Lidt personlige erfaringer
#31
Hvis vi nu midlertidigt parkerer de filosofiske betragtninger og en brugers skiftende auto-signatur med dårlig signalværdi, så vil jeg for en kort stund vende tilbage til emnet.
Personlige erfaringer gennem mange år har jeg kun med Omega, som jeg finder noget af det smukkeste, man kan sætte på sit håndled. Især modellen nr. 2 fra venstre er i min optik helt eklatant.
Nr. 1 er Omega DeVille Prestige, en lille sag, som jeg bærer, når jeg er festligt påklædt 1-2 gange om måneden. Det står særdeles godt til min sorte loge"uniform" med hvide handsker.
Nr. 2 er Omega Seamaster midsize, vandtæt til 300 m (og jeg dykker aldrig i andet end badekar), til gengæld er jeg stensikker på, at det kan holde til Afrikas voldsomme regn, meget støv og temperaturforskel på 40 gr. fra nat til middag uden at svigte. Det bruger jeg til hundetræning i Danmark og ellers som ferieur.
Nr. 3 er Fortis Flieger midsize. Altid rart at have, hvis jeg skulle op i en F16, men ellers bruges det, når fritidsaktiviteten ikke kræver slet så meget robusthed.
Nr. 4 er ny-indkøbet Longines evidenza, fantastisk smukt ur og en dejlig finish. Det er en 1925-model (tonneau-kassen er dog fra 1911), som blev genoptaget i 2003. Jeg fik det fjerdesidste. Det går perfekt og sidder godt. Er nu forfremmet til kontorur.

Jeg har altså købt et Flieger og et Longines uden at kende en brik til mærkerne og uden at have erfaringer fra anden side, men jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Kan især godt lidt Longinessen pga. historien bag.
Det er det samme, der gør sig gældende for Omega, som er og bliver mit yndlingsmærke. Især har jeg en faible for vintage-udgaverne, som også har en størrelse, der passer mit håndled. Desværre kan de ikke tåle at blive brugt, og et ur skal ikke bare ligge i kassen. Det er smukkest i brug.
Omega: Seamaster 300, Seamaster Polaris Titane, De Ville Prestige, Constellation Chronometer Electronic/Roamer: MST401, Searock Automatic/Longines Automatic evidenza kronograf/Fortis Flieger Automatic/Zodiac Aerospace World Time Autom./Suunto Observer
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)