Hvilket Panerai vil være det bedste valg?
#1
Hej alle,

Efter snart 6 år med mit driftsikre og stadig strålende Seamaster (2254) er jeg i en situation, hvor pengepungen endelig tillader et yderligere ur, så der kan komme lidt variation i hverdagen Icon_e_smile jeg har længe gået rundt og kredset om forskellige mærker. Disse overvejelser har nu snævret sig ind til Panerai - ikke fordi jeg har den store viden om historien, teknikken etc. (har dog selvfølgelig læst en del rundt på nettet), men simpelthen fordi jeg er faldet for deres særlige udtryk.

Spørgsmålet er herefter, hvad der vil være det bedste valg? Jeg har følgende ønsker til uret i en nogenlunde prioriteret rækkefølge:

- Ikke en Radiomir-model
- Sandwich skive
- Børstet kasse
- Sort baggrund
- Dato
- In-house værk

Efter en del timers Net-søgning og et enkelt besøg hos en forhandler i Dubai (jeg bor pt. ikke i Danmark) er mit umiddelbare valg 312'eren. Den opfylder ovenstående 6 kriterier. Jeg har dog endnu ikke haft mulighed for at prøve det på armen, så mit første spørgsmål er:

1. Er der generel ventetid på model 312? I Dubai fik jeg desværre ikke spurgt ind til, hvor lang leveringstid de havde på 312'eren.

Dernæst er der muligvis et lille minus ved denne model: jeg frygter, at den er en smule for høj til mit temperament. Dette skyldes muligvis, at modellen er automatisk, hvilket heller ikke er et must for mig (og historisk set er et Panerai måske også mere autentisk, hvis det er manuelt?) Mit andet spørgsmål er derfor:

2. Er der andre modeller, som jeg med fordel kunne kigge på? Og ville de i så fald være til at få fingrene i? Som udgangspunkt er jeg kun interesseret i at købe nyt, da jeg kan slippe for at betale moms. Derudover vil jeg tro, at jeg foretrækker 1950-kassen, som jeg har prøvet på armen - og som falder i min smag.

Mit tredje spørgsmål går på remmen. Såfremt valget falder på 312, kunne jeg godt overveje at tage 328'eren i stedet. Jeg har en tendens til at have en ret høj kropstemperatur (ja, det lyder lækkert...), så jeg frygter en smule, at en læderrem med tiden vil komme til at lugte. Dette kan selvsagt løses ved at have forskellige (måske nogle billigere end de originale) remme at skifte imellem. Men jeg overvejer dog alligevel at tage lænke-versionen fra begyndelsen, så jeg i det mindste ikke skal tilkøbe lænken på et senere tidspunkt. Dermed kan jeg bruge lænken mere om sommeren - og så skifte til en rem, når det er koldere i vejret. Jeg forstår, at rem-skifte skulle være meget enkelt på den nye 1950-kasse.

3. Er det et no-go med lænke på Panerai? Og er der andre, der har erfaringer med varme håndled og dertil (muligvis) hørende lugtende remme?

Mit fjerde og sidste spørgsmål er et ja/nej spørgsmål:

4. Følger der gummirem samt værktøj med til alle nye Panerai-ure?

Jeg glæder mig til at høre fra jer - og vil tillade mig at vende tilbage med yderligere spørgsmål, når jeg intensiverer jagten.

Mvh
SDB
Svar
#2
Og et yderligere spørgsmål:

5. Er der nogle lamper, der blinker hos jer fsva. model 312?

Mvh
SDB
Svar
#3
Hej SDB

Hvilket Panerai du skal vælge er en smagssag. Jeg har som brugernavnet antyder en PAM351 og jeg er glad for uret.

Men da du skriver, om der er nogen lamper der blinker ift. PAM312, så vil jeg blot nævne, at mit PAM 351 (som har samme P9000 værk som ligger i 312-eren) inden for de første 2 år har været ved Klarlund to gange. Den ene gang fordi en skrue havde løsnet sig og lå og rodede rundt i kassen og forhindrede uret i at gå og den anden gang hvor det pludseligt vandt flere timer på et døgn.

Jeg er således ikke ubetinget fan af kvaliteten af værket og Panerais kvalitetssikring selvom det er farligt at bedømme det pba et ur - jeg kan jo bare have været uheldig.

Har du prøvet 312-eren? Jeg syntes den var lidt for tung og valgte i stedet 351 i titanium som er lettere.

vh. PAM351
Svar
#4
PAM351 Skrev:Jeg er således ikke ubetinget fan af kvaliteten af værket og Panerais kvalitetssikring selvom det er farligt at bedømme det pba et ur - jeg kan jo bare have været uheldig.1
Har læst om flere der har haft problemer med deres Panerai og kvaliteten på værket.
If you ain't using it, you abusing it!
Svar
#5
Så endte jeg med at beslutte mig - og jeg sidder nu med min nye 112'er på armen.

Uret har været på armen de sidste 10 dage, og jeg er ovenud tilfreds og glad for købet. Selv de første ridser har ikke slået mig omkuld. Jeg var vel forberedt på, at de ville komme på et eller andet tidspunkt. Det vælter med billeder af 112'eren, men hvis jeg får skudt nogle gode billeder af dyret, vender jeg tilbage Icon_e_smile

Mvh
SDB
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)