Hvad prioriterer du ved en rem?
#1
Det er vist en slet skjult hemmelighed at urenes bærekomfort betyder meget for mig.

Der er jo flere parametre her.

Urets størelse. Hvor på armen det bæres og ikke mindst remmen eller lænken.

Jeg bærer uret på håndleddet - altså på den bevægelige del. Dette stiller yderligere krav. Jeg ønsker også at uret skal sidde præcis så fast - eller stramt om du vil, at man ikke skal rette på det konstant - og så skal det være rart at bære.

På små ure kan de fleste remme opfylde disse krav, men på store ure bliver det vanskeligere - og jeg har måttet sande at jeg skal være mere omhyggelig med valg af remme til store (over 38 mm) ure end jeg tidligere har været.

Samtidig er der jo også æstetiske krav til en urrem og længde og bredde (både ved spæde og ved ur) skal passe.

Jeg har været lidt ærgelig over at både mit Speedmaster og mit Breitling Navitimer har været ukomfortable at bære. Nu prøver jeg så at eksperimentere lidt med "bedre" remme - og det gør en stor forskel.

Her har jeg lidt billeder af min Seamaster 300 med en nyindkøbt mørk brun strudserem. Blød og lækker. Den er 19/16 mm og koster ca 500 kr. Den er jeg meget tilfreds med

Så er der remmen på min Speedy. Der har jeg den udfordring at den skal være 20/16 mm da det er et krav at der skal kunne sidde et omega Vintage spænde på den. Så er udvalget altså stærkt begrænset. Jeg købte denne ret billige rem - ca 300 kr. Den er ganske rar at have på. Ikke egentlig blød, men bare ok. Til gengæld er overfladen visuelt ikke helt så rustik, som jeg havde håbet (købt over nettet).

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

Hvordan og efter hvilke kriterier vælger du den rette urrem?

vh Baun
Svar
#2
Hej Baun

jeg kan godt forstå at du prioriterer komfort så højt.

Jeg har dog efterhånden fundet ud af at det i virkeligheden ikke betyder det store for mig om remmen er behagelig eller ej. Jeg tror ved ikke hvorfor, men det ender altid med at jeg skifter rem efter hvilket visuelt udtryk jeg går efter - og ikke hvorvidt det er den mest behagelige rem at bære uret på.

Dog skal det siges at jeg kun har større ure (42-44), og i det leje kan man som regel altid mærke at man har uret på alligevel Icon_e_smile

Hattrick
PS hvor er den speedmaster dog overfed!!
Svar
#3
Flotte ure, glæder mig til jeg får sparet nogle penge sammen og indkøbt noget federe. Remmen på din Seamaster ser super fed ud.
Hader at have alt for løs en lænke på, så uret svupper op og ned af armen.

Jeg har kigget nato remme hos [url]"http://www.singularstraps.se/" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.singularstraps.se/[/url] og fundet nogle fede nogen, men jeg er lidt i tvivl om hvilken størrelse jeg skal vælge, jeg har dette ur:

[url]"http://www.chrono24.dk/tagheuer/professional-200-mts--id1631073.htm?id=1631073&picnum=6&tab=details" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.chrono24.dk/tagheuer/profess ... ab=details[/url]

Der står kasse diameter på 38 mm, hvilken størrelse rem burde jeg så vælge?
Undskyld jeg bruger din tråd til at stille et spørgsmål Icon_e_smile
Svar
#4
didriksmidt Skrev:Der står kasse diameter på 38 mm, hvilken størrelse rem burde jeg så vælge?
Undskyld jeg bruger din tråd til at stille et spørgsmål Icon_e_smile

Du skal kende størrelsen mellem hornene for at købe urrem. den er nok 20 mm - men man skal vide det.

vh Baun
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)