Highend - lowend - en rangliste?
#1
Kære fuldbefarne ur-matroser.
Jeg er næsten spritny her. Jeg er nybagt og ret lykkelig ejer af en Rolex Sub no date fra 2006, og det er muligt, at mit spørgsmål er besvaret mange gange tidligere (og så er I velkomne til at linke op til tidligere tråde).
Men her kommer det:
Kan man med rimelighed lave en rangliste over mekaniske kvalitetsurmærker? Jeg hører om highend og lowend. Jeg kan forstå, at PP (kan ikke lige stave mærket korrekt) og måske AP (også her beklager jeg) er highend-ure, og at måske Certina og Tissot er lowend. Men jeg ser også, at Breitling laver ure i samarbejde med Bentley og IWC ure sammen Porsche, og det er vel ikke så ringe (som de siger på jysk).
Kan jeg få et et godt bud på en rangliste over de måske 20 mest kendte mærker, der spænder fra low til highend?
mvh kramleb
Svar
#2
Hej, og velkommen Icon_e_biggrin

Den findes her på forum...så prøv lige en søgning Icon_e_wink
Svar
#3
Velkommen!

Klik bare her:

http://www.urforum.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=6358

/Bjørn.
Svar
#4
Hmmm... denne deling er lavet af en af vores højtdekorererede urmatroser, Mads Gjødesen, som ved en del og har skrevet interessante artikler, du kan finde her på vintageure.dk.
Dog vil jeg sige at listen afspegler Mads´ egne idiosynkrasier og smag, mange mærker står - IMHO - i kategorier, man sagtens kan diskutere om.
Dog giver listen en all around idé om hvor futtoget kører hen, sådant ca.
Velkommen og god weekend !
John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#5
Man kan jo lave så mange lister.....

og det bliver sikkert også gjort.

Det er dog i sidste ende de kriterier man sætter op - og den vægtning man har af de forskellige elementer der bliver udslagsgivende.

Der findes kun en "helt fælles målestok" som vi alle er nødt til at forholde os til, nemlig hvad koster uret!

Hvis man tager en basis model fra alle producenterne. fx "et automatisk stål ur". Hvad er så prisen - og laver en liste.

Det vil vise hvad "Køberne" er villige til at give for uret. Der skal muligvis korrigeres for "Den normale rabat" - men ellers må det være den mest objektive liste der kan laves.

Det vil fx betyde at Omega og Rolex ikke er samme kategori - og det er vel i grunden også menimngsfuldt nok.

Jeg mener hvis et Rolex sub kan koste 15 K (eller hvad det nu er) mere end en seamaster 300 eller PO - ja så må mange jo mene at Rolex alt i alt "Er et bedre ur".

Uanset hvad jeg så udfra mine private kriterier mener!


vh baun
Svar
#6
Kan du lige uddybe, hvad du mener, Per ? Jeg forstår dig derhen, at fordi mange er villige til at betale mere for mærke/ur "Y", ja så er konklusionen, at det må være et bedre ur end "X". Er det dit synspunkt, eller har jeg læst dit indlæg forkert ?
De venligste hilsner, John
Svar
#7
Det store problem med sådanne lister er, at man må se dem ud fra et bestemt tidsperspektiv, og det er ofte ikke angivet.
Der kan være årtier hvor et mærke skjulle ligge i luxus, og andre hvor det måtte rykke ned - eller op. Et kendt mærke som Omega, har i mine øjne ex pendlet fra en højere klasse i 1968 til en lavere i 1988, og er i 2008 tilbage i en højere. Samme med ex Eterna og mange andre, så rigtigt meningsfyldt bliver det først, hvis man sætter år på og ex siger - dette er liste for 2010 e.l.

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#8
Joepete Skrev:Kan du lige uddybe, hvad du mener, Per ? Jeg forstår dig derhen, at fordi mange er villige til at betale mere for mærke/ur "Y", ja så er konklusionen, at det må være et bedre ur end "X". Er det dit synspunkt, eller har jeg læst dit indlæg forkert ?


Hvad er målestokken for "Hvor godt er ur er"

Brand værdi
værkkvalitet
image
kassekvalitet
samlekvalitet
design
skive design
skivekvalitet
viserkvalitet
osv
osv
.
.
.
.


Det hele samles i hvad det færdige ur kan koste..... altså den eneste komponent som samler "alle kvaliteter et ur kan have" og vægter disse er prisen. Alt andet er subjektivt.


Da vi mennesker er ret ligeglade med at være objektive, vægter vi naturligvis de forskellige ures kvaliteter forskelligt og derfor vælger vi subjektivt, det ur som vi selv mener er det bedste køb til de penge vi nu har afsat.

Det er derfor du vælger et Seiko marinemaster, jeg vælger et Omega BA, Jacob vælger et JLC og andre igen vælger et Rolex. Vi har forskellig syn på hvilke kvaliteter der er vigtige for netop vores valg af ur.

Men hvis nogen har en bedre og mere objektiv fællesnævner hører jeg gerne om det. Det er let nok at kritisere en liste og en metode, men at præsentere en bedre og mere objektiv er ikke så let!

vh Baun
Svar
#9
hannover_dk Skrev:Det store problem med sådanne lister er, at man må se dem ud fra et bestemt tidsperspektiv, og det er ofte ikke angivet.
Der kan være årtier hvor et mærke skjulle ligge i luxus, og andre hvor det måtte rykke ned - eller op. Et kendt mærke som Omega, har i mine øjne ex pendlet fra en højere klasse i 1968 til en lavere i 1988, og er i 2008 tilbage i en højere. Samme med ex Eterna og mange andre, så rigtigt meningsfyldt bliver det først, hvis man sætter år på og ex siger - dette er liste for 2010 e.l.

vh

Men også dette giver sig til dels udslag i prisen.

Omega har pendlet - og det må de betale lidt for idag.

Imaget led skade - og et Omega kan idag koste 10-20% mindre end præcis samme ur ville kunne have kostet, hvis man (som Rolex) havde kommet bedre gennem 70'erne og 80'erne.

vh baun
Svar
#10
Jeg er enig i at det nok ikke er muligt at lave en liste vi alle er enige i
og det er jo også cool nok.

For som bla. Baun er inde på vægter vi hver især forskelligt på hvad der der skal veje
tungest når vi køber os et nyt ur.

Men vi starter jo alle med at have et prisleje som vores nye ur ligger i og så ligger vi ellers
vores personlige kriterier ind.

Jeg kunne da også sagtens finde nogle Omegaer jeg godt gad eje
så længe de ikke ligger i et prisleje hvor der også står Rolex og JLC på min ønskeseddel Icon_e_biggrin
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)