19-11-2007, 01:56 AM
Det billige ur kan blive dyrt betalt
Af TOMMY V. CHRISTIANSEN, advokat (H), cand.merc.
Offentliggjort 14.09.07 kl. 21:42
Det kan være en kostbar affære at lade sig lokke af ”et godt tilbud” via en spam-mail. Erstatningskrav og sagsanlæg truer.
Gennem flere år har jeg jævnligt modtaget spam-mails fra firmaer, som tilbyder billige ure. I februar 2007 faldt jeg for fristelsen og reflekterede på en sådan mail. Jeg fik ingen oplysninger om sælgeren - hverken navn eller adresse - bortset fra de oplysninger, som fremgik af mit kontoudtog fra banken. Jeg gav sælger mine kreditkortsoplysninger, hvorefter der blev trukket INR 5.355 (725 kr.) på min bankkonto. Jeg har aldrig modtaget en faktura eller andet bilag på min bestilling. Ligeledes opfattede jeg ikke, at uret blev købt i Kina, da det ikke fremgik af den hjemmeside, som spam-mailen ledte mig til. Jeg troede, jeg havde købt det hos et firma i USA.
Nu er uret konfiskeret af toldvæsenet, og jeg har fået et krav på 5.000 kr. fra en advokat som varetager varemærkerettighederne for ur-producenten Breitling i Schweiz. Han hævder, at jeg har krænket varemærkerettighederne.
Det mener jeg nu ikke er tilfældet, det må være fabrikanten af kopiuret i Kina, som krænker varemærkerettighederne. Spørgsmålet er, om uret overhovedet er importeret til Danmark. Jeg har aldrig haft det i hænderne eller betalt told og moms. Derfor forstår jeg ikke, at jeg skulle have krænket nogen.
Nu truer advokaten med at anlægge sag mod mig med et langt højere krav.
Skal jeg bare betale?
S.B.P.
SVAR:
Da Deres spørgsmål tilsyneladende er aktuelt for mange, har jeg valgt at omtale reglerne lidt nærmere:
En kopivare er en vare fremstillet uden tilladelse fra den oprindelige rettighedshaver ex. designer, der ejer alle rettigheder til at producere, markedsføre og sælge varen. Efterligningen kan vedrøre hele produktet (piratkopi) eller blot særlige kendetegn herved (varemærkeforfalskning).
Erhvervsmæssig indførsel af kopivarer fra udlandet
Erhvervsmæssig produktion, import, markedsføring og salg af kopivarer er ulovlig og er selvstændigt kriminaliseret i de særlige love, der gælder for de enkelte rettigheder, som f.eks. varemærkeloven og ophavsretsloven.
En erhvervsdrivendes overtrædelse vil normalt blive takseret med bøde, men det kan også komme på tale med fængselsstraf. En overtrædelse eksempelvis af ophavsretsloven kan således under skærpede omstændigheder medføre fængselsstraf på indtil seks år. Foruden straf vil overtrædelsen ofte medføre krav på godtgørelse fra den krænkede part for det uberettigede salg af kopivarer.
Som erhvervsdrivende vil man sjældent være i tvivl om, hvorvidt det købte er en kopi, da de kopierede originale produkter ofte er dyre mærkevarer. I dag er den ulovlige kopiering meget udbredt, og modsat tidligere er aktiviteten ikke længere alene rettet mod de dyre mærkevarer, så det kan dog ikke udelukkes, at man som erhvervsdrivende kan være i god tro med hensyn til at det indkøbte er et originalt produkt.
Som privat person vil man ikke være omfattede af de foranstående regler.
Private kan således frit købe og bruge kopivarer, så længe det blot ikke har erhvervsmæssigt sigte. Det rene private indkøb og brug af kopivarer er ikke strafbelagt i Danmark modsat en række andre lande i EU.
Ud fra Deres oplysninger synes det at være advokatens synspunkt, at det indførte ur er sket som led i erhvervsøjemed. Ud fra Deres oplysninger synes der at være tale om et ur indkøbt til Deres private brug. Det er naturligvis rettighedshaveren, som skal bevise, at der er tale om erhvervsmæssigt indkøb.
Baggrunden for, at uret er blevet tilbageholdt af toldmyndighederne, skal findes i den særlige toldforordning, som har været gældende her i landet siden 1986. Formålet med toldforordningen er at hindre den stigende erhvervsmæssige omsætning af kopivarer. Reglerne giver toldmyndighederne mulighed for på eget initiativ eller efter begæring fra rettighedsindehaveren at gribe ind over for kopivarer, som indføres fra lande uden for EU.
Har toldmyndighederne en begrundet mistanke om, at der er tale om indførsel af kopivarer med henblik på erhvervsmæssigt salg, har de beføjelse til at tilbageholde varen.
Af praktiske grunde arbejder toldmyndighederne med en bagatelgrænse. Er det indførte af en værdi under 1.350 kr., er der formodning om, at det indkøbte er beregnet til private formål - altså uden noget erhvervsmæssig sigte.
Den angivne værdi svarer til beløbsgrænsen for, hvad der kan indføres toldfrit. Beløbsgrænsen og dermed bagatelgrænsen forventes forhøjet inden for nær fremtid.
Det er endvidere alene tale om en formodningsregel. Toldmyndighederne vil således altid foretage en konkret vurdering ud fra varens mængde og art, uanset om værdien ligger under bagatelgrænsen. Det kan således ikke udelukkes, at man vil konkludere, at der er tale om varer indført med henblik på erhvervsmæssig omsætning, uanset om værdien er mindre end 1.350 kr.
Endvidere danner den anførte værdi ingen overgrænse for, hvad man som privat kan indføre. Der er således principielt ikke noget i vejen for, at man som privat kan indkøbe kopivarer for mere end den anførte beløbsgrænse. I så fald skal der dog svares told heraf.
Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at den særlige bagatelgrænse alene er gældende ved indførelse, som sker i ens personlige bagage i forbindelse med rejse til Danmark.
Bagatelgrænsen gælder derimod ikke anden indførelse, det være sig køb via internettet eller varer som hjemsendes med pakkepost fra udlandet.
Vurderer toldmyndighederne, at der er tale om kopivarer indført med henblik på erhvervsmæssig omsætning, tilbageholdes varen, og der tages kontakt til rettighedshaveren.
Bagatelreglen gælder således ikke for indkøb på internettet. Dette er baggrunden for, at toldmyndighederne har tilbageholdt udlevering af Deres ur, idet de har vurderet, at der er tale om erhvervsmæssig indførelse.
Hvis rettighedshaveren mener, at forsøget på at indføre kopivarerne til Danmark er sket som et led i erhvervsmæssig handel, kan han vælge at anlægge en retssag imod Dem og kræve konfiskation og erstatning. Ønsker rettighedshaveren ikke at anlægge retssag, får De varen udleveret igen.
Der gælder særlige regler for, hvor længe toldmyndighederne kan tilbageholde varen, idet man som ejer har krav på udlevering, medmindre rettighedshaveren iværksætter retslige skridt inden 10 dage fra meddelelse fra toldmyndighederne om at varen tilbageholdes.
Er ovenstående frist udløbet kan De således kræve Deres ur udleveret fra toldmyndighederne. De skal dog være opmærksom på, at ovenstående alene en frist for, hvor længe toldmyndighederne kan foretage tilbageholdelse, men derimod ikke fristen for at rejse krav eller i øvrigt iværksætte retslige skridt. Her gælder de almindelige forældelsesregler.
Af TOMMY V. CHRISTIANSEN, advokat (H), cand.merc.
Offentliggjort 14.09.07 kl. 21:42
Det kan være en kostbar affære at lade sig lokke af ”et godt tilbud” via en spam-mail. Erstatningskrav og sagsanlæg truer.
Gennem flere år har jeg jævnligt modtaget spam-mails fra firmaer, som tilbyder billige ure. I februar 2007 faldt jeg for fristelsen og reflekterede på en sådan mail. Jeg fik ingen oplysninger om sælgeren - hverken navn eller adresse - bortset fra de oplysninger, som fremgik af mit kontoudtog fra banken. Jeg gav sælger mine kreditkortsoplysninger, hvorefter der blev trukket INR 5.355 (725 kr.) på min bankkonto. Jeg har aldrig modtaget en faktura eller andet bilag på min bestilling. Ligeledes opfattede jeg ikke, at uret blev købt i Kina, da det ikke fremgik af den hjemmeside, som spam-mailen ledte mig til. Jeg troede, jeg havde købt det hos et firma i USA.
Nu er uret konfiskeret af toldvæsenet, og jeg har fået et krav på 5.000 kr. fra en advokat som varetager varemærkerettighederne for ur-producenten Breitling i Schweiz. Han hævder, at jeg har krænket varemærkerettighederne.
Det mener jeg nu ikke er tilfældet, det må være fabrikanten af kopiuret i Kina, som krænker varemærkerettighederne. Spørgsmålet er, om uret overhovedet er importeret til Danmark. Jeg har aldrig haft det i hænderne eller betalt told og moms. Derfor forstår jeg ikke, at jeg skulle have krænket nogen.
Nu truer advokaten med at anlægge sag mod mig med et langt højere krav.
Skal jeg bare betale?
S.B.P.
SVAR:
Da Deres spørgsmål tilsyneladende er aktuelt for mange, har jeg valgt at omtale reglerne lidt nærmere:
En kopivare er en vare fremstillet uden tilladelse fra den oprindelige rettighedshaver ex. designer, der ejer alle rettigheder til at producere, markedsføre og sælge varen. Efterligningen kan vedrøre hele produktet (piratkopi) eller blot særlige kendetegn herved (varemærkeforfalskning).
Erhvervsmæssig indførsel af kopivarer fra udlandet
Erhvervsmæssig produktion, import, markedsføring og salg af kopivarer er ulovlig og er selvstændigt kriminaliseret i de særlige love, der gælder for de enkelte rettigheder, som f.eks. varemærkeloven og ophavsretsloven.
En erhvervsdrivendes overtrædelse vil normalt blive takseret med bøde, men det kan også komme på tale med fængselsstraf. En overtrædelse eksempelvis af ophavsretsloven kan således under skærpede omstændigheder medføre fængselsstraf på indtil seks år. Foruden straf vil overtrædelsen ofte medføre krav på godtgørelse fra den krænkede part for det uberettigede salg af kopivarer.
Som erhvervsdrivende vil man sjældent være i tvivl om, hvorvidt det købte er en kopi, da de kopierede originale produkter ofte er dyre mærkevarer. I dag er den ulovlige kopiering meget udbredt, og modsat tidligere er aktiviteten ikke længere alene rettet mod de dyre mærkevarer, så det kan dog ikke udelukkes, at man som erhvervsdrivende kan være i god tro med hensyn til at det indkøbte er et originalt produkt.
Som privat person vil man ikke være omfattede af de foranstående regler.
Private kan således frit købe og bruge kopivarer, så længe det blot ikke har erhvervsmæssigt sigte. Det rene private indkøb og brug af kopivarer er ikke strafbelagt i Danmark modsat en række andre lande i EU.
Ud fra Deres oplysninger synes det at være advokatens synspunkt, at det indførte ur er sket som led i erhvervsøjemed. Ud fra Deres oplysninger synes der at være tale om et ur indkøbt til Deres private brug. Det er naturligvis rettighedshaveren, som skal bevise, at der er tale om erhvervsmæssigt indkøb.
Baggrunden for, at uret er blevet tilbageholdt af toldmyndighederne, skal findes i den særlige toldforordning, som har været gældende her i landet siden 1986. Formålet med toldforordningen er at hindre den stigende erhvervsmæssige omsætning af kopivarer. Reglerne giver toldmyndighederne mulighed for på eget initiativ eller efter begæring fra rettighedsindehaveren at gribe ind over for kopivarer, som indføres fra lande uden for EU.
Har toldmyndighederne en begrundet mistanke om, at der er tale om indførsel af kopivarer med henblik på erhvervsmæssigt salg, har de beføjelse til at tilbageholde varen.
Af praktiske grunde arbejder toldmyndighederne med en bagatelgrænse. Er det indførte af en værdi under 1.350 kr., er der formodning om, at det indkøbte er beregnet til private formål - altså uden noget erhvervsmæssig sigte.
Den angivne værdi svarer til beløbsgrænsen for, hvad der kan indføres toldfrit. Beløbsgrænsen og dermed bagatelgrænsen forventes forhøjet inden for nær fremtid.
Det er endvidere alene tale om en formodningsregel. Toldmyndighederne vil således altid foretage en konkret vurdering ud fra varens mængde og art, uanset om værdien ligger under bagatelgrænsen. Det kan således ikke udelukkes, at man vil konkludere, at der er tale om varer indført med henblik på erhvervsmæssig omsætning, uanset om værdien er mindre end 1.350 kr.
Endvidere danner den anførte værdi ingen overgrænse for, hvad man som privat kan indføre. Der er således principielt ikke noget i vejen for, at man som privat kan indkøbe kopivarer for mere end den anførte beløbsgrænse. I så fald skal der dog svares told heraf.
Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at den særlige bagatelgrænse alene er gældende ved indførelse, som sker i ens personlige bagage i forbindelse med rejse til Danmark.
Bagatelgrænsen gælder derimod ikke anden indførelse, det være sig køb via internettet eller varer som hjemsendes med pakkepost fra udlandet.
Vurderer toldmyndighederne, at der er tale om kopivarer indført med henblik på erhvervsmæssig omsætning, tilbageholdes varen, og der tages kontakt til rettighedshaveren.
Bagatelreglen gælder således ikke for indkøb på internettet. Dette er baggrunden for, at toldmyndighederne har tilbageholdt udlevering af Deres ur, idet de har vurderet, at der er tale om erhvervsmæssig indførelse.
Hvis rettighedshaveren mener, at forsøget på at indføre kopivarerne til Danmark er sket som et led i erhvervsmæssig handel, kan han vælge at anlægge en retssag imod Dem og kræve konfiskation og erstatning. Ønsker rettighedshaveren ikke at anlægge retssag, får De varen udleveret igen.
Der gælder særlige regler for, hvor længe toldmyndighederne kan tilbageholde varen, idet man som ejer har krav på udlevering, medmindre rettighedshaveren iværksætter retslige skridt inden 10 dage fra meddelelse fra toldmyndighederne om at varen tilbageholdes.
Er ovenstående frist udløbet kan De således kræve Deres ur udleveret fra toldmyndighederne. De skal dog være opmærksom på, at ovenstående alene en frist for, hvor længe toldmyndighederne kan foretage tilbageholdelse, men derimod ikke fristen for at rejse krav eller i øvrigt iværksætte retslige skridt. Her gælder de almindelige forældelsesregler.
blackpet
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
