Urdebatten / Urforum
1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a (/showthread.php?tid=83107)



1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a - pbr - 14-09-2019

Nu da min hustru mere eller mindre har sat sig på min seneste erhvervelse (Omega Seamaster Quartz), så har jeg været lidt på udkig efter et klassisk japansk "dress agtigt" ur i stil med f.eks. King Seiko og Seiko Lord Matic, som jeg havde for nogen tid siden.

Det gode ved japanske ure fra 1970-80´erne er, at de stadig er til at finde til få penge, medmindre det absolut skal være Grand Seiko eller for den sags skyld King Seiko, der er ved at komme godt op i pris for gode eksemplarer, som ikke er overpolerede. Jeg har aldrig forstået, at nogen er parat til at betale premium priser for overpolerede vintage ure - de er skinnende og overfladisk set flotte og pæne, men uden de facetter og slibninger, der er så kendetegnende for perioden.

Nå, men i min søgen efter et sådant ur faldt jeg over et ret specielt ur, der kun har fået en ganske beskeden plads i urhistorien og er en slags fodnote til perioden mellem mekaniske ure og quartz ure.

Uret jeg snakker om er et Citizen Cosmotron, der er et elektrisk batteridrevet ur, men som IKKE er et quartz ur - der er tale om et ur, der som drivkraft har et værk som er transistorstyret i forhold til at give en "puls" så at sige, men hvor denne "puls" påvirker en næsten traditionel balanceaksel som vi kender det fra de mekaniske ure. Det er således heller ikke et stemmegaffel-ur. Værket drives af en ganske alm. SR44 battericelle, der påvirker en transistorstyret motor, som igen påvirker en balanceaksel. Den accepterede betegnelse for ure af denne type, er så vidt jeg kan se "elektriske ure".

Værket er et cal. 7804a og har en bph på 36.000 og har således en sekundviser, der er næsten ligeså flydende som et mekanisk ur med samme bph (dog ikke helt) - i modsætning til et quartz ur, hvor sekundviseren hopper én gang hvert sekund.

İmage

Billede taget fra: http://www.ranfft.de/cgi-bin/bidfun-db.cgi?10&ranfft&2&2uswk


En ret så fascinerende teknisk løsning, der dog kun fik sin "storhedstid" på omkring 10 år i 1970-80´erne, inden den blev kørt bag af dansen af de nu traditionelle quartz ure.

Hvis nogen er interesseret i at læse lidt om denne særlige ur-serie fra Citizen, så er her et link til Stephen Netherwood´s (Sweephand) meget udførlige citizen-blog - en udtømmelig kilde til vintage Citizen, der varmt kan anbefales.

https://sweep-hand.org/the-x8-cosmotron/

Mit eksemplar er fra april 1975 og er således konstrueret måneden efter jeg fyldte 25 år, hvilket for mig personligt er lidt sjovt og er altså fra samme periode som ovennævnte Omega Seamaster Quartz.

Udseendemæssigt er der tale om et klassisk Citizen med hvid skive og applikerede timemarkører og enkle elegante visere. Det har dag og dato vindue med Kanji/engelsk dag-visning og kassen er tidstypisk for perioden med facetslibninger og "skjulte" horn. Urets diameter er 38mm uden krone, så det er en ganske anvendelig størrelse, hvor skiven dog syner af lidt mindre pga kassens form end f.eks. Omega Seamaster Quartz.

Lidt specielt skiftes dag/dato ved at trykke kronen ind, hvorved dag/dato hopper én dag frem ad gangen (det er meget vigtigt, at man ikke gør dette mellem kl. 22 og 02, idet dato mekanismen da kan lide skade. Hvis man holder uret lodret med kl. 12 opad, når man trykker kronen ind skifter datoen og hvis man holder uret lodret med kl. 12 nedad skifter dagen ............. lidt smart !!  Icon_smil  Værket "hackes" på den traditonelle måde, hvor man trækker kronen ud og sætter sekundviseren i stå og kan stille minutter og timer.

Uret har sin originale lænke og lås med det specielle Cosmotron logo og har usædvanligt nok en længde, der passer mit 20cm håndled uden at sidde for stramt - har bestilt en pæn brun crocorem med butterfly lås til uret, som jeg tror vil klæde det. Men er faktisk godt tilfreds med også at have den originale lænke/lås til uret, hvilket er lidt usædvanligt.

Her kommer så de første par billeder, taget med iPhone - flere og bedre billeder følger, når jeg får taget nogle  Icon_smil


İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage


1975 Citizen Cosmotron cal. 7803 - onkeldunkel - 14-09-2019

Tak for historien og stort tillykke med uret. Det ser jo ud til at være i fantastisk god stand.


Sent from my iPhone using Tapatalk


RE: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7803 - khbk - 14-09-2019

Til lykke med uret!
Meget interessant teknik!
Hvor har du bestilt remmen?
Jeg er selv ude efter en rem med foldespænde til mit Seiko Dolce.
Dette ur føles som et ur fra quartzurets storhedstid, men er absolut nyt!
Rembredden er 17 mm, hvilket begrænser udvalget meget.
Det er opgivet til +/- 10 s/ året, og efter at være stillet ved overgangen til sommertid, kan jeg ikke registrere nogen afvigelse.
/
Kristen


RE: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7803 - pbr - 14-09-2019

Tak skal du have  Icon_smil

Jeg har bestilt remmen fra Amazon.co.uk - mener prisen incl. butterfly spænde er £14, så det er jo ikke så galt.

https://www.amazon.co.uk/gp/product/B00QBTUDZG/ref=ppx_yo_dt_b_asin_title_o00_s00?ie=UTF8&psc=1

Desværre fås den dog kun ned til 18mm - men det skulle være til at finde en anden på 17mm. Prøv evt. uhrenarmbandversand.de - de har ALT i remme/lænker  Icon_Up


RE: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a - pbr - 15-09-2019

Her kommer så lidt flere billeder som lovet:

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage


RE: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a - Esni - 15-09-2019

Hej

Fin historie om dette lidt specielle urværk.

Fandt lige dette i skuffen som er samme familie.

İmage

Flere prøvede med lignende værker i en overgangsperiode. Jeg har et par Timex som også prøvede til med dette.

Esben


RE: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a - pbr - 15-09-2019

Super flot skive !! Icon_Up


RE: 1975 Citizen Cosmotron cal. 7804a - Esni - 15-09-2019

Hej

Tak.

Har også dette projektur, med en rigtig fin skive. Mangler blot et nyt glas. Glasset er et Facetslebet glas, og nok ikke let at finde. Uret virker ellers som det skal. Skiven er lidt speciel, ligesom børstet, og også 2 farvet. Dog svært at se på billede pga det dårlige glas.

İmage

Esben