Hvor stort - så stort!
#1
Jeg har tidligere skrevet om mine planer om et nyt Nomos, og i lørdags blev det så købt. Det blev Metro uden dato eller Powerreserve, blot den helt rene skive.
 
Det er et meget stilrent ur. Skiven er helt enkelmed grå prikker for timemarkeringerne, lidt større for 12-3-6-og 9, og tal for hvert 5 minuter. Designered Mark Braun, som  er en af de mere markante designere i Tyskland lige nu, har lavet uret på free-lance basis og han har ramt spot on. Det helt enkle, kombineret med lidt vintage i for af bøjler istedet for horn, og du har et ur, der er nogenlunde lige så in Wegners stol og så hipt som fuldskæg. Jeg er for gammel til at være hipster - især fordi jeg ligner julemanden og ser 15 år ældre ud, hvis jeg gror et fuldskæg nuomdage - men det er et ur, enhver hipster kunne gå med istedet for sit vintage Omega.

İmage 

En af de første ting, man bemærker, når man kommer fra en GO Panoreserve og et PAM 111 er, at det er et let ur. Selv min kones Reverso er tungere. En af grundene kan være det relativt lille værk, der er i. Det er deres første inhouse værk - Alpha - og det er ikke stort. Værket er simplet men flot dekoreret med striber og fin spiralpolering af de synlige tanhjul. Det er nydeligt set i forhold til urets pris. Du får et ur med inhouse værk og flot finish til en meget rimelig penge – listepris 17.200 kr. Du kan få Nomos til under 9000 med inhouseværk, og i min optik er det et af de mærker, der giver høj værdi for pengene.

İmage 
 
Uret er 38,5 mm, hvilket jo ikke er stort i disse dage, men når det kommer på armen, ser det gmeget større ud. Stort set hele uret er skive, hvilket betyder, at det fylder miget på armen og der er nok mere skive i det, end der f.eks er i en 45 mm Panerai. Paneraien er selvfølgelig meget tykkere med sine 15 mm, Metroen er kun 7.75 mm , inklusive det svagt buede glas. Metroen føles bare meget større end den faktisk er.
 
İmage

İmage

 
Jeg har ikke nået at få kigget på, hvor præcist det er, men det kan jeg komem tilbage til. Intil nu er jeg meget tilfreds med uret.
 
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#2
Tillykke med et fedt ur
Jeg er vild med skiven og det buede glas men jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg kan lide de manglende horn.
Hvordan synes du wiren fungerer på armen?

Den lille lette størrelse er vel nærmest kendetegnet ved Nomos, og det er fedt at de arbejder på at udvikle små værker til ure der passer størrelsesmæssigt til.

Med et Nomos på armen er du vel allerede blevet 15 procent point mere hipster (på hipster skalaen giver en vintage omega kun 10 pga inflation ).

Sendt fra min E5823 med Tapatalk
Svar
#3
Det er meget behageligt at have på. De manglene horn er en smagssag, jeg har tidligere kigget på en Panerai Black Seal, også med bøjler istedet for horn, og det var nok der, jeg blev lidt tændt på at få et ur med bøjler. Det sjove her er, at det nok er det eneste "retro" ved uret. Alt andet er så underspillet. Det villdeste er den frække, røde sekundviser.
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#4
Helt klart fan af uret og tillykke med det og glæder mig til at se flere billeder af uret. Icon_Up
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
Svar
#5
Ultra lækkert ur som IMHO ligger meget højt på "value for money skalaen"

Godt valg og tillykke med det.
Svar
#6
Tillykke med uret, super pænt, klassisk på den fede måde. Selv om vi urnørder gerne kan lide funktioner, så syntes jeg det ur du er endt med, ser meget mere helstøbt ud, end det med power reserve du tidligere havde i kikkerten.
Svar
#7
Superflot ur - det er en lille smule for småt til min smag, men det sidder flot på dig, så stort tillykke med det!
Svar
#8
Jeg har ikke verdens største håndled Icon_smil
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#9
Jeg er desværre ikke så god en fotograf som jeg gerne ville være, men her er et forsøg på at vise det hvælvede glas:

İmage
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)