ETA 775x vs Seiko 6R15
#1
Jeg er på udkik efter mit første ur med "automatic". I det prisleje jeg regner med at skal købe ur har jeg fundet to urværker; ETA 775x og Seiko 6R15, hvilket er bedst? og er der alternativer?
Svar
#2
Velkommen til forum Icon_e_wink

De to værker er ret forskellige, eftersom det ene, ETA 7750 værket typisk er en chronograf, hvorimod Seiko 6R15 inhouse værk er et "almindeligt" automatisk værk med time-, minut- og sekundviser samt datovisning.

ETA 7750 værkerne kan fås i mange afskygninger, lige fra ubehandlede værker, som kommer direkte fra ETA, og som så anvende i urene, og så til meget lækkert finisherede værker, som man f.eks. kender fra Breitlings Chronomater m.v.

Seikos 6R15 værk er et mid-end-level værk, som går godt og præcist, og som er meget lidt servicekrævende. Det er let selv at justere, og de fleste urmagere vil kunne servicere det. Det samme kan dog også siges om et ETA 7750.

Umiddelbart, så ville jeg vurdere, at et schweizisk fremstillet ur med ETA 7750 værk ville være dyrere end et Seiko med 6R15 værk inden i.

Har du kig på nogle konkrete modeller ? Måske vi så bedre kan give vort besyv med ...
De venligste hilsner, John
Svar
#3
Hej
Tak for din kommentar.
Jeg have kikket på et Certina DS Podium eller et Seiko Premiere Automatic, Links herunder.

[url]"http://www.certina.com/Collection/Gent-Automatic-Collection/DS-Podium-Valjoux.aspx?m=1" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.certina.com/Collection/Gent- ... x.aspx?m=1[/url]
[url]"http://www.bodying.my/seiko-watches-spb003j1/watches/21742" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.bodying.my/seiko-watches-spb ... ches/21742[/url]
Svar
#4
En ting som man jo i hvert fald skal tage med i betragtning er at serviceprisen på et Chronograf værk nemt er den dobbelte af serviceprisen på et "simpelt" automatisk værk. Der er jo nok 3 gange så mange dele i et chronograf værk som i et automatisk.

Mange nye urkøbere løber lidt vild i at visse automatiske værker er chronometercertificerede (ikke chronografer) og det betyder bare at de er checket for at går rimeligt præcist +- ca 5 sek.

Jeg tror man skal beslutte sig for om man ønsker en chronograf eller ej. Herefter kan man sammenligne chronografer med chronografer og Automatic-ure med andre Automatic-ure.

Jeg ved ikke om Seiko også laver et chronografværk der er til at komme i nærheden af på linie med ETA 7750.

vh Baun
Svar
#5
Begge er velbyggede ure til prisen, men de har jo meget forskellig funktion og stil, synes jeg. Hvorvidt man er til det ene eller andet er op til personlig smag. CT-Watches.dk har vist en Seiko Premier Automatic i nylignende stand til salg - ligner meget den, som du har kig på. Måske det var et besøg værd på Claus´ side ? Icon_e_wink

Per har jo ganske ret i, at et service af en ETA 7750 koster mere end et service af en 6R15 klokke. Service intervallet er nok også "dobbelt op", i "favør" til ETA 7750, vil jeg gætte på ... Icon_e_wink Icon_razz
De venligste hilsner, John
Svar
#6
Hej igen
Ja min hovedovervejelse var egentlig om Seikos automatiske urværker er af samme kvalitet som ETA urværkerne i samme prisklasse ? Der er en jo en del negative vibrationer om asiatiske urværker på sitet Icon_smil
Svar
#7
Grip Skrev:Hej igen
Ja min hovedovervejelse var egentlig om Seikos automatiske urværker er af samme kvalitet som ETA urværkerne i samme prisklasse ? Der er en jo en del negative vibrationer om asiatiske urværker på sitet Icon_smil

Det gælder ikke Seikos værker. De har produceret i mange år og leverer en super kvalitet i alle prislag. De asiatiske urværker du sikkert henviser til, er billige kinesiske kopier.

Hilsen Peter
Svar
#8
Hvis jeg skulle vælge ur, kun ud fra værker. Ville jeg nok tage ETA´s udelukkende af den grund, at de har reservedele i meget længere tid! Meeen jeg synes derimod, at du skal vælge det ur du synes er fedeste og inderst inde bedst kan lide. Det gælder jo om, at få noget du er ægte glad for Icon_e_smile
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)