Jeg har haft et Planet Ocean (XL) siden sidste sommer og må entydigt sige, at mine erfaringer er meget positive. Jeg havde haft kig på uret et år tidligere, men grundet økonomiske årsager endte jeg med at købe et Oris TT1 i stedet (for resten også et fedt ur –
bang for the buck). PO’en blev dog ved med at spøge i baghovedet, så Oriset blev skippet og et sort PO blev landet. Et ’bytte’, som jeg ingenlunde har fortrudt.
Uret er klassisk i sin fremtræden (på nær størrelsen), hvilken nogen nok vil kategorisere som ’kedeligt’, men for mig bidrager denne underspillede fremtræden til urets charme. Det går ’til alt’
Ønsker man et mere sprælsk PO, så er den orange-udgave et oplagt valg. Og er 45½ mm for stort, så kan man jo købe det ’mindre’ (men dog stadig i ursammenhænge ’store’) 42 mm. Der er dog en forskel på kransens ’tænder’, hvor jeg mener, 45½ mm vinder.
Med et præcist cal. 2500, Co-Axial værk lever PO’ens indre op til dets ydre IMO.
God bærekomfort
Spændende og dekorativ bagkasse
Simpelthen smukt
IMO er uret godt på vej mod at blive en klassiker, hvorfor enhver ur-entusiast skal ejet et PO på et tidspunkt
peter g Skrev:hej jeg har haft et i over et år og det er 45 mm jeg er super glad for det sider godt på hånden jeg er sikker på at nogle gange har jeg tabt det for man mærker ikke man har det på men super fedt ur
Jeg er ikke helt enig i Peters udsagn. PO’en har en tyngde, så jeg konstant er bevidst om, at jeg har et ur siddende på venstre håndled. Et forhold som giver et stort plus i min bog