Hvad er den korrekte tid?
#1
Et lidt specielt spørgsmål men noget som jeg ofte har spekuleret på.

Jeg ved at der (i Rom hvis jeg husker korrekt) ligger et stykke metal som er præcis én meter. Udgangspunktet for vores målesystem og altså er fælles referencepunkt. I dag har det nok mest symbolsk værdi da målet "en meter" er blevet præciseret yderligere i laboratorier. Men selve ideen, det at have én fællesnævner som hele verden kunne forholde sig til giver stadigvæk god mening.

Mit spørgsmål er om dette også eksisterer mht. tid?

Når man kigger rundt forskellige sider som påstår at de har "den præcise verdenstid" kan jeg ikke undgå at se at flere af disse er flere sekunder ofte en hel del forskellige. Dette gør sig også gældende med noget så simpelt som tiderne på teksttv. De skifter også afhængigt af hvilken kanal du kigger på.

Findes der ét sted, ét måleinstrument, manuelt, digitalt, eller automatisk som kan kan forholde sig til som den absolut præcise tid?

Jeg håber I forstår mit spørgsmål og min nysgerrighed.

På forhånd tak.
Svar
#2
Har ofte selv spekuleret på det samme og har til det formål installeret et "atom-ur" på min pc, der skulle opdatere systemtiden regelmæssigt med et "atom-ur" et eller andet sted i verden - men om det så rent faktisk passer er jeg lidt usikker på.

Men det eneste fælles referencepunkt, jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om, er vel "Greenwich Mean Time" ?? Så er spørgsmålet, om der står et eller andet supernøjagtigt ur et eller andet sted, som fælles referencepunkt.

Mon ikke der findes én eller anden herinde, der har sat sig ind i dette ??

Er spændt på at høre svaret - og i givet fald, om der er en kilde på internettet, hvor man kan hente denne nøjagtige tid ?
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#3
timeticker.com eller
[url]"http://tycho.usno.navy.mil/simpletime.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://tycho.usno.navy.mil/simpletime.html[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false
og - nej, jeg har ikke prøvet at køre dem mod hinanden - - Icon_e_biggrin
Svar
#4
Den officielle verdenstid er UTC. Den baseres på International Atomic Time (forkortet TAI efter fransk: Temps Atomique International).

Der er et antal atomure i verden, som sammen bidrager til den korrekte tidsmåling.
Et af de bedste står i Boulder, Colorado: NIST-F1 Cesium Fountain Atomic Clock. Unøjagtighed: Mindre en 1 sek. på 60 millioner år !
http://tf.nist.gov/cesium/fountain.htm

Det er lidt teknisk at regne mellem de forskellige tidsnormer: UT (som er videreudviklet fra den gamle GMT-soltid og findes i flere versioner), UTC, TAI m. fl. for jordens rotationshastighed ændres langsomt, og derfor opstår der behov for korrektion.

http://en.wikipedia.org/wiki/Coordinated_Universal_Time
http://en.wikipedia.org/wiki/UT1#Versions

UTC må være svaret på Stingers spørgsmål.

Jens-Kristian
Svar
#5
Jep UTC som den officielle - men jeg tvivler på at der findes ure som rent faktisk går helt korrekt i det helt lange perspektiv, uden korrektion. Der findes vel matematiske formler for hvorledes tiden skal justeres. Den helt grove ser man jo ved skudår, hvor der lægges en ekstra dag ind i Februar for at korrigere for den - på det tidspunkt forkerte tid - i forhold til jordens rotation, og den der med en dag per 4 år holder heller ikke - da det ikke er præcist nok i forhold til sol/jord tid. Fra Glemsom.dk kan man få et indtryk af det lidt komplekse - som nok ikke nogen har konstrueret et ur der selv justerer for

Årstal deleligt med 4 skudår
Årstal deleligt med 100 alligevel ikke skudår
Årstal deleligt med 400 alligevel skudår

Efter denne regel er der overensstemmelsen med det astronomiske solår så nøjagtigt, som man var i stand til at forudse i 1582, og det er metoden der benyttes

