Boks, papirer & service - Hvor vigtigt er det?
#1
Hej ur experter,

Kan i gøre mig lidt klogere på hvorfor boks og papirer + originale accessories er så vigtige? Er det garant for at det er mindre sandsynligt, at uret er varmt? Giver det jer en ide om hvor forsigtig den tidligere ejer har passet på uret (feks. ikke brugt det til jagt, golf osv. hvor det mekaniske værk udsættes), hvis b/p er intakt og i fin stand? Holder værdien mere ved senere salg? Er det lettere at få uret serviceret eller erstattet ved forsikringssager? Med købskvittering vide, at uret kun har haft 1 ejer og ikke er købt solgt flere gange? Og andre vinkler på sagen... Vil i selv aldrig købe uden b&p?

Hvor meget rabat vil i have, hvis det er uden b&p i forhold til samme ur og tilstand med b&p? Og er det forskellige fra mærker? F.eks.
Rolex GMT Master ref. 1675 fra 1990'erne?
GMT Master ref. 16753 "Nipple dial"?
GMT Master II ref 16710?
Omega Speedmaster Broad Arrow ref 3551.20.00?
Omega Speedmaster Pro. cal. 861 eller cal. 321?

(grundet de valgte, er at jeg har kigget lidt på dem og vil slå til når et godt tilbud kommer) Icon_e_biggrin

Jeg kan forstå at vintage ure ikke har b/p, men hvor mange årtier tilbage er det acceptabelt at ejer ikke har b&p - f.eks. 80'erne, 90'erne? Når man køber brugt, spørger i til hvornår uret sidst er serviceret - med servicepapir? - fra original service center?

Er komplet accessories fra Rolex: certifikat, anker, pricetag med serienummer, booklets, dykkermappe, købskontrakt og købskvittering

Glæder mig til at høre jeres mening - Hvor vigtigt er det?
Svar
#2
Det er rart at have alt original merchandise og papirer med uret.
Tænk selv; vil du hellere modtage et fedtet brugt ur i en zip-påse eller liggende lækkert i originalkasse, omkringet med alle sjove dimser man ikke rigtigt kan briuge for noget men som ser dog meget godt ud ? Icon_e_biggrin
Den der evigt "at uret er / ikke er varmt" synes jeg at man kan nemt ødelægge sin købsoplevelse med... Og jo, nogen gang kan alt medfølgende merchandise indicere til retning kosher, men husk nu at de fleste kriminelle handlinger med ure sker når ejermanden melder sit ur stjålet / forsvundet for sit forsikringsselskab - og sælger uret bagefter. Og at man kan købe alt originalt mercandise i løsvægt på nettet.
Jeg kan ikke huske engang en vandrehistorie om en ærligt urkøber som kom galt af sted pga. at uret var stjålet. Dog med den bemærkning at der er flere som har brændt nallerne i ure og andre ting som er købt pænt under markedsprisen på et værtshus. Så taler jeg om både det at få en kopi eller at købe en ægte vare, som nogen savner... Men så er køberen ikke hellere den ærlige.
Servicebevis / -kvittering fortæller kun at du er fri for at spekulere på hvornår uret skal serviceres næste gang (= du har sparet med f. eks. Rolex mellem kr. 1.000 og 3.500 beroende på model og hvorvidt kvitteringen er fra AD eller anden urmager). Og så er klokken naturligtvis nemmere at sælge videre med certifikat - og endnu nemmere med cert. + servicekvittering.
John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#3
Rolex GMT Master ref. 1675 er ikke produceret i 1990erne.......

Værdien af B/P afhængerne meget af hvilket ur du kigger på. Det er klart at når vi snakker vintage Rolex, så har B/P høj værdi. Lige præcis mht ref 16753 ved jeg ikke med værdien af B/P, der er noget med at det er svært at dokumentere ud fra papirerne at uret oprindeligt er en G/S model.....eksperterne ved bedre end jeg. Men ellers kan et vintage Rolex i prislejet 20-80k sagtens være 50% mere værd med komplet tilbehør i forhold til et eksemplar uden.

Snakker vi vintage Rolex i prislejet 100k+ så eksploderer priserne når vi snakker eksemplarer med tilbehør......

Er det et Omega Broad arrow, så er B/P ikke så mange kroner værd Icon_e_biggrin men efter min mening stadig fedt at have liggende til uret.

/René.
Svar
#4
Hvis du køber vintage Rolex (def: Et med plexi glas fra før ca. 1985-90) er det mere reglen end undtagelsen at der ikke følger noget som helst med. Er der papirer med koster uret typisk 25-100 % mere end et tilsvarende uden. Her taler vi KUN vintage Rolex.

Det komplette sæt du referere til skyder du nok over mål. Et typisk komplet sæt består af: Boks (evt. både inder/yder), 2x manual (your Oyster samt GMT/Sub/Daytona/ect afhængig af model), certifikat. Forvent ikke der følger mere med. Bemærk at det er certifikatet der presser prisen op. Det er unikt med urets serie nr. og kan ikke erstattes. De andre ting som bokse og manualer kan købes brugt. Så lad dig ikke narre af at der er bokse og manualer med men ingen certifikat. Mangler det bør prisen ikke være nævneværdig højere end et ur uden tilbehør.

Glem alt om købskvittering på vintage Rolex. Det er kun i meget sjældne tilfælde den følger med og den samt servicepapirer vil presse prisen voldsomt op.

Nu er det ikke for at jeg vil skræmme dig væk fra at købe vintage Rolex, men det er en ret giftig boldgade for en nybegynder Icon_e_sad Er du helt grøn vil jeg nok anbefale dig at finde et nyere komplet GMT 16710 frem for et 1675/16750, med mindre du ser dig rigtig godt for. Får du fingre i et billigt G/S 1675/16750 og bagefter finder ud af at lænken er nedslidt koster det dig lige 15.000 kr. til en ny Icon_e_sad Du kan godt være heldig at findet et godt brugt G/S 16750 til 20 k. MEN har uret en broget fortid kan det let løbe i 15-20 k før det er renoveret Icon_e_sad

/Mads
Svar
#5
Hvor vigtigt er det?

For en samler kan det være vigtigt.

Det er vigtigt for mig at have så gode ure som muligt med så meget tilbehør som muligt. Det er en del af charmen og faktisk er det jo vanskeligere på den måde - og vanskeligt er godt!

Om det også har økonomisk betydning? Jo måske... hvis du skal sælge til samlere. men hvis jeg sælger en gammel Omega til en mand der bare vil have et ur, som det han husker at hans far brugte, så tror jeg ikke han vil være parat til at give specielt meget for den originale box.

De første mange ure jeg købte var uden box - det var nærmest en tilfældighed, hvis der var box med - og ret sjovt, men også lidt ligegyldigt.

Idag er det meget anderledes. En sjælden box er næsten mere velkommen end et ikke specielt sjældent ur.

Der er langt flere ure på markedet end boxe - og meget få originale vintage læder-remme og lænker. Så hvis ursamleriet øges vil netop disse effekter blive mere og mere vigtige, på de gamle ure.

Så om de er vigtige - ikke for brugere, men for samlere.

vh baun
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)