Svar: 8,471
Tråde: 469
Modtaget Likes: 60 i 31 svar
Givet Likes: 18
Tilmeldt: Dec 2011
Tio Malo Skrev:Banale indlæg og indlæg med kant (= skarphed, substans, at være innovativt og provokation af den positive slags) er - så vidt jeg forstår - to helt forskellige størrelser...
John
Det er det bestemt ikke. Men der er en tendens til at indlæg med kant, som du siger også er grovkornede (Mads ord). På trods af det, kan de have stor faglig værdi. Men de kan også være helt uden
Nu ved jeg ikke om vi skal have alle disse navne på bordet, men ja der er personer, som Willy, med stor viden, som også har kant. Jeg oplever dog også at den "store viden" kan blive anvendt lidt "mærkeligt" somme tider.... Hvis en dum dansker ikke forstår dette eller hint, så er det nok fordi han ikke er verdensmand og har læst alt hvad der findes osv. Blot et eksempel.
Jeg har også meget respekt for en anden bruger, Watchfreak2003, som laver helt fantastiske fotos og som ved rigtig, rigtig meget om ure, men som også somme tider har kant eller bliver grovkornet.
Begge brugere laver dog mange, (langt de fleste) gode og berigende indlæg også.
Min oplevelse er også, at hvis man giver igen af samme skuffe eskalerer grovhederne..... og det bliver rigtig ubehageligt. Derfor er jeg tilhænger af at modere tonen - og det har vi jo gode "moderatorer" til.
Personligt har jeg intet imod mange ret "banale" tråde. Nogen vil sikkert også mene at jeg bidrager i stor stil.
Jeg kan lide både de nørdede og banale tråde, men jeg er ikke så vild med behovet for at komme "med sin ærlige mening" om andres ure og mærker (Rolex er blær, Omega er for main stream, IWC er det dyreste man kan købe med standard ETA værk, Breitling er pling pling) ved enhver lejlighed - især ikke hvis det bliver gjort som små sidebemærkninger ustandselig og uden nogen form for forklaringer, argumentation endsige dokumentation. Hvis det er det du mener med kant, så vil jeg gerne være fri for kant.
Jeg håber Watchfreak2003 tilgiver mig anvendelsen af ham som eksempel - og Willy, ja ham taler jeg vist kun med på GTG - og han er en hyggelig fyr som sikkert også tilgiver mig - hvis jeg ellers har forstået hans stil rigtigt. Ellers undskyld til begge.
•
Svar: 193
Tråde: 8
Modtaget Likes: 1 i 1 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2007
Da jeg begyndte at læse på det her forum for en del år siden, var indlæg måske af en mere nørdet/teknisk karakter.
Det ville være super for mig med flere indlæg af teknisk og nørdet karakter, men måske er tiden bare en anden i dag.
Jeg mener hvor mange kan blive ved med at spørge ind til div. detaljer om f.eks vintage Rolex. Af gode grunde har det meste vel været nævnt, ellers kan den udmærkede søgefunktion bruges.
Danmark er et lille land og det er vel relativt begrænset hvor mange urnørder der findes, udover dem er allerede er tilmeldt det her forum eller det andet.
Om der på sigt er 'plads' til begge forum må tiden jo vise.
Jeg kunne indimellem godt savne lidt mere kant på indlæg, men selvfølgelig er det en balance gang og tonen skal være sober.
•
Svar: 8,471
Tråde: 469
Modtaget Likes: 60 i 31 svar
Givet Likes: 18
Tilmeldt: Dec 2011
Sprinter Skrev:Jeg kunne indimellem godt savne lidt mere kant på indlæg, men selvfølgelig er det en balance gang og tonen skal være sober.
Hvis du med kant mener (som Tio Malo skriver) (= skarphed, substans, at være innovativt og provokation af den positive slags), så er jeg ikke helt uening. Så længe det har substans og er positivt (eller bare konstruktivt) er det fint.
Desværre tror jeg nogen definerer kant lidt over i det mere grovkornede - og ofte en slags humor som nærmer sig spydigt og ironisk - altså man får luftet sine negative holdninger til visse ure/mærker via humor, ironi, dum-smarte bemærkninger og forstår ikke at "en der lige har købt et ur som han er glad ved" har svært ved at se humoren. Man skal forstå forskellen på at grine sammen med nogen og grine af nogen.
Så er der også nogen som bare er så dovne at de ikke gider skrive hvorfor de finder at xxx's nye xxx er usselt, men bare skriver at det er det. Det er der heller ikke meget værdi i. Om der er kant, kan du måske svare på Stinger eller Tio Malo - for hvis det er det I mener med kant, kan jeg godt undvære kant.
vh Baun
•
Svar: 3,915
Tråde: 143
Modtaget Likes: 174 i 126 svar
Givet Likes: 25
Tilmeldt: Apr 2004
Der ser du Per - vi er bare to gnavne gamle mænd som ovenikøbet har de samme to helter her på forumet (Jesper Watchfreak2003 & Willy)
Og hvorfor er vi så gnavne... ? Jeg tror at det har noget med det at gøre at du samler XXXXX - ure og jeg samler YYYYY - ure (?). Og måske vidt forskellige temperamenter (?).
At have kant i sine ytringer er nu mere en retorisk kvalitet og et indslag med kant kan absolut også være banalt (men det er aldrig banalt på "se 117 billeder af min ny Sub / Speedy" - måde...).
Og yes, grovkornet kan det ofte være - lige så meget som det kan være blid og blød og sød... Dog vil jeg sige, at grovkornethed er absolut mere brugbart retorisk værktøj her (et slags opråbstegn) end "sweet talking", når længden af vores indlæg alligevel er begrænset.
Jeg trodde - og har blivet fortalt af de indfødte her i landet utallige gange - at dansk humor er verdensberømt pga. dens ironi (og, ironi er, per definition, både ondskabsfuld og ofte grovkornet).
Men, måske jeg har misforstået sagen.... who knows ?
Mudderkastning (som jeg aldrig har set her) og sofistikerede spydigheder er to vidt forskelllige dicipliner.
Jeg tror også at en voksen M/K med selvtilliden nogenlunde i orden kan sagtens overleve det, at vedrørendes ur bliver kaldet for "brugtbilhandlerur # 1" / "morfarur" / "rocker bling-bling"/ "sardindåse". Og sker det i et sammenhæng, finder jeg påstanderne ofte interessante (uanset hvor enigt eller uenigt jeg er).
Men tilbage til trådens emne: Jeg kan være bange om at to foras i et så lille land skader hinanden, medvirker polariseringen (mellem div. mærker / prisklasser / stil) og i sidste ende er der ikke nok deltagere at bidrage begge steder med noget fornuftigt.
Mvh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  )
•
Svar: 5,259
Tråde: 72
Modtaget Likes: 1 i 1 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
For lige at uddybe min mening. Indlæg med kant behøver ikke være grovkornede. Jeg elsker når folk er skarpe i deres indstilling og fagligt stærke på en små-provokerende måde. Kald det en sund skepsis. Alt dette skal selvfølgelig serveres på et objektivt plan. Når jeg mener grovkornet, er det når folk har en forudindtaget holdning de ikke objektivt kan argumentere for, og derfor bliver subjektive og personlige i deres argumentation.
Et godt forum for mig er et sted, hvor der er plads til alle typer indlæg. Ikke alle er lige horologisk velfunderet, og det må man respektere. Vi er alle startet et sted  De mere fagligt tunge må så tilføje forummet en faglig kvalitet. Tonen skal, for at jeg føler mig velkommen, være som hvis samtalen foregik face-to-face. Med andre ord: Man bør ikke føre en debat og komme med meldinger, man ikke ville turde fyre af, hvis modparten stod overfor én irl. Det skrevne medie er en giftig størrelse, hvor man tit har tendens til at udtrykke sig mere voldsomt end i tale. Det er langt mere omkostningsfrit desværre...
Jeg bifalder ikke nødvendigvis et forum der KUN består af tunge nørdede indlæg, for så ville det hurtigt ligge dødt hen. Men en kombi af fagligt tunge emner og lettere debatter der skaber kvantitet og liv er vejen frem. Tonen må gerne være skarp, men med det i mente, at man ikke skriver noget man ikke ville turde sige til vedkommende face-to-face.
/Mads
•
Svar: 777
Tråde: 45
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Nov 2005
Mads Gjødesen Skrev:Man bør ikke føre en debat og komme med meldinger, man ikke ville turde fyre af, hvis modparten stod overfor én irl. Det skrevne medie er en giftig størrelse, hvor man tit har tendens til at udtrykke sig mere voldsomt end i tale. Det er langt mere omkostningsfrit desværre...
/Mads
En meget, meget fornuftig minimumsregel!
Husk, at uanset hvor mange smilies man tilføjer sit bidrag, så mangler kropssprog og ansigtsudtryk i den skriftlige kommunikation. Derfor opstår der SÅ mange misforståelser mellem folk...
JK
•
Svar: 333
Tråde: 74
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
watchfreak2003 Skrev:Ville jeg selv "turde" sige til folk direkte, hvis jeg mente de var underfrankeret – JEG VILLE ELSKE DET <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Pas nu på du ikke møder en der er mere overfrankeret end dig... tror der går en del rundt derude
Mvh
Guru13
____________________________________________________
"En mand med ét ur ved,
hvad klokken er.
En mand med to ure,
kan aldrig være sikker."
•
Svar: 333
Tråde: 74
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
Mvh
Guru13
____________________________________________________
"En mand med ét ur ved,
hvad klokken er.
En mand med to ure,
kan aldrig være sikker."
•
Svar: 8,471
Tråde: 469
Modtaget Likes: 60 i 31 svar
Givet Likes: 18
Tilmeldt: Dec 2011
watchfreak2003 Skrev:Jeg føler ikke selv noget behov for, at pege ad bestemte brugeres skrivemåde/facon/stil,
men det er naturligvis taget ad notam, at visse finder min facon for ”grovkornet”!
Ville jeg selv "turde" sige til folk direkte, hvis jeg mente de var underfrankeret – JEG VILLE ELSKE DET <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Og jeg må med skam melde at jeg ganske enkelt ikke forstår hvad " underfrankeret" betyder i denne sammenhæng. Kunne du forklare det Jesper?
vh baun
•
Svar: 1,174
Tråde: 164
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Mar 2004
Skal vi ikke bare sige vi lukker tråden her, geden er vist helt rundbarberet færdig.
Mikael
•
|