Dog var det ikke er muligt at definere jordens rotationstid om sig selv som en brugbar brøkdel af jordens rotationstid om solen, hvilket vil sige, at det jordiske kalenderår altid afviger lidt fra det astronomiske solår - og det kan beregnes, at der fortsat vil opstå en afvigelse på ca. 1 døgn i løbet af 3571 år. Følgende skudårsregel kunne have skabt større nøjagtighed:
Årstal deleligt med 4: skudår
Årstal deleligt med 100: alligevel ikke skudår
Årstal deleligt med 400: alligevel skudår
Årstal deleligt med 3600: alligevel ikke skudår
Astronomisk solår 365,24222 dage
Juliansk middelår 365,25 dage
Gregoriansk middelår 365,2425 dage
Med 4 skudårsbetingelser 365,2422222 dage

Jeg tror vi når toget alligevel hvis vi bare stiller uret en gang i mellem Icon_e_biggrin
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#6
Udover, hvad der er sagt, så er der et par ting at bemærke:

Glem ikke Einstein! Tiden er ikke en absolut størrelse, som alle kan blive enige om. Det berømte eksempel er efter en rejse til månen og retur (eller en hvilken som helst anden rejse, hvor man bevæger sig meget langt eller bare lidt i nærheden af lysets hastighed), hvor man ved hjemkomsten ikke er enig med folk på jorden om, hvad klokken er. Tiden går langsommere når man bevæger sig, men effekten er kun målbar, hvis man kommer op i nærheden af lyshastigheden eller bevæger sig meget langt. Så hvis man har sit "rolex med atom-tourbillon" på armen på en hurtig tur, vil man opdage at ens ur er kommet en anelse bagud i forhold til ure på jorden. Se [url]"http://en.wikipedia.org/wiki/Time_dilation" onclick="window.open(this.href);return false;">http://en.wikipedia.org/wiki/Time_dilation[/url] for mere information, og [url]"http://en.wikipedia.org/wiki/Effects_of_relativity_on_GPS" onclick="window.open(this.href);return false;">http://en.wikipedia.org/wiki/Effects_of ... ity_on_GPS[/url] for et eksempel, hvor det har praktisk betydning.

Det andet - og helt urelaterede - er, at der ikke blot findes skudår, men også skudsekunder, som man med ujævne mellemrum tilføjer i årets sidste minut, der så f.eks. kan vare 61 sekunder. Det gør man for at udjævne soltid med civil tid endnu bedre end skudår kan. Et google søgning på "leap second" giver nogle gode hits.

/Bjørn.
Svar
#7
Lokal tid bliver udregnet fra sand soltid, dvs. hvornår solen står på sit højeste, så er det middag. I dag følger et land typisk den tidszone hvori det ligger, så passer middag sådan cirka med kl. 12.00. Nogen lande vælger at justere det yderligere med en 1/2 eller 3/4 time.
I gamle dage var det normalt at følge lokal sand soltid, dvs hvornår det var middag lokalt. I Danmark havde vi forskellig tid, ind´delt i "danske tidszoner". I sand soltid, så er der over 16 minutter imellem Esbjerg og København. Når man ser gamle tog køreplaner, så står der afgangstider med de forskellige byers lokaltid.
I takt med at Danmark blev mere "globaliseret lokalt" med telegrafen, kortere rejsetider osv, blev sand soltid uholdbar, så man indførte Københavns sande soltid som officiel dansk tid.

Herefter fandt man så ud af pga præcise ure, at døgnet ikke er præcist, men at soldøgnet varierer. Dette skyldes 2 ting:
-jorden bevæger sig i en ellipse form rundt om solen
-når jordener tæt på solen, roterer den hurtigere, end når den er længst væk fra solen.
Disse to effekter virker samtidig, og den indflydelse, det har på, hvornår middagstidspunktet falder, kaldes tidsjævningen. På engelsk hedder det "equation of time", som nogen ure har indbygget som komplikation.

