Chronograf
#1
Hejsa

Der findes forskellige opbygninger af chronografer, men hvilke og hvordan virker de og ikke mindst hvad er bedst.
Som jeg lige husker det, uden at bruge min ven "Google" så er der:
Kolonehjuls
Lagkage opbygning
Findes der andre?
Hvad er forskellen på dem?
Hvad er Omega's cal.321?
Hvad er Omega's cal.861 a 1861 osv.?
Findes der et link med oplysninger eller nogen der er "inde" i det?

Icon_cool
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#2
Omega cal 1138 er en lagkagechronograf - principielt et automatic værk med et lag chronograf på

861 er knaststyret Chronograf bygget som Chronograf fra starten men ikke så fint som

'321 som er kolonnehjulsChronograf (ligger i tidlige speedyer og Seamastere9.

Den tekniske forskel er der nok andre der er bedre til...

men læs evt. denne artikkel:

[url]"http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=309" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=309[/url]

vh Baun
Svar
#3
Kolonehjuls are considered to be the finest but i have read so many different arguments about Chronographs.I leave this one to the watchmakers.Baun is absolutly right on track its a good job he pops into our site now and again. Willy
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#4
baun Skrev:Omega cal 1138 er en lagkagechronograf - principielt et automatic værk med et lag chronograf på

861 er knaststyret Chronograf bygget som Chronograf fra starten men ikke så fint som

'321 som er kolonnehjulsChronograf (ligger i tidlige speedyer og Seamastere9.

Den tekniske forskel er der nok andre der er bedre til...

men læs evt. denne artikkel:

[url]"http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=309" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=309[/url]

vh Baun
Super og tak, lige den Info jeg søger Icon_e_wink
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#5
Baun har helt ret i de tre hovedtyper.

Lagkagen som er et almindeligt værk, hvorpå der er sat en modul - meget ofte fra Dubois Depraz. Du vil finde ganske mange - baseret på ETA 2892-2 med modul. Ofte fungerer de fint, men reperation af modulet betaler sig generelt ikke. De fleste skifter enten hele DD modulet, eller hele værket, eller kalder uret dødt hvis noget går galt. Det er dog bestemt ikke hovedreglen at det sker, men problemer kan være så simple som viserfriktion - og så kan man være på den. Ofte vil disse ikke nødvendigvis hedde noget med 2892, men få eget kaliber nummer af den fabrik der bruger dem, og det kan forvirre.

Knaststyrede som kom stærkt ind i billedet omkring 1950 og frem salgsmæssigt - type valjoux 7733 - landeron 48/148 og idag - naturligvis valjuoux 7750 (eta 7750)
De tidlige typer fra valjoux og Landeron i hovedsagen, gav mulighed for at producere sportskronografer i stort tal i årene 1960-1975 (som hovedår) til priser hvor i princippet "alle kunne være med". Helt som med modulkronografer vil disse ikke nødvendigvis hedde noget med f.eks. valjoux00 7750, men få eget kaliber nummer af den fabrik der bruger dem, og det kan forvirre. (i glas bagside maskiner vil rotoren også oftest ha navn efter den fabrik der har købt og indsat værket)

Det er dyrere at få serviceret en kolonnehjulsmaskine end de andre. Omega gik netop fra 321 til 861 for at holde byggeomkostninger og service omkostninger nede.

Kolonnehjuls kronografer, som er blandt de tidlige - helt tilbage til 1900 og før i lommeure - hvor kolonnen står for regulering af start og stop. Sidstnævnte regnes for den horologisk fineste løsning, men alle tre løsninger kan naturligvis fungere fint.

Den ældste automatiske kolonnehjulskalibre er Zeniths El Primero - Helt samtidigt kom Seiko (ikke kolonne og som jeg husker det kun en subdial) og Tag Heuer med modulopbygget automatik kronograf i samarbejde med Buren (basis var deres værk med minirotor), Hammilton (forretningspartner) og Depraz (leverede modulet).

En del nye kolonnehjulsværker ser dagens lys disse år, som inhouse maskiner. Lækkert at en del fabrikker vil være med i det segment igen. Der er generelt en klart prisforskel på modulopbyggede (lagkager), de billigere knaststyrede og de oftest dyrere kolonnehjulsmaskiner.

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#6
Meget flot John, det sætter jeg pris på.
Jeg havde lagt mærke til at flere er begyndt at lave Kolonehjuls chrono'er igen.
Jeg mente at det hørte en svunden tid til og det undrede mig at de var "på vej igen"

jeg er med på det med serviceomkostningerne men Er der forskel i holdbarheden Icon_question
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#7
Man gik væk fra kolonnohjul da man begyndte at stanse alle delene ud for at spare. Et kolonnehjul skal fræses og det er der ikke råd til i de fleste ure.

Fordelen ved kolonnehjul er for mig at se begrænset til hvor "lækkert" det er at trykke på knapperne. Holdbarheden ved vi stadig ikke så nok om, men indtil videre ser et Landeron 48 ud til at klare mosten lige så godt som et Valjoux 72, selvom jeg godt ved hvilket jeg ville vælge...

Lagkagen er en dårlig konstruktion fordi, al energien skal overføres fra grundværk til chrono-delen via én lille aksel og fordi grundværket simpelthen ikke er konstrueret til opgaven.

Hvad angår servicepriser, så burde det som udgangspunkt ikke være dyrere med kolonnehjul, da det egentlig bare gør det lettere for urmageren at smøre. Grunden til de forhøjede service omkostninger hænger nok mere sammen med urets værdi.
Svar
#8
Yes snob effekten koster også Icon_e_wink Icon_mrgreen Icon_rolleyes
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#9
Tja ja - knasthjul fungerer jo, ved man fra landeron og mange andre - jeg vil dog mene de har større tilbøjelighed til at få problemer med 0 stilning - men jeg er vel lidt enig I at det ikke er den vilde forskel.
Et Daytona med knasthjul tror jeg ville være svært at tænke sig, og det samme gælder vel for de fleste andre større mærker, og ja, vist kan der være prestige i det, men som med så meget andet, er der jo ikke kun kolonne pricippet til forskel. Når en fabrik ofrer en kolonne, vil resten ofte også være klart bedre.
Man kan leve fint med et landeron 48 - som man kan køre fint i det meste benzindrevne, men vist er der en forskel mellem de billlige og de dyre. IKKE nødvendigvis en forskel som alene afspejler Value for Money - men dog en ret klar forskel i finish
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)