21-08-2014, 08:18 PM
Seikos Ananta serie hører til lige under Grand Seiko serien. Modellen inkorporerer Seikos mangeårige ur produktion med Japansk kulturhistorie. Et smukt og ambitiøst mål, som især med denne Ananta Diver lykkes særdeles godt.
Uret indeholder det dejlige 8R39 kolonnehjuls chronograf værk, som med sit tricompax layout på skiven, og delvist stål indrammede subdial layout, understøtter hele urets ydre elegante og robuste æstetik. De æstetiske virkemidler trækker på sværdfremstillingens ædle kunst, kaldet Katana, og lakeringskunstens mange hundrede årige tradition, Kaga Maki-e. Kigger man på urets horn, deres udformning og håndslebne spil mellem børstet og blankt stål, kan man i visse vinkler helt klart se inspirationen hentet fra Samurai sværdets tip, og betragter man skiven, forsvinder man næsten i et endeløst sort hul, som smukt danner fundamentet for de smukt påsatte markeringer, den flotte skrift, dato, subdials og visere. Alt spiller, efter min mening, rigtig flot sammen, og jeg er fuld af respekt over, at Seiko på denne måde markerer sig som både ur producent, og samtidig formidler af den japanske kulturarv.
(foto sakset fra nettet)
Når man står med uret i hånden, og har det på armen, er man ikke i tvivl om, at man her har med et kvalitetsur at gøre. Finishen er ganske enkelt imponerende, og alt lige fra den lækre robuste og let betjenelige skruekrone, over skrue pusher til den ridsefaste ION platede lynette, signalerer både elegance og brugs-ur. Lumen er i den sædvanlige gode Seiko klasse, og lynetten drejer fantastisk lækkert rundt med præcise og imponerende klik.
Særligt vild er jeg med urets visere. De gør uret let at aflæse med et enkelt øjekast, og hvad er det så lige mere med de visere? Nå jo, jeg har da set dem før! SpringDrive Diveren har på mange fronter ikke levet forgæves, og urets visere er vist nærmet fuldstændig blevet overført til Ananta Divere. Og hvorfor ikke? Det fungerer jo glimrende!
Lænken er tilpasset helt eksakt til urets kasse og horn. Og apropos horn: bemærk så den fænomenale detalje, at de fire horn nærmest ”bærer” lynetten som en slags trofæ. Der er ikke tale om en nedsænkning, som det fx kendes fra Sumo´en, men nærmere en helt speciel slibning af hornene, så de ”griber” op om lynetten. Flot og imponerende lavet!
Og når vi taler om urets lænke, så er det her, at uret har sit ”svage” punkt. Bevares, lænken er smukt forarbejdet med en lækker satinering og en smuk, smuk slibning på siderne af leddene og midterledets sider, men i dette prisleje måtte der gerne (læs: forventes det), at der er kraftige led med skruer udstrålende robusthed og holdbarhed. Seiko har i stedet valgt at gå elegant til værks, og selv om det jo naturligvis i sidste ende er smag og behag, havde jeg gerne set en lidt anden løsning. Heldigvis har Seiko valgt at bevare den historiske Tsunami på bagkassen som tegn på, at uret er bygget som en diver!
Også hvad angår claspen, kunne det være lavet bedre. Den er godt nok pænere finisheret på indersiden, end de vanlige diver clasps er, men ydersiden er nærmest en tro kopi af en Sumo clasp, og det ender dermed med et klart Tuborg reklame citat fra min side: Det er en ommer! (på den ene front). Også selv om der jo et eller andet sted skal spares – så er lænke og clasp ikke stedet for mig, må jeg indrømme.
Men hvad står så tilbage, når alt betragtes i sin helhed? Jeg er ikke i tvivl! Uret er at betragte som værende yderst vellavet, ”ude som inde”, og når man betænker, hvad man hos andre producenter betaler for inhouse og god kasse finish, så er denne Ananta Diver et rigtig godt køb! At den med sine 44mm i diameter, den flotte skive og de smukke slibninger, også gør sig godt i mange andre kontekster end i vandet, gør jo blot tingene endnu bedre!
Uret indeholder det dejlige 8R39 kolonnehjuls chronograf værk, som med sit tricompax layout på skiven, og delvist stål indrammede subdial layout, understøtter hele urets ydre elegante og robuste æstetik. De æstetiske virkemidler trækker på sværdfremstillingens ædle kunst, kaldet Katana, og lakeringskunstens mange hundrede årige tradition, Kaga Maki-e. Kigger man på urets horn, deres udformning og håndslebne spil mellem børstet og blankt stål, kan man i visse vinkler helt klart se inspirationen hentet fra Samurai sværdets tip, og betragter man skiven, forsvinder man næsten i et endeløst sort hul, som smukt danner fundamentet for de smukt påsatte markeringer, den flotte skrift, dato, subdials og visere. Alt spiller, efter min mening, rigtig flot sammen, og jeg er fuld af respekt over, at Seiko på denne måde markerer sig som både ur producent, og samtidig formidler af den japanske kulturarv.
(foto sakset fra nettet)
Når man står med uret i hånden, og har det på armen, er man ikke i tvivl om, at man her har med et kvalitetsur at gøre. Finishen er ganske enkelt imponerende, og alt lige fra den lækre robuste og let betjenelige skruekrone, over skrue pusher til den ridsefaste ION platede lynette, signalerer både elegance og brugs-ur. Lumen er i den sædvanlige gode Seiko klasse, og lynetten drejer fantastisk lækkert rundt med præcise og imponerende klik.
Særligt vild er jeg med urets visere. De gør uret let at aflæse med et enkelt øjekast, og hvad er det så lige mere med de visere? Nå jo, jeg har da set dem før! SpringDrive Diveren har på mange fronter ikke levet forgæves, og urets visere er vist nærmet fuldstændig blevet overført til Ananta Divere. Og hvorfor ikke? Det fungerer jo glimrende!
Lænken er tilpasset helt eksakt til urets kasse og horn. Og apropos horn: bemærk så den fænomenale detalje, at de fire horn nærmest ”bærer” lynetten som en slags trofæ. Der er ikke tale om en nedsænkning, som det fx kendes fra Sumo´en, men nærmere en helt speciel slibning af hornene, så de ”griber” op om lynetten. Flot og imponerende lavet!
Og når vi taler om urets lænke, så er det her, at uret har sit ”svage” punkt. Bevares, lænken er smukt forarbejdet med en lækker satinering og en smuk, smuk slibning på siderne af leddene og midterledets sider, men i dette prisleje måtte der gerne (læs: forventes det), at der er kraftige led med skruer udstrålende robusthed og holdbarhed. Seiko har i stedet valgt at gå elegant til værks, og selv om det jo naturligvis i sidste ende er smag og behag, havde jeg gerne set en lidt anden løsning. Heldigvis har Seiko valgt at bevare den historiske Tsunami på bagkassen som tegn på, at uret er bygget som en diver!
Også hvad angår claspen, kunne det være lavet bedre. Den er godt nok pænere finisheret på indersiden, end de vanlige diver clasps er, men ydersiden er nærmest en tro kopi af en Sumo clasp, og det ender dermed med et klart Tuborg reklame citat fra min side: Det er en ommer! (på den ene front). Også selv om der jo et eller andet sted skal spares – så er lænke og clasp ikke stedet for mig, må jeg indrømme.
Men hvad står så tilbage, når alt betragtes i sin helhed? Jeg er ikke i tvivl! Uret er at betragte som værende yderst vellavet, ”ude som inde”, og når man betænker, hvad man hos andre producenter betaler for inhouse og god kasse finish, så er denne Ananta Diver et rigtig godt køb! At den med sine 44mm i diameter, den flotte skive og de smukke slibninger, også gør sig godt i mange andre kontekster end i vandet, gør jo blot tingene endnu bedre!
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
- det koster så også 