For at komme ud over problemet med denne variation indførte man middelsoldøgnet.
Længden af et middelsoldøgn svarer til den gennemsnitlige længde af et soldøgn, taget over et helt år. Middelsoldøgnet bliver så på 24 timer.
Middelsoltiden er også en lokal tid, dvs. flytter man længdegrad, skal man stille sit ur. Dette problem kommer man først ud over med indførelsen af zonetider.

Tidsjævningen angiver forskellen mellem sand soltid og middelsoltid
İmage
Svar
#8
bjorn_e58 Skrev:Udover, hvad der er sagt, så er der et par ting at bemærke:

Glem ikke Einstein! Tiden er ikke en absolut størrelse, som alle kan blive enige om.

/Bjørn.
Jeg mener Einstein og Bohr en gang på vej til en konference mødtes i toget i Hamburg, og da alt jo er relativt, spurgte Niels Bohr - undskyld hr Einstein, men ved de om Milano stopper ved dette tog Icon_e_smile
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#9
Av, hvor en snak.. Icon_smil Der stilles et spørgsmål og svar kommer fra alle retninger ... FEDT! For det viser hvor komplekst et enkelt spørgsmål reelt kan være, - og så er det jo hyggelig læsning Icon_e_wink

Mit bidrag:
Meteren.
Ja, meteren var engang defineret ud fra en "stang" som lå i Paris (!).
Den tekniske definition er "Den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299.792.458 sekund."
Men meterens ophav er 1/10.000.000 af (bue)-distancen fra ækvator til nord/syd-polen. --> Altså Jorden er 40.000 km i omkreds måle over polerne.

Men hov? Hvor længe er så et sekund?
Sekundet er teknisk set defineret som "Varigheden af 9.192.631.770 svingninger af strålingen fra en ganske bestemt overgang i cæsium-133 atomet."
Sekundets ophav er som bekendt tiden som Jorden bruger på en rotation (Doh!). Men som nævnt ovenfor giver det lidt praktiske problemer, når man gerne vil have tiden "korrekt".

Tiden på "din" computer: Ja, den giver store problemer, hvis den skal være RIGTIG præcis. Alene det faktum at en "forespørgsel på den aktuelle dit" over nettet tager en tid, som vi ikke kender, giver problemer. Den type forsinkelse er også årsagen til at eks. tekst-tv tiden er lidt/noget skæv.
Meget paradoksalt er det altsammen fordi en computer giver et svar "så snart den har tid til det" Icon_rolleyes

Apropos definition af enheder.
Jeg synes selv at Fahrenheit er meget pudsig. Set fra "celsius-siden" er det underligt, ulogisk og "skæve" formler.
Set fra Gabriel Fahrenheit er det derimod fuldstændig logisk.
0.gr= Den laveste temperatur han kunne skabe i år 1724. (Blanding af is, vand, ammoniumclorid og salt)
32.gr= Frysepunktet for vand
96.gr= Menneskekroppens temperatur.
Som altid var formålet at skabe en reference som "alle" kan genskabe.

Ja, det var så her alle vi amatør-ur-folk blev koblet af. Hvem gidet også at tælle svingninger, når man bare kan kigger på sit ur <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

VH Jeppe
(Kilde: dk.Wikipedia.org og selvfølgelig de gamle lærebøger Icon_e_wink)
Svar
#10
Jubster! Du lyder som min fysiklære, fra HTX! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Han havde også den der snak om enhedernes oprindelse og definitioner!

...og ang. fahrenhait og temperatur skalaer, så synes jeg det er lidt fucked. Kelvin skalaen har samme trin som celcius, men starter ved det absolutte nulpunkt, og ikke ved vands frysepunkt. Fair nok... Men så er der odinhjælpemig også en der tænker vi skal da også have en der starter ved det absolutte nulpunkt, men som har samme spring som fahrenheit!
Så kan man selvfølgelig også kigge på "standarder" for gevind, f.eks... Jeg slog lige op og talte hvor mange standarder som wikipedia havde listet: lidt over 30! Det er ikke nemt at ramme standarden når man har 30 forskellige... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Standarder, definitioner osv.. Er lidt rodet... Men meget sjovt at læse om! Icon_e_biggrin
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)