Størrelse....

[Geodoc]

Om størrelsen hører man både bemærkningerne: "Størrelsen betyder ikke noget", "Størrelsen betyder alt" .... eller for den sags skyld, "En lille og vågen er bedre end en stor og doven".

Vender vi os nu mod størrelsen af ure - hersker der også nogle holdninger til størrelsen.

Da armbåndsurene begyndte at afløse lommeuret, var det en selvfølgelig disciplin for urfirmaerne, at fremstille værker, der kunne sættes ind i en "nem lille sag til håndleddet".
Den tids ure var stort set en reaktion mod de voluminøse lommeure, hvis værker kun vanskeligt kunne indsættes i et armbåndsur....
... i hvert fald ikke uden, at det så "kikset ud" i forhold til de nu meget mindre armbåndsure.

På vort forum ses ofte diskussioner; hvor urets størrelse bliver parameteren, der medfører fravalg af uret, til trods for en oprindelig interesse for det.
Der har blandt andet været diskuteret et Rolex ur, hvor den meget sigende bemærkning har været ".... jamen størrelsen". (Der i parantes bemærket er mindre end den nuværende mode)
Egentlig en pudsig bemærkning om netop Rolex, der fører en meget bevidst og konservativ design linie, lidt i retning af, at det ur har den størrelse et Rolex skal ha'

Ligeledes har jeg bemærket bemærkningen, at vintageure er sådan nogle små bitte ure, der simpelthen bare er for små.

Det kan godt være, at lighedstegnet mellem "Vintage" = "Lille" bliver sat lidt rask, og måske osse om en lidt anden type vintageure end de nedenfor illustrerede.
Illustrationerne er en række af de ure, der med jævne mellemrum "finder vej til mit håndled" - og uden at jeg finder dem (påfaldende) små.


Flightmaster (Kaliber 910) Ø42,6 mm


Speedmaster Mark V (Kaliber 1045) Ø43,75 mm


Speedmaster "moby" (kaliber 861) Ø43,5 mm


2 "teutonere side by side"


Seamaster Chronostop (Kaliber 865) Ø41mm.


Speedmaster125 B=39,2 mm L=48,8 mm


Speedmaster125 sammenlignet med Semaster200 - Ø36 mm.


Constellation Marine Chronometer (kaliber 1516) B=32,5 mm L=44 mm


Marine Chronometer sammenlignet med Speedmaster Broad Arrow, med den "klassiske 42 mm Speedmaster diameter".


Fra en Press release: Aviator 1938 Ø40,2 mm - Museum Piece, der er en relancering af et pilotur fra 1938.

De viste ure omfatter ikke dress ure; men ligger hovedsageligt i typen: Sports eller Tool.
Det eneste ur, der står med "et ben plantet tungere i dress, end i sport" er Marine Chronometeret; der iøvrigt ikke er lille, hverken visuelt eller fysisk.

Det kan være, at denne omstændelige fremstilling blot dækker over min forlegenhed over, "at være blevet forelsket i en gnom".
Det attråede ur - ses nedenfor:


Konkurrence kronometer (kaliber 30T2 RG SC) Ø="sølle 36 mm"

Denne "ulykkelige kærlighed", skal naturligvis ses i forhold til, at uret er betydeligt mindre end moden er for øjeblikket.
På den anden side må det også erkendes, at dersom Omega i 1943 havde designet uret i 42 mm størrelse, ville det have været mødt med forundring af samtiden.
For urets deltagelse i kronometerkonkurrencerne, var det også dimensionsgivende, at værket maksimalt måtte være 30 mm.

Ligesom man om en gravhund siger, at den er en stor personlighed i en lille krop - så har Omega'en i den "lille" urkasse en stor personlighed:


... den legendariske kaliber 30T2 RG SC - der ganske uden udsmykninger eller dekorationer satte alle andre ure til vægs i kronometer konkurrencerne.
Et urværk, der kun kan vække beundring på grund af sin enkelhed og evne til at reagere på justeringer og dernæst fastholde disse indstillinger.
Der er kun ofret særlig opmærksomhed og finesse på de dele, der fremmer en stabil og nøjagtig gang. Man fristes til at sige, "En ulv i fåreklæder".

Målet for disse finurlige og "kringlede" ræsonnementer er:
#1. at bekende, at jeg er blevet forelsket i en "gnom" (i hvert fald i forhold til moderne urstørrelse)
#2. anføre, at dersom man ureflekteret og hurtigt "trykker på lighedstegnet" mellem vintage og småt - så er man delvist galt afmarcheret
#3. anvender man hårdhændet "vintage = småt", så risikerer man at føre sig selv bag lyset....
.... eller endnu værre, at snyde sig selv for nogle af "urverdenens store årgange i en lille urkasse".

Der er naturligvis ikke noget galt i, at foretrække ure af en vis størrelse.
- Det gør vi vist alle, og deraf mine "kvababbelser over min forelskelse", der altså er rettet mod et ur med betydelig "mindre fysik end nutidige ure".

Mit afrundende pip skal være: "Størrelse er væsentlig; men kan næppe siges at være en endimensional kvalitetsparameter".

Med venlig hilsen - Geodoc

[Joepete]

Jeg betragter størrelse, som en æstetisk enkeltdel i et større hele, og det er helheden, som skal betage mig alt i alt - ikke enkeltdelene.

[hannover_dk]

Det lille omega er spitzenklasse Omega og jeg ville også MEGET gerne eje, men jeg går med alle mine ure, og under 34 mm føler jeg ikke det går. Tøsedrengeagtigt - absolut, men thats life
vh

[Geodoc]

Joepete Skrev:Jeg betragter størrelse, som en æstetisk enkeltdel i et større hele, og det er helheden, som skal betage mig alt i alt - ikke enkeltdelene.

Jep - en helhedsbetragtning, der rammer problematikken rigtig godt.
En harmonisk helhedsbetragtning kommer i karambolage med enkeltparameteren: Størrelse - men udseende, proportioner, værk, personlighed og karisma er så stor, at man bliver nødt til at "forklare sig selv":
For pokker! - det var den eneste størrelse det blev lavet i.
Kan man komme til den forståelse, er uret et must, og dersom ikke - er det som Hannover skriver "No go"

Med venlig hilsen - Geodoc

[Joepete]

Nogle kunne måske lade sig betage tilpas meget af karakteristiske enkelttræk, at disse overskyggede helhedsbilledet, og på baggrund af enkeltdelene MÅTTE uret så bare ejes - det er vel det, som man kalder entusiasme

[KlausM]

Sort lynette syner større end stål ditto.
Mvh
Klaus

[Geodoc]

Efter denne "sommer" - ja det stod der altså i kalenderen - er mit håndled mindre solbrændt (vejrbidt), hvor uret sidder:


... det ikke-eksponerede areal er på godt 42 mm.

Mit hidtil mindste ur er en Seamaster 200 (den såkaldte pre Bond) med diameter 36 mm:

... allerede her er der "problemer" med at dække den blege plet - Det bliver "slemt" med et 35 mm ur

Som KlausM bemærker, er urets fysiske mål een del af det visuelle indtryk, der påvirker øjets opfattelse af urets dimensioner.
En TZ'er har "nørklet" med en række fysisk lige store ure, og illustrerer her, hvordan skivestørrelse, lynette osv. påvirker opfattelsen.

... bliver spændende, når "gnomen" lander - og måske bliver forvekslet med en fregne på armen

Med venlig hilsen - Geodoc

[KlausM]

Interessant artikel fra TZ og som Jesper også er inde på er det skivens diameter der har den største betydning for hvordan uret syner. Tager man to ældre Rolex referencer som eksempel, med og uden sort krans er det markant så stor betydning det har for det visuelle indtryk af størrelsen. Expl 1655 og SD 1665 er et godt eksempel.
Mvh
Klaus

[Joepete]

Fysiske mål, visuel opfattelse og individuelt håndledsmål er alle faktorer, som skal passe sammen i en større helhed med den, som bærer uret, vedkommendes personlighed og generelle fremtoning i øvrigt, synes jeg Det er vanskeligt at opstille "generelle størrelseskriterier" <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->

[baun]

Jeg kan ikke helt gennemskue det geodoc - har du købt gnomen og venter på at få den hjem - i så fald stort tillykke!

Den har været eller er længe undervejs, men glæd dig til en bærekomfort, som du aldrig har prøvet bedre.

Og så er vi ved sagens kerne. "Klip en tå og hug en hæl" - eller "man må lide for skønheden" Mennesker er så forfængelige at de er parat til at lide de værste kvaler for at tage sig ud.

Og når det har stået på en tid.... har man vænnet sig til det.... og efter endnu et stykke tid.... er det faktisk ganske behageligt.... og lidt senere.... det er jo det der mærkes "helt rigtigt"

Det kan være højhælede sko - eller meget spidse sko, bukser der strammer, kæmpestore øreringe - og store ure.

Jeg tager udgangspunkt i funktionen. Det gode design vender som oftest tilbage til at form og funktion skal hænge sammen, Et tool ur der skal rumme mange subdails eller dykkerkrans osv. skal være større for at man stadig kan se og bruge fukntionerne end et simpelt no nonsense dress eller hverdagsur.

.... hvorfor bruger jeg så ikke et lille ur på 30 mm med tydelig skive, romertal og synlige visere? Det er vel stort nok? - Fordi de ure jeg samler på og bedst kan lide typisk er 34-37 mm - og det har jeg vænnet mig til og det føles derfor "helt rigtigt". Et stort ur på 42 mm syner for stor i min optik på min arm. det virker som om jeg siger "Se mit ur" - og det bryder jeg mig ikke om-. et ur skal være diskret, synes jeg. et ur på kun 30 mm syner for småt. det liger et dameur, synes jeg - og jeg vil (som de fleste mænd) helst se maskulin ud.

Når dette er sagt tror jeg nu alligevel på at rigtig store ure (over 42 mm) er et rent modefænomen. Det er upraktisk, støder imod, kan ikke gå ind under skjorten og er "for synligt". Kun fremtiden kan vise om der holder.

men jeg tager nok mit Navitimer på idag - for det er huleme flot! og forfængelig er jeg jo også!


vh baun