Hvordan undgår man hæleri?
#1
Hej,

Jeg har netop mistet et par af mine ure til en indbrudstyv.
I den forbindelse kom jeg til at tænke på hvordan sælgere (lad os sige de seriøse af dem) sikrer at det ikke er hælervarer de sælger?

Jeg ville jo være let ked af at se et af mine ure blive annonceret og solgt til en godtroende ur-nørd.

Mvh.

Martin
Svar
#2
Man melder dem til Politiet (og forsikringen) med serienumre og al anden info. Så mener jeg de kommer på en Kosterliste - hvorfra man/andre kan få oplysninger til bekræftelse af om det man står med er meldt stjålet eller ikke. Jeg er ikke 100% på proceduren, men det kan politiet fortælle når du melder det.

Jeg tror de seriøse i dyre ure prøver at have papirer og andet i orden - men du har jo ret i at man ikke altid kan kende historien. Klart er det, at hvis man får tilbudt en sub eller et IWC til 6000 kr så kan man jo få øje på risikoen og dermed undgå at begå en "midtjysk Sidan" (fodboldspilleren som på gaden købte hundedyrt ur for en slik)

Der har jo faktisk på det seneste været en del tråde med folk der har haft indbrud i hjem og bil og fået stjålet flere ure. Måske vi kunne have en af de her "stående" tråde her på forumet hvor de bestjåle kunne give kort beskrivelse og serienummer på urene hvis de ville?

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#3
Umiddelbart ville det være smart med sådan en liste, men mærke, model og serienummer. Men desværre vil sådan en liste vel også kunne misbruges - eller?

Selvfølgelig kan en stående tråd blot have indlæg fremfor en liste.
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#4
Hej Martin

Det er altid tragisk og skræmmende når man bliver udsat for røveri, indbrud eller lignende.

Men jeg syntes du skal skrive oplysninger om de stjålne ure her på siden, så er vi da en del der kan holde øje med dem hvis de bliver udbudt til salg.

Omkring hvordan man sikre sig mod at købe et "varmt" ur ved jeg ikke hvordan andre gør, men for mit eget vedkommende beder jeg altid en for mig ukendte sælger om navn og adresse samt evt. legitimation hvis jeg er i tvivl.

Desuden benytter jeg ofte at mødes med sælger hos en urmager for verificering af ur, dette og ovenstående tror jeg på præventivt forebygger at man kommer til at købe et stjålent ur.

Dette gælder især hvis boks og papirer er blevet væk, ure bliver sjældent hugget med boks og papirer.
Mywatch.dk
Bjarne Vork
Svar
#5
Da jeg købte mit første ur kontaktede jeg politiet med urets nummer osv. for at sikre mig at det ikke var stjålet... jeg var lidt bekymret fordi jeg dengang syntes det var underligt at man kunne købe et nyt Omega til 8 K som kostede 13-14 K i butikkerne..... idag ved jeg at det ikke er ualmindeligt - afh. af model mv.

Politiet syntes tydeligvis at det var en underlig forespørgsel, men svarede dog at uret ikke var på kosterlisten.... men man fik ikke ligefrem lyst til at spørge hvergang man køber et ur, hvad man vel for såvidt burde gøre, via Internet og automatisk, hvis det skulle virke!

Siden har jeg holdt mig til at købe sælgeren og til auktioner, hvor salget dog foregår i "offentlighed", så mener jeg ikke man kan gøre så meget mere.

vh Baun
Svar
#6
Netop kosterregistret er den eneste database, men den er total mangelfuld og ikke til den mindste hjælp Icon_cry Jeg tror ikke politiet er specielt gode til at indrapportere men jeg ved ikke hvordan det fungerer i praksis. Faktum er dog at de ikke er specielt hjælpsomme når det kommer til en forespørgsel.

Mit eneste råd er som de andres. Køb sælger og virker det hele lidt lusket så hold dig væk. Desværre er der alt for lidt opfølgning internationalt på stjælne ure og et ur fra DK kan let sælges i Tyskland osv. uden at blive fanget. Enkelte fabrikater har registre men det er ganske få. Disse ure fanges så når det indleveres til service.

Heldigvis bliver de fleste hælervarer solgt hurtigt igen til spotpriser så her er det let at gennemskue med mindre man er dum og "naiv" som Muhammed Zidane Icon_e_confused

/Mads
Svar
#7
Mads Gjødesen Skrev:Netop kosterregistret er den eneste database, men den er total mangelfuld og ikke til den mindste hjælp Icon_cry Jeg tror ikke politiet er specielt gode til at indrapportere men jeg ved ikke hvordan det fungerer i praksis. Faktum er dog at de ikke er specielt hjælpsomme når det kommer til en forespørgsel.
Det undrer mig lidt, at du kan sige, at databasen er total mangelfuld, når du ikke ved, hvordan det fungerer i praksis? Og at du mener det er politiets skyld. Kunne det tænkes, at folk generelt er dårlige til at gemme fakturaer osv. og ikke kan give politiet de nødvendige oplysninger?

Den enkelte betjent har i øvrigt fået lettere adgang til kosterdatabasen, så fremtidige forespørgsler burde kunne afstedkomme en lidt bedre service end I åbenbart har oplevet tidligere.
Svar
#8
Jeg har to gange haft brug for at tjekke ure og som Baun gik det bestemt ikke smertefrit og i det ene tilfælde droppede jeg at fuldføre "processen". Desuden har jeg været vidne til en sag hvor politiet ikke registrerede de stjælne effekter i databasen. Og så er man jo lige vidt Icon_e_confusedJeg har ingen fakturaer på nogen af mine ure men alle serie nr. ect. Det burde vel være tilstrækkeligt til at identificere det enkelte ur.

Det er muligt at det er blevet bedre i DK, men det afhjælper jo stadig ikke problemet med den manglende krydstjekning på tværs af landegrænserne. Tyvene er sikkert mere snu end politiet så man tipper nok ikke lige byttet af 200 meter længere nede ad vejen men nok øst/syd for DK. Heldigvis har jeg aldrig været i problemer så nu ikke det store problem. Nærmere en konstatering at man er på r..... hvis man vil være 100 % sikker på at det ikke er en hælervare man er ved at købe.

/Mads
Svar
#9
Hej

Jeg synes også Johns ide med en liste her på siden er god, og her kan man jo frit skrive sig på, eller for den sags skyld lade være hvis man ikke tør, og som Baun og Mads skriver man for ikke den store hjælp hos Politiet, jeg tror simpelthen at der bliver stjålet for meget til at de kan nå at følge med, bare mit gæt.

MVH Peter
Svar
#10
Mads Gjødesen Skrev:Jeg har to gange haft brug for at tjekke ure og som Baun gik det bestemt ikke smertefrit og i det ene tilfælde droppede jeg at fuldføre "processen". Desuden har jeg været vidne til en sag hvor politiet ikke registrerede de stjælne effekter i databasen. Og så er man jo lige vidt <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->
Det er lidt sørgeligt, at du begynder at generalisere, fordi du i et enkelt tilfælde har oplevet at tingene ikke er blevet registreret.

Og at det skulle være et faktum, at politiet ikke er hjælpsomme, når det angår forespørgsler, er naturligvis også noget vrøvl.

Jeg håber ikke, at de fakta, du skriver om ure herinde, er med samme spinkle baggrund som i dette tilfælde Icon_e_sad

Mads Gjødesen Skrev:Jeg har ingen fakturaer på nogen af mine ure men alle serie nr. ect. Det burde vel være tilstrækkeligt til at identificere det enkelte ur.
Naturligvis - jeg skrev også "osv." og med det mente jeg blot oplysninger (serienr.) om den stjålne genstand.

Mads Gjødesen Skrev:Det er muligt at det er blevet bedre i DK, men det afhjælper jo stadig ikke problemet med den manglende krydstjekning på tværs af landegrænserne.
Det er korrekt.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)