Glasbagkasse på dykkerure
#1
Hvorfor er der næsten ingen "rigtige" dykkerure, der har glasbagkasse. Er det noget med traditioner?? Vandtæthed kan jeg ikke umiddelbart se som argument, da jeg endnu har til gode at se et ur med massiv "forkasse" Icon_smil

Hilsen Peter
Svar
#2
Først og fremmest... definér venligst "rigtige" dykkerure?

Er det noget med vandtæthed, størrelse, skive design, dato eller ej etc...

Jeg har selv harft ansvaret for at udvikle et dykkerur der er rated til 1111M dybde. Med denne dybde var det umuligt at have safir caseback, da denne ikke ville kunne holde til trykket på 110 bar. Endvidere måtte vi lave safirglasset foran 1,2mm tykkere (fra 2,8mm til 4,0mm)...

Så et svar er ihvertfald at grunden til at dykkerure, som oftest ikke har safir bagkasse er pga. trykket! Hvis altså uret går til over 300m... (hvilket jo i sig selv er rigeligt, daman som professionel dykker alligevel ikke kan komme så langt ned)
Martin Issing
Svar
#3
I forhold til definitionen som "rigtigt" dykkerur, kan der forersten trækkes på ISO 6425 standarden:

[url]"http://en.wikipedia.org/wiki/Diving_watches" onclick="window.open(this.href);return false;">http://en.wikipedia.org/wiki/Diving_watches[/url]

En standard som næsten ingen alligevel gider at følge....
Martin Issing
Svar
#4
Lidt samme slags spørgsmål som "hvorfor er der næsten ingen åbne racerbiler ?" (altså, bortset fra Formulaer som er stort set ikke biler men hyperoptimerede køreredskaber Icon_e_biggrin ).
Konstruktionen bærer ikke; ang. ure, se Martins indlæg, ang. biler; karosseriet er for blød / eftergivende for de hastigheder. Her kan man sætte lighedstegn mellem "dybte" og "hastighed".
Altså, der er også den her seriøsitetsfaktor: Ure med glasbagkasse er... pop (også dem fra ellers seriøse producenter).
Cheers - John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#5
Glas bagkasse hører slet ikke hjemme på et dykker/tool ur der er selvfølgelig spørgsmålet om trykket som også er nævnt,men disse ure skal (syntes jeg) udtrykke tool det gør en
glas bagkasse altså ikke.

Vil man sidde og nyde detaljerne i værket gennem kassen så er det bare ikke et tool
ur man skal have fat i.

En rigtig diver mener jeg starter ved 300m at man aldrig får brug for det er en anden sag
sådan er det jo med mange ting vi omgiver os med Icon_cool
Svar
#6
"rigtige dykkerure" er selvfølgelig ikke en fast definition, men her mener jeg ure, der fra producentens side er ment som dykkerure (en noget løs definition... I know Icon_smil )
Hvis bare man laver glasbagkassen tyk nok, kunne det så ikke holde... eller skal glasset helst være hvælvet for at kunne holde de store tryk?? Blancpains nye 500 Fathoms har glasbagkasse og den er vandtæt til ca. 1000 meter, så vandtæthedsargumentet holder altså ikke på størsteparten af de dykkerure der findes på markedet (med mindre Blancpain laver et ur, der ikke holder til det tryk de foreskriver).

Hvis man både værdsætter et robust ur og flot mekanik/håndværk, er det da synd at man samtidigt ikke kan se ind til værket. At udelade glasbagkassen uden noget teknisk/mekanisk argument bag, er da lige så meget pop, som at have en bagkasse på tooluret; bare med omvendt fortegn.
Svar
#7
Et dykkerur med glasbagkasse sætter sig mellem to stole, hvor målet er at "please" to forskellige trends Icon_e_confused Et dykkerur er typisk et toolwatch hvor værket er udviklet med fokus på det funktionelle og holdbarhed mens ure med glasbagkasse typisk er æstetisk smukke værker med fokus på finere horologi. Et dykkerur med glasbagkasser er vel lidt som de 4 WD´s der kører på de danske landeveje og aldrig ser andet underlag end asfalt. Man vil to ting og det hele ender i noget der hverken kan det ene eller andet. Som Martin og Jacob skriver er det enten eller...

I min verden er der ingen grund til at lave "dykkerure" med glasbagkasse, der er vandtætte til mere end 300 m for de kommer aldrig dybere end en hotel pool alligevel Icon_e_wink Har man behov for et ur der er vandtæt til større dybder, er det ikke værkets æstetik der er i centrum, men det funktionelle og der er ejeren ligeglad med glasbagkasse. Og hvorfor så bruge en masse krudt på at udvikle noget der kun måske holder?

/Mads
Svar
#8
Ret spændende med Blancpains 500 fathoms og deres brug af safirbagkasse...

Jeg har prøvet at finde et billede af urets bagkasse ved en google søgning, men har ikek kunne finde noget. Umiddelbart kunne jeg forestille mig at glasset på bagkassen er meget tykt og muligvis også domed. Det er ihvertfald domed foran, hvilket jo gør at man letter trykket og spreder det over hele glassets overflade...

Men med hensyn til brugen af glas i både front og bag, så er er der dog brugt for en meget stor kasse (her har Blancpain jo også brugt 48mm), da det hele jo skal forstørres (krone, pakninger, glas skal være tykkere, bagkasse tykkere med meve gevind etc.) og så kunne jeg forestille mig at hvis man ikke vælger en støree og tykkere kasse, har man svært ved at få plads til værkerne (da der jo vil blive mindre plads inden i kassen...)

Men spændende er det dog... jeg håber at det holder trykket og ikke bliver en bommert ligesom IWC's Aquatimer ref. 3536, der fejlede ved tryktest til 2000m, på trods af IWC ellers havde garanteret dette.

Men diskussion men en safir bagkasse vs. tool watch er jo et spørgsmål om smag og behag... for ja, størstedelen af de ure vi render rundt og kalder tool watches bliver jo alligevel aldrig rigtig brugt som tools... og ville alligevel ikke kunne bruges nyttigt (læs: mekaniske dykkeure) - måske selvfølgelig som backup!
Martin Issing
Svar
#9
Mads Gjødesen Skrev:Og hvorfor så bruge en masse krudt på at udvikle noget der kun måske holder?

/Mads

@Mads... fordi de kan Icon_e_biggrin

Men jeg giver dig fulstændig ret! Det er faktisk forbavsende få komplikationer som kan "bruges" i et dykkerur hvis man tænker over det. Hvad f****n skal man bruge en tourbillon til i et dykkerur (læs: Blancpain, Roger Dubuis, Panerai), men alligevel bliver det lavet. Hvad skal man egentlig bruge en tourbillon til i det hele taget... den er jo unyttig.

Nej... et dykkerur med månefase - det er sgu noget der kan bruges! (den er god nok...)
Martin Issing
Svar
#10
Hej Martin

Har du ikke et billede af det dykkerur der tæt til 1111 meter. Icon_question

MVH Peter
İmage
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)