Nu er det ikke for hverken at "brokke" eller male fanden på væggen.
Tag det som konstruktiv kritik i en positiv ånd fra en bruger der sætter pris på dette websted og gerne så det vokse og udvikle sig
At køre en gammel version af phpBB er at bede om problemer. At sætte gamle årstal i sidens footer er at bede om problemer to gange
De folk der muntrer sig med at hacke fora, leder efter såkaldte exploits der bliver udgivet i en lind strøm, herunder exploits rettet mod phpBB. Hvis man prøver at søge på gamle versioner af fora der kører phpBB og denne side ranker så højt som den gør, så dukker den sikkert op ret højt på søgelisten. Derfor burde I være mere på forkant med sikkerheden og køre nyeste version af det forum/cms I haqr valgt at satse på.
Hvorvidt vedkommende der har tweaket forumet har haft helt styr på hvad han/hun har foretaget sig kan man også have sin tvivl om. Her tænker jeg på "onclick bla bla" der bliver parset som html efter img tags osv.
Vintageure.dk er sikkert ikke meget bedre (uden at jeg har belæg for at sige det, da jeg ikke har kigget den efter i sømmene).
Jeg noterer mig dog at sidens scripts ikke virker i firefox og at den vist ikke har ændret form i noget der ligner 5-10 år ..
(eller ihvertfald dengang den gennemsnitlige skærmopløsning svarede til sidens bredde)
Den orange farve er blevet ændret til sort, og der er kommet et andet billede i banneret, men den time det vel kunne tage at ændre batter ikke rigtig noget i min verden.
Specielt vintageure hvor der er betalte annoncer undrer det mig at der ikke afsættes flere ressourcer til at opdatere teknikken/sikkerheden og brugerfladen.
Igen, det ovenstående er ment i en positiv og konstruktiv ånd