et UN. Det opfylder kravene om at kunne komme med i vandet og have drejelig lynette, men der er faktisk lidt for stor til mig. Desværre er der ikke nogen, der vil betale så meget, som jeg kunne tænke mig at sælge det for. Og det bliver da brugt i ny og næ. Og pudsigt nok - mange lægger som tidligere nævnt knap nok mærke til, at man bærer et Rolex, men dette vækker opsigt:
Så har jeg et arvestykke, som min far arvede fra min bedstefar, og siden foræde mig. Den bliver naturligvis stadig brugt til "pænt tøj", om end ikke så tit:
Nogle måneder efter murens fald var jeg i Berlin, hvor man kunne købe alt muligt underligt, og jeg købte dette af en russer for 25 DM:
Min hang til guld gjorde også, at jeg på et tidspunkt købte dette lommeur, der faktisk bliver brugt i ny og næ (og som er brugt til min lille avatar):
Blandt det mere kuriøse kan jeg da også nævne, at jeg på et tidspunkt købte noget kinesis bras. Bemærk, at det hverken er en kronograf eller en annual calendar, pusherne bruges blot til at stille de to små dials. Dvs, de brugtes til at stille dem, for det er for længst holdt op med at fungere:
Ved en oprydning i et dødsbo for nogle år siden dukkede dette stop-ur op med den lidt sjove inddeling af et minut i hundreddele i stedet for i sekunder. Og det fungerer stadig:
Et andet arvestykke, som jeg ikke helt kan huske oprindelsen til, men som jeg dog ved, at min mor har brugt er dette sygeplejeskeur:
Og så til allersidst, min hustrus andet ur, som hun bruger til dress-brug:
Lad mig endelig nævne de ure, jeg har haft undervejs:
- Maurice Lacroix kronograf (med 7750)
- Zenith El Primero Rainbow
- JLC Master 8 days
- Rolex Explorer-II med hvid skive
Hvis I har læst med helt hertil er I godt nok ihærdige - men jeg håber det var besværet værd!
/Bjørn.
Nuvel, inden jeg overhovedet kommer ind på mine Rolex, så lad mig starte med starten. Da jeg som barn en gang i tresserne lærte klokken at kende, og i hvert fald senest, da jeg begyndte i skole, var det dette ur, der var min trofaste følgesvend:
Jeg husker mangen en morgen, hvor jeg inden kl. 7 radioavisen lyttede til frk. klokken og stillede uret helt præcist. Det vandt eller tabte vist nok omkring ½ min om dagen, og jeg ville være sikker på, at uret gik rigtigt. Såvidt jeg husker var det ikke nyt, da jeg fik det; min far har vist også gået med det. Til min konfirmation fik jeg et dykkerur, som blev utæt efter få år - tænk hvis de nærige onkler og tanter havde købt et Rolex! Uret ovenfor kom på armen igen, og tjente mig godt med den daglige stillen indtil jeg jeg fyldte atten - eller måske var det da jeg blev student - hvor jeg fik noget helt nyt og fantastisk, der kun afveg nogle få sekunder per år:
Det ur tjente mig godt i mange år. Hustru og børn kom til, og langsomt begyndte interessen for at får et "rigtigt" ur at vokse, og jeg blev overbevist om, at det skulle være et Rolex. Jeg kan egentlig ikke forklare helt hvorfor; det var hverken en James Bond effekt eller en cafe-opmærksomhed, men måske var det fordi jeg var overbevist om, at netop Rolex kunne klare det, som mit konfirmationsur ikke havde kunnet, nemlig at holde vand ude. Jeg har altid været glad for vand, svømme, snorkle og jeg dykkede også en overgang. Der gik mange år, før det med Rolex blev til virkelighed, idet jeg købte en GMT-II, som også passede godt med mit job med mange rejser rundt i verden. Senere kom en Sea Dweller til, men begge disser er nu solgt. SD'en blev solgt i en byttehandel (hos Jan Kirk, der helt oprindeligt startede vintageure.dk, der senere blev til urforum.dk, som så smeltede sammen med urdebatten.dk), og dette kom så ind:
Sammen med min GMT, der var med sort lynette, havde jeg så to, der havde noget forskelligt udtryk, og alligevel var klassiske Rolex'er. Et Rolex helt i guld havde længe stået på min ønskeseddel, med en forventning om, at det nok skulle være en day-date, men et perfekt timet besøg i en forretning, hvor de netop havde fået et ind, gjorde at det blev denne, der opfyldt gulddrømmen:
Nu bliver jeg så lidt i tvivl om rækkefølgen og omstændighederne, for der har også varet andre ure inde og ude, men jeg var efterhånden blevet ret glad for at have ure, der kunne bruges til en hurtig tidtagning med drejelig lynette, og samtidig ville jeg også garne have noget, der var lidt mindre. Så jeg fandt en "turn-o-graph" på en engelsk hjemmeside, hvor jeg tror jeg overrumplede dem, med hurtigt at give et bud i telefonen. En uges tid eller to senere, leverede posten så denne:
Den tager jeg stadig jævnligt på, når det skal være lidt mere diskret. Størrelsen passer mig egentlig godt, og som jeg nok ikke er ene om, bliver det mere interessant at gå med guld-ure, når man kommer op i alderen, så derfor købte jeg også denne på et tidspunkt:
Gennem mine mange rejser sad jeg også jævnligt i en flyvemaskine, og der så jeg ret tilfældigt en grøn sub (hulk), som jeg blev overbevist om, at jeg også skulle have. Jeg var for længst holdt op med at købe nye ure, så det var bare at vente, indtil der dukkede en op, som jeg kunne få fingrene i. Jeg kom aldrig rigtig til at bryde mig om den første grønne sub (kermit), men denne her fandt jeg på sin vis dejligt synlig:
Det betød jo, at mit udvalg af ure med drejekrans til hurtig tidstagning var blevet noget større, hvilket jeg som sagt rigtig godt kan lide. For nogle år tilbage havde jeg mødt "willy" (som også stadig skriver i ny og nær herinde), hvor han bar en Yacht Master. Den var med blå skive og vist nok den nyeste model, men mødet havde alligevel sat noget i mig om, at en YM også godt måtte være i min samling. Samtidig var jeg holdt op med at rejse, så min første GMT-II blev ikke brugt så meget mere, og jeg benyttede chancen for at udnytte den latterlige prisstigning på dem, til at få byttet til denne her plus lidt penge på urkontoen!
De penge - plus lidt til - blev dog hurtigt omsat, da jeg måtte erkende, at jeg aldrig skulle have solgt min Sea Dweller. Så derfor måtte en ny (ja, ja, brugt) til:
Med et hurtigt overblik ser min "flok Rolex" således nu sådan ud:
Øverste række bliver skiftet i en uregelmæssig rytme, og er vel dem, der ofte kaldes "daglig beater". Alle med drejelig lynette og alle kommer jævnligt med i vandet. Nederste række er dem, jeg bruger ind i mellem til en eller anden særlig lejlighed. Nederst til højre er det hustruens mid-size YM.
Og så det løse....
Ved en rund fødselsdag forærede min hustru mig denne, som stadig jævnligt kommer op af kassen, når det med et kende den helt præcise tid ikke er så afgørende. Man lærer faktisk ganske hurtigt at aflæse tiden:
Og på et tidspunkt, hvor jeg lod mig lokke i fordærv, fik jeg anskaffet mig et UN. Det opfylder kravene om at kunne komme med i vandet og have drejelig lynette, men der er faktisk lidt for stor til mig. Desværre er der ikke nogen, der vil betale så meget, som jeg kunne tænke mig at sælge det for. Og det bliver da brugt i ny og næ. Og pudsigt nok - mange lægger som tidligere nævnt knap nok mærke til, at man bærer et Rolex, men dette vækker opsigt:
Så har jeg et arvestykke, som min far arvede fra min bedstefar, og siden foræde mig. Den bliver naturligvis stadig brugt til "pænt tøj", om end ikke så tit:
Nogle måneder efter murens fald var jeg i Berlin, hvor man kunne købe alt muligt underligt, og jeg købte dette af en russer for 25 DM:
Min hang til guld gjorde også, at jeg på et tidspunkt købte dette lommeur, der faktisk bliver brugt i ny og næ (og som er brugt til min lille avatar):
Blandt det mere kuriøse kan jeg da også nævne, at jeg på et tidspunkt købte noget kinesis bras. Bemærk, at det hverken er en kronograf eller en annual calendar, pusherne bruges blot til at stille de to små dials. Dvs, de brugtes til at stille dem, for det er for længst holdt op med at fungere:
Ved en oprydning i et dødsbo for nogle år siden dukkede dette stop-ur op med den lidt sjove inddeling af et minut i hundreddele i stedet for i sekunder. Og det fungerer stadig:
Et andet arvestykke, som jeg ikke helt kan huske oprindelsen til, men som jeg dog ved, at min mor har brugt er dette sygeplejeskeur:
Og så til allersidst, min hustrus andet ur, som hun bruger til dress-brug:
Lad mig endelig nævne de ure, jeg har haft undervejs:
- Maurice Lacroix kronograf (med 7750)
- Zenith El Primero Rainbow
- JLC Master 8 days
- Rolex Explorer-II med hvid skive
Hvis I har læst med helt hertil er I godt nok ihærdige - men jeg håber det var besværet værd!
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
• Avantismo, cfnissen, Jens, Jydepotten, KOP, Larsb, MichaelA, millan renatus, Miwes, onkeldunkel, PHO, Stensbjerg, TH, willy, wlangenge